Fælles energi og oplevelser med kant Case: Firmarejse til München og Tegernsee

En nordisk virksomhed samlede 55 deltagere fra tre forskellige lande til en incentive-rejse med München og Tegernsee som ramme. Programmet var bygget op omkring fart, fællesskab og bayerske traditioner.

Tal med en ekspert om firmarejser til Tyskland

Hos os udvikler vi gennemtænkte, skræddersyede firmarejser, tilpasset jeres virksomhed, formålet og de mennesker, der skal med. Derfor starter vi altid med en samtale. Lad os tage en snak om jeres firmarejse. Det kan gøres kort og helt uforpligtende.

55 pers.

Centralt byhotel i München og alpehotel ved søen i Tegernsee

6 dage

Motorworld, Allianz Arena, rally og ballonflyvning

En firmarejse med tempo, præcision og fælles oplevelser

Rejsen blev planlagt som en incentive for deltagere fra tre nordiske lande. Derfor skulle programmet både samle gruppen på tværs og give plads til særskilte ankomster, guidede oplevelser og lokale sprog undervejs.

München blev rammen om en rejse med tydelig puls: fra bilsimulatorer og racerbane hos Motorworld til BMW Welt, historiske byvandringer, bryggeribesøg og middag i klassiske bayerske omgivelser. Det gav deltagerne noget at samles om fra første dag – og skabte en naturlig rytme mellem oplevelse, samtale og fællesskab.

Fra München til alpeudsigt og bayersk finale

Programmet begyndte med meet & greet i lufthavnen, transfer til Motorworld og fælles frokost, før deltagerne fortsatte gennem aktiviteter i mindre grupper. De følgende dage bød på BMW Welt, byrundtur i Münchens gamle bydel, middag på Augustiner Keller og en eksklusiv oplevelse på Allianz Arena med frokost med udsigt til banen.

Efter dagene i München gik rejsen videre mod Tegernsee. Her blev deltagerne sendt ud på klassisk bilrally, efterfulgt af sejltur med frokost på søen og middag på hotellet.

Rejsens sidste hele dag begyndte tidligt med ballonflyvning og champagneceremoni. Senere blev gruppen kørt med bus og hestevogn til en bayersk almhytte, hvor holdkonkurrencer, musik, middag og præmieoverrækkelse afrundede firmarejsen med masser af energi.

Hvad var udbyttet?

  • Deltagerne fik en stærk fælles oplevelse på tværs af tre lande.
  • Program med balance: tempo, tradition og tid til relationer.
  • De mange aktiviteter gav naturlige samtaler og fælles referencer.
  • Rejsen styrkede motivationen gennem anerkendelse og oplevelser ud over det sædvanlige.
  • Den gennemtænkte logistik gav ro, overblik og et professionelt flow fra start til slut.

Hør mere om firmarejser til Tyskland

“Ballonflyvningen over Tegernsee var et stærkt øjeblik. Pludselig stod gruppen dér i morgensolen med udsigt over søen og bjergene – efter dage med fart over feltet, blev alt helt stille.”

Ditte Jorsal
Ekspert i firmarejser
Profil Rejser