Få et tilbud

NIHI Sumba

NIHI Sumba

NIHI Sumba
3 restauranter, Gratis Wi-Fi, Inkl. alle måltider og softdrinks, Inkl. udvalgte aktiviteter, Poolvilla & Spa.

Et luksuriøst eventyr for dig der søger det ekstraordinære
Tænk dig et sted, hvor junglen møder det åbne hav, og tiden føles som om den står stille. Et sted, hvor du vågner til bølgeskvulp og falder i søvn til lyden af vinden i palmerne. Det sted findes – NIHI Sumba, en skjult perle i det indonesiske øhav. Oplev selv, hvorfor Nihi Sumba flere gange er blevet anerkendt som et af verdens bedste hoteller, og lad dig forføre af dette enestående sted hvor stil, elegance og luksus føles ægte.

Nihi Sumba er ikke bare et sted at bo – det er et sted, der bliver hos dig længe efter, du er rejst hjem. Her kan du finde ro i naturen, udfordre dig selv med nye eventyr og skabe minder for livet. Uanset om du søger adrenalinfyldte oplevelser, dybdegående wellness eller at stifte bekendtskab med den lokale kultur, vil NIHI Sumba imødekomme dine ønsker. Og så ligger dette paradis kun en times flyvning fra Bali.

Unik indkvartering med udsigt til havet
NIHI Sumba byder på 27 eksklusive villaer, hver med sin egen private infinity-pool og betagende udsigt over det turkisblå hav og den uberørte strand. Villaerne er inspireret af Sumbas Marapu-kulturens traditionelle hytter med stråtag og spidse tage, hvilket skaber en autentisk og samtidig luksuriøs atmosfære. Indretningen kombinerer træ, marmor og åbne badeværelser, der bringer naturen helt tæt på.

Oplevelser ud over det sædvanlige
På NIHI Sumba venter oplevelser, du aldrig vil glemme. Rid langs øde strande, surf på legendariske bølger, udforsk junglen til fods eller på mountainbike – eller dyk på farverige koralrev. Du kan besøge lokale landsbyer, møde stolte håndværkere og mærke den autentiske kultur.

Børnene kan lave chokolade, passe heste eller tage på picnic med kokkene – sjove aktiviteter, hvor leg og læring går hånd i hånd. Hver dag på NIHI er et nyt eventyr, og det hele begynder lige uden for din villa.

Spa Safari – velvære i sin reneste form
Forkæl dig selv med en enestående wellnessoplevelse Resortets signaturbehandling, Spa Safari, tager dig med til fjerntliggende pavilloner med panoramaudsigt over havet, hvor du kan nyde behandlinger i absolut fred. Derudover tilbydes yoga, meditation og skræddersyede wellnessprogrammer, som bringer ro til både krop og sind.

Kulinariske oplevelser i hjertet af naturen
Alle måltider og softdrinks er inkluderet. Resortet byder på tre restauranter, der hver især tilbyder en unik spiseoplevelse. Ombak serverer indonesisk-inspirerede grillretter med sand mellem tæerne, mens Nio Beach Club tilbyder friskfanget fisk og grillede specialiteter i en afslappet atmosfære. For dem, der ønsker en mere intim middag, tilbyder Kaboku sushi og japanske retter med udsigt over stranden. Alle restauranterne benytter sig af ingredienser fra resortets egen økologiske have, hvilket sikrer friske og bæredygtige måltider.

Bæredygtighed og samfundsansvar
NIHI Sumba er mere end bare et luksusresort – det er en del af et større fællesskab. Gennem The Sumba Foundation støtter resortet lokale projekter inden for sundhed, uddannelse og økonomisk udvikling. Gæsterne opfordres til at deltage i disse initiativer, hvilket giver en dybere forbindelse til øens kultur og folk.

Læs mere her Læs mindre

Vil du opleve NIHI Sumba?

Vi har masser af ideer til hvordan din rejse til Sumba kan sammensættes – men alt kan tilpasses efter dine ønsker og behov, så du får præcis den rejse du drømmer om.

NIHI Sumba

Featured Image

“Næsten ingen steder skaber du et følelsesmæssigt bånd – men NIHI Sumba er bestemt et sted, der bliver hos dig længe efter, du er rejst hjem.”

biwi portraet scaled

Birgitte Willumsen

Rejseekspert, Indonesien

Drømmer du om Indonesien?

Tag en snak med Birgitte eller én af vores andre rejseeksperter og få skræddersyet dit næste rejseeventyr til Indonesien.

NIHI Sumba

Featured Image