

1. Heritance Aarah
Raa-Atollen
Heritance Aarah er til dig, der gerne vil lande i Maldiverne og lade det meste være tænkt igennem. Resortet ligger i Raa-atollen med villaer og suiter ved strand og hav og en afslappet fornemmelse af, at dagene gerne må glide afsted uden store beslutninger. Her er gastronomien et stærkt kort med flere restauranter, Premium All Inclusive, spa, vandsport og udflugter på vandet.
Det særlige er den ubesværede komfort: et resort, hvor både par og familier kan finde ro uden at give afkald på valgmuligheder.

2. Finolhu, a Seaside Collection Resort
Baa-Atollen
Finolhu har mere puls i sandet. Her møder Maldivernes laguner en bohemeagtig strandstemning med Beach Club, cocktails, musik, mange aktiviteter og en lang sandtange, der er skabt til bare tæer i aftensolen. Resortet ligger i Baa-atollen, hvor man i sæsonen kan være heldig at svømme med mantarokker og hvalhajer, en af Maldivernes store naturoplevelser under havoverfladen.
Det særlige er kombinationen af strandliv, energi og adgang til Baa-atollens vilde undervandsverden.

3. Conrad Maldives Rangali Island
South Ari-Atollen
Conrad Maldives Rangali Island viser, hvor spektakulært
Maldiverne kan være uden at slippe barfodsfornemmelsen.
Resortet ligger på to øer forbundet af en lang gangbro og
har plads til både familier, par og voksne, der søger mere ro.
Her er gastronomien i centrum med flere restauranter og
barer. Ikke mindst den ikoniske undervandsrestaurant Ithaa,
hvor havlivet glider forbi uden for glasset.
Det særlige er netop den blanding af stille øliv og oplevelser, man ikke finder mange andre steder.

4. The Residence Maldives at Dhigurah
Gaafu Alifu-Atollen
The Residence Maldives at Dhigurah ligger i en mere afsides
del af Maldiverne, og netop det er en del af oplevelsen. Her
venter store villaer med egen pool, privatliv og god plads
omkring sig. En lang træbro forbinder resortet med søsterøen
Falhumaafushi, så man kan cykle mellem to stemninger,
flere restauranter og spaoplevelser uden at miste følelsen
af ro.
Det særlige er husrevet, de store poolvillaer og
fornemmelsen af at få to øer i én rejse.

5. You & Me Maldives
Raa-Atollen
You & Me Maldives ligger på i Raa-Atollen og kombinerer tropisk luksus med en rustik og afslappet stil. Her venter villaer og suiter med naturmaterialer, hvor I kan vælge mellem strandliv eller en villa på pæle over lagunen med mulighed for egen pool. Resortet byder på flere restauranter, spa og aktiviteter på og under vandet, mens den spektakulære undervandsrestaurant H2O by Berton giver jer mulighed for at spise omgivet af livet under havoverfladen.
Det særlige er det mere afsides øliv, hvor lagunen og livet under vandet er en naturlig del af opholdet.
SVÆRT VED AT VÆLGE?
Hver atol består af mange øer, og det kan være svært at vælge den rette. Ring til en af vores eksperter, som kan finde det helt rigtige hotel på Maldiverne til dig.
Find mere inspiration til Maldiverne
Tag en snak med en af vores rejseeksperter
Tag en snak med en af vores rejseeksperter og få skræddersyet dit næste rejseeventyr.
-
Birgitte
-
Elsebeth
-
Henriette
-
Merete
-
Rikke
-
Victor
















