Krydstogter i USA og transatlantiske krydstogter

Krydstogter i USA og transatlantiske krydstogter

Drømmer du om at krydse Atlanten ombord på et krydstogt? Måske drømmer du om at opleve USA fra havsiden – enten i Atlanterhavet eller Stillehavet? Profil Rejser kan hjælpe dig med at planlægge dit drømmecruise over Atlanten eller i USA.

Oplev et transatlantisk cruise med Profil Rejser

Profil Rejser er et af Danmarks førende rejsebureauer, når det kommer til skræddersyede rejser og krydstogter. Vi har knap 40 års erfaring med at sammensætte krydstogter til den kræsne rejsende, som vil se mere af Verden – og vi går altid efter, at dit krydstogt bliver et minde for livet. 

Se krydstogter

Vi er specialister i krydstogter

Hos Profil Rejser er vi specialister i krydstogter – både fordi vi har arrangeret dem i mange år, og fordi vi selv tager på krydstogter. At vi selv har oplevet de krydstogter, vi arrangerer for dig, giver dig sikkerhed for, at vi kan stå inde for hvad vi sælger – og giver dig den tryghed, at du får opfyldt præcis de særlige behov, som du måtte have. Vi booker alt – og tager ansvaret, så du trygt kan tage på afsted på krydstogt.

Oplevelser på et tranatlantisk cruise

Hvorfor tage på et transatlantisk cruise?

En transatlantisk crossing er noget, som mange drømmer om. De mange dage til søs giver en følelse af frihed, og du har god tid til at gå ombord i skibets mange underholdningstilbud. Der er nok at lave på et krydstogtskib, så du skal ikke være bange for at komme til at kede dig!

Der findes mange krydstogtruter i og på tværs af Atlanterhavet. Én af de mest populære er den klassiske crossing fra England til New York.

Du kan også starte krydstogtet fra Middelhavet og stævne ud i Atlanterhavet fra Gibraltar på en rejse til Santos (San Paolo) i Brasilien. Undervejs er det muligt at gøre stop ved Azorerne eller De Kanariske Øer nær Afrikas vestkyst.

Du kan også sejle ned langs den sydamerikanske østkyst og opleve Rio de Janeiro i Brasilien, Porto Vida i Uruguay og Buenos Aires i Argentina på din vej til Falklandsøerne eller Antarktis.

Krydstogtdestinationer i Nordamerika

Et krydstogt langs Nordamerikas kyster viser kontinentet fra en anden side, nemlig havets. Spændende metropoler med moderne