
Inara Camp Agafay
Rå natur. Raffineret komfort.
Inara Camp ligger smukt placeret i Agafay-ørkenen med udsigt til Atlasbjergene, blot ca. 1 times kørsel fra Marrakesh. Her kombineres den særlige ørkenstemning med høj komfort i rolige omgivelser.
Campen har blot 19 telte og suiter, som gør Inara eksklusivt og intimt. Alle telte/suiter har eget bad og toilet, aircondition, køleskab, komfortable senge og en privat terrasse, hvor du kan nyde stilheden og udsigten over det golde landskab.
Midt i campen indbyder to pools til afslapning mellem dagens oplevelser. Ønsker du at udforske ørkenen, kan du deltage i aktiviteter som rideture, quadbike, e-bike eller vandreture. Der tilbydes også mere afslappende oplevelser som yoga, massage, brødbagning og keramikworkshops (mod betaling).
Restauranten serverer marokkanske retter tilberedt med lokale råvarer, som kan nydes både under åben himmel eller i mere private omgivelser. Når solen går ned bag Atlasbjergene, sænker roen sig over ørkenen, og om aftenen samles gæster omkring bålet under den klare stjernehimmel.

Vil du opleve Inara Camp Agafay?
Vi har masser af ideer til hvordan din rejse til Marokko kan sammensættes – men alt kan tilpasses efter dine ønsker og behov, så du får præcis den rejse du drømmer om.
Inara Camp er til dig, der vil opleve Agafay-ørkenen uden at gå på kompromis med komforten. Her finder du den særlige ørkenstemning og ro kombineret med en storslået udsigt til Atlasbjergene i det fjerne
Birgitte Willumsen, Rejseekspert hos Profil Rejser
Drømmer du om Agafay?
Tag en snak med en af vores rejseeksperter og få skræddersyet dit næste rejseeventyr.
-
Birgitte
-
Henriette
-
Kenneth
-
Merete


























