Sydgrønlands største by
I Sydgrønlands største by bliver du budt velkommen af de cirka 3.500 indbyggere. Her er huse i alverdens farver, en elv, der løber gennem bymidten, børn, der leger i gaderne og en stolt madtradition med råvarer fra havet og fjeldet. Alt er i behagelig gåafstand, og du har en spektakulær udsigt over fjorden, hvor der somme tider spottes hvaler.