
I medinaens virvar af liv åbner diskrete døre i små, smalle stræder op til eventyrlige oaser i Marrakeshs berømte riads. Her danner de sirligt dekorerede gårdhaver centrum for en helt særlig atmosfære med fontæner, mosaikker og mønstre.
FRA RIAD TIL BOUTIQUE-HOTEL
Marokkos velhavende elite opførte oprindeligt landets mange
riads som deres hjem. Kendetegnende for dem er de idylliske åbne
gårdhaver med springvand, træer og blomster, som hele huset er
bygget op om, samt de tykke mure, der holder varme og støj ude.
I dag er flere riads ombygget til eksklusive boutique-hoteller.

Villa des Orangers
Ved Koutoubia-moskeen mellem det kongelige palads og Jemaa el Fna-pladsen inviteres du ind i en fredfyldt og helt autentisk riad hos Villa des Orangers. Elegance og harmoni fremtræder overalt fra gårdhaven til de to restauranter og suiterne, der alle er indrettet med hver sin stemning og detaljer i ornamenteret træ, stenkrukker og smukke tæpper.
Villa des Orangers er en del af luksushuset Millésime og medlem af Relais & Châteaux, en sammenslutning af prestigefyldte luksushoteller.

Fra Atlasbjergene og citrustræer til din tallerken
Fra Atlasbjergene og citrustræer til din tallerken
I skyggen af citrustræerne under åben himmel, ved poolen eller den gnistrende pejs præsenteres du for kokkenes balancerede retter baseret på marokkanske traditioner. Om det er saftig kylling tilberedt i tagine med løg og mandler, vilde svampe fra Atlasbjergene, langtidsstegt lam med kikærter og majroer eller selvfølgelig couscous, forkæles du fra morgen til aften. Især når måltidet afsluttes med et udvalg af lokale oste, creme brulé med dadler og valnødder eller praline med appelsin fra Agadir.

Ro og velvære i Villa des Orangers’ spa
Aromaer fra rosenblade og orangeblomster. Stearinlys. Hamambade. Det er svært ikke at overgive sig til den ro og velvære, der er i Villa des Orangers’ spa.

Vil du opleve Villa des Orangers?
Find priser og mere information om rejsen herunder.

Eksklusive rejser og oplevelser i Marokko
Drømmer du om Marokko?
Tag en snak med Alice eller én af vores andre rejseeksperter og få skræddersyet dit næste rejseeventyr til Marokko.




