Kom med på familieferie ombord på Norwegian Prima
Profil Rejsers krydstogtekspert Henrik Mølgaard var med på den første rejse med Norwegian Prima fra Reykjavik til Amsterdam. Kom med ombord, og hør Henrik fortælle mere om skibets stilfulde og eksklusive atmosfære med plads til både sjov for de unge og fredfyldt forkælelse til de voksne. Hold godt fast i rælingen undervejs, for der er meget at fortælle.
Sjove aktiviteter ombord for hele familien
Nu er vi så for alvor nået til festen for større børn, teens og andre med hang til action. Har du større børn, og vil du gerne have dem med på krydstogt, så se nærmere på Norwegian Prima. Her er en gokartbane i tre etager. En hel afdeling, Galaxy Pavilion, med alle typer spil – både digitale og analoge – og virtual reality. Det er en verden for sig, hvor du nok kommer til at skulle lede efter ungerne et par gange. Eller hvorfor ikke selv gå med i festen? Personligt ville jeg ønske, jeg var teenager igen og skulle med Norwegian Prima. Skal du prøve den 10 etager høje rutsjebane The Drop, der starter med et frit fald og kan give en downforce på 2,5 G?
Farvel fra Henrik og delfinerne
Det nyeste skud på stammen hos Norwegian Cruise Line, Norwegian Prima, lever på alle måder op til sit navn. Hvis du har en familie med større børn og teens, der søger masser af aktiviteter og samtidig vil nyde Caribiens sol, hvor Norwegian Prima primært sejler, er Norwegian Prima intet mindre end en fest. Et sidste tip fra Henrik: Hold godt øje med delfinerne, der lystigt følger skibet og på fascinerende vis springer op og hilser på.