Glamping for eventyrlystne livsnydere. Glamping er en af tidens største trends og er på kort tid blevet en meget populær rejseform, der kombinerer det bedste fra to verdener: luksus og friluftsliv. Begrebet er sammensat af ’glamourøs’ og ’camping’, og de to ord siger næsten det hele. Du nyder komfort og service som på et boutique-hotel, og du er tæt på naturen som på camping.
Du er i et med naturen, lydene og duftene
Når du rejser på glamping, bor du under kanvas som på en normal campingtur. Du falder i søvn efter at have sagt godnat til stjernerne over dig, og naturens lyde og dufte er lige ude på den anden side af teltdugen. Om morgenen siger solens stråler godmorgen, og du træder ud af dit telt til en ny dag. Men så stopper al sammenligning med normal camping også.
Luksus som et boutique- hotel
Til forskel fra normal camping skal dagen ikke starte med en vandretur til det fælles toilet. Du har nemlig både toilet og bad, nogle gange en suite, men som oftest et separat badeværelse. Flere glampingtelte har både stue og soveafdeling. Og bliv ikke overrasket, hvis du sover i en himmelseng. Det er luksus og komfort, der er en sheik værdig. Teltet er hævet over jorden på en møbleret træterrasse, der samtidig har solstole m.m. Og hvornår har du sidst set en campingplads med pool foran hvert telt? Nej, vel?
Service og gastronomi
På glamping skal du heller ikke starte primussen og finde dåseøbneren frem, når sulten melder sig. Når det kommer til faciliteter og service, skal du forvente det samme som på et hotel. Selvfølgelig er det afhængigt af budgettet, men ofte er der også en tilknyttet butler, der sørger for dig, og glamping er mange steder lig med gastronomi i særklasse, som serveres i dit telt eller den tilknyttede restaurant.
Bæredygtig rejseform
En anden fordel ved glamping er, at det kan være mere miljøvenligt end traditionel camping og dens andre naborejseformer. Mange glampingsteder bruger bæredygtige materialer og teknikker, og nogle er endda bygget på en måde, der gør det muligt for naturen at vokse og trives omkring dem. Det mest udbredte er at bo i telte i skove og nationalparker, men materialeformen og bo-formen er også blevet udvidet i takt med, at trenden har bredt sig globalt. Glampingbetegnelsen dækker derfor også over træhytter (nogle gange i trækronerne), tømmerflåder (fasttømrede), øde øer, igloer, jurter og tipier. Fælles er, at du kan nyde luksus i nærkontakt med naturen.
Privatliv
Endnu et punkt, hvor glamping markant adskiller sig fra camping, er retten til privatliv. Afstanden til de andre telte er langt de fleste steder essentiel for oplevelsen. Glamping er nærkontakt med naturen – ikke med naboen. Du skal kunne nyde stilheden uforstyrret, og det er altså noget andet at falde i søvn til cikaderne end til en Soundboks. På glamping er alle gæster indstillet på den ultimative naturoplevelse.
Glamping-oplevelserne tilbydes på mange forskellige niveauer af komfort og dertilhørende service.
Fælles for betegnelsen er, at du ikke skal bekymre dig om noget. Du skal ikke slå telt op og sove på liggeunderlag eller i sovepose, da der altid er en opredt seng klar til dig – fuldt udstyret med dyner, puder og tæpper. Læs mere Det bedste, du kan gøre, er faktisk bare at forestille dig et moderne og lækkert hotelværelse, hvor der ikke mangler noget.
Du har selvfølgelig også adgang til private toiletfaciliteter, og mange steder har du også et køkken og endda boblebad. Der er også varme i teltet, når det er nødvendigt. Du kan glampe årets 365 dage uanset alder og fysisk form, hvilket er med til at gøre rejseformen til en af de mest fleksible.
