Få et tilbud

Gaya Island Resort

Beskyttet af mangroven og mellem koralrev og de fineste hvide sandstrand ligger Gaya Island Resort på en lille tropeø. Et førsteklasses strandresort med den dybeste respekt for naturens skønhed og skrøbelighed.

Gaya Island Resort er medlem af Small Luxury Hotels of the World.

Gaya Island Resort

Gaya Island Resort
5 restauranter, Aktiviteter, Bar, Fredfyldt resort med kun få suiter og villaer, Gratis Wi-Fi, Pool, Spa og fitness

Mellem den kuperede regnskov og den hvide sandstrands krystalklare hav venter dig ubesværet barfodsluksus på Gaya Island Resort, der omfavnes af naturen på en lille ø i Tunku Abdul Rahman Marine Park.

Her bor du i moderne, elegante villaer og suiter, der på harmonisk og respektfuld vis indgår i de frodige omgivelser vendt mod Mount Kinabalu i horisonten. Villaerne er rummelige og taktilt indrettet med autentiske detaljer og lokale naturmaterialer. Ønsker du mon at bo i Bayu Villa (47m2) med udsigt til regnskoven, Canopy Villa (47m2) ved mangroven, Kinabalu Villa (47m2) med udsigt til Det Sydkinesiske Hav eller måske den ekstravagante Suria Suite (188 m2) med balkon og udsigt til havet, to soveværelser, lounge, udendørsterrasse og spisestue?Foruden den smukke strand har du på hotellet også adgang til en lækker pool og et indbydende spaområde. Bor du her min. fem nætter får du 50. min parmassage inkluderet.

Ønsker du en afveksling fra det søde strandliv har du fra hotellet mulighed for at ro i kajak i mangroven, vandre i regnskoven samt tage på dykning- og snorklingudflugter. Gaya Island Resort tilbyder fem restauranter med hver deres smagsunivers og beliggenhed. Nyd alt fra frokost og drinks ved poolen til interaktive måltider på Feast Village ud til stranden, fisk og skaldyr på Fisherman’s Cove, japanske specialiteter på Omakase og fortryllende måltider på en helt privat strand fem minutter væk i båd fra hotellet. Resortet tager et stort ansvar for at beskytte og bevare flora og faunaen omkring sig, og har både etableret et center til land og hav, der uddanner lokalbefolkningen og arbejder for at passe på naturen.

  • Direkte ved stranden
Læs mere her Læs mindre