Costa Smeralda

Ring til os mandag til fredag

Skibsdetaljer

Velkommen til afslapning, skæg og ballade for hele familien – Velkommen til Costa Smeralda.

Costa Smeralda er en del af Costa Cruises Vista Class. Hvert skib inviterer på deres egen måde til spændende krydstogtoplevelser, afslapning og massevis af sjove aktiviteter for hele familien.

Costa Smeralda er en hyldest til et af de smukkeste steder i verden, det eksklusive turistmål Costa Smeralda i det nordøstlige Sardinien. Skibet havde sin jomfrusejlads i oktober 2019 og vil i fremtiden tilbyde en helt unik og nyskabende ferieoplevelse i Middelhavet, Den Persiske Golf og Oman-bugten.

Ombord vil du kunne finde moderne og komfortable kahytter, der passer til alle krav med hensyn til plads og funktion, samt flere restauranter og barer at vælge imellem. Eksempelvis familierestauranten Tutti a Tavola, som er specieldesignet til spisning for familier med børn. Restauranten ligger tæt ved legeområdet og gør det nemt for forældrene at holde øje, mens børnene leger og de voksne nyder middagen.

Ombord finder du ligeledes massevis af børneaktiviteter, herunder forskellige børneklubber for både de helt små 1-3 årige og de større i alderen 3-11 år. Også teenagerne har nok at se til ombord, med både interaktive shows og pizza fester. Glæd dig til underholdning og shows for hele familien med både akrobatik og live musik.
Nyd en afslappende stund ved skibets swimmingpool, Beach Club, som kan anvendes i al slags vejr eller nyd et adrenalin sus i Smeralda Aquapark, hvor børn og legesyge vandhunde kan boltre sig i timevis.

Costa Smeralda vil være en del af en ny generation af krydstogtskibe, som i højere grad vil bruge Liquified Natural Gas (LNG), verdens reneste fossile brændstof, til at producere al energi ombord, både i havnene og til søs. Denne innovative løsning reducerer udstødningsemissionerne betydeligt og vil derfor være mere bæredygtig og skånsom mod miljøet.

Tekniske data: 6600 passagerer, 1682 besætningsmedlemmer, skibet er 337 meter langt, 42 meter bredt og har i alt 20 dæk.

Søg

Få et tilbud

70 200 100

Man - Fre: 9:00 - 17:00

KONTAKTOPLYSNINGER

Forespørgsel