En af de mest fleksible rejseformer
Du kan opleve glamping i unikke omgivelser overalt i verden, men budskab og fokus for dit ophold kan være meget forskelligt. På Bali kan du glampe på Kaura, hvor du bliver en integreret del af lokalsamfundet, mens du bor i sus og dus. I Nordthailand bor du i overdådige luksustelte i junglen, hvor du vågner op til tukaner, der nysgerrigt følger dig, når du sidder på din terrasse og nyder en kop friskbrygget kaffe. Du kan også glampe i fortryllende beduintelte i Omans ørken, hvor dit ’eget’ team forkæler dig efter alle kunstens regler. Et sandt 1001 nats eventyr.
Kaura, Bali
På det østlige Bali lige ved havet ligger provinsen Manggis, der er kendt for risterrasser og autentiske landsbysamfund. Det er også her, du finder Kauras 22 pavilion-telte, som ligger med en storslået udsigt over en frodig jungledal og havet i det fjerne. Faciliteterne er omhyggeligt gennemtænkt med balinesisk æstetik og det autentiske i fokus. Når du bor på Kaura, er du langt fra hverdagens stress og jag. Du bor i nogle af de smukkeste og mest fredfyldte omgivelser, Bali kan byde på. Og oven i det får du en unik mulighed for at få den balinesiske kultur helt under huden. Her står oplevelserne i lokalsamfundet nemlig i kø, samtidig med at du kan nyde udsigten fra infinity-poolen, få yogaundervisning og nyde en spabehandling i de fredfyldte omgivelser.
Det er selvfølgelig op til dig, hvor meget du ønsker at blive integreret i lokalsamfundet, men det er et af hovedformålene ved at bo på Kaura. Du kan hjælpe bonden i rismarken, deltage i kokkeskole hjemme hos de lokale eller komme på noget så særpræget som andevandring, da ænder har en særlig plads i balinesisk risavl.
Four Seasons Tented Camp Golden Triangle, Thailand
I et lille afsides område i det nordlige Thailand tæt på det, der geografisk betegnes som Den Gyldne Trekant (hvor Thailand, Laos og Myanmar støder op til hinanden), ligger Tented Camp Golden Triangle – en virkelig gennemtænkt og luksuriøs glampingcamp højt hævet over den tropiske jungle. Indretningen er sublim, sengen er kingsize, og der er indbygget en suite-badeværelse med rainshower og udendørsterrasse med spektakulær udsigt over bambusskov og Ruak-floden (en biflod til Mekong-floden). Teltene varierer i stil og størrelse. størrelse. Du kan også komme i vildmarksbad eller har egen infinity-pool. Der er stort fokus på bæredygtighed og ansvarlig turisme med initiativer fokuseret på samfundsudvikling og kulturel bevarelse. Læs mere Du kan selvfølgelig nyde velvære i junglen med luksus-spabehandlinger, yogaundervisning og kokkeskole. Du kan også komme dybt ind i den vilde jungle og sammen med de lokale opleve elefantvandring, junglevandring, flodkrydstogt og besøg hos lokale stammer.
Få hjælp til at vælge den rigtige glamping for dig
Glamping-oplevelserne tilbydes på mange forskellige niveauer af komfort og dertilhørende service. Fælles for betegnelsen er, at du ikke skal bekymre dig om noget. Du skal ikke slå telt op og sove på liggeunderlag eller i sovepose, da der altid er en opredt seng klar til dig – fuldt udstyret med dyner, puder og tæpper.
Det bedste, du kan gøre, er faktisk bare at forestille dig et moderne og lækkert hotelværelse, hvor der ikke mangler noget. Du har selvfølgelig også adgang til private toiletfaciliteter, og mange steder har du også et køkken og endda boblebad. Der er også varme i teltet, når det er nødvendigt. Du kan glampe årets 365 dage uanset alder og fysisk form, hvilket er med til at gøre rejseformen til en af de mest fleksible.
Dennis Thuesen
Rejseekspert i Asien og Det Indiske Ocean
Nysgerrig?
Tag fat i Dennis eller en af vores andre rejseeksperter og få skræddersyede anbefalinger og råd, der vil forbedre din rejseoplevelse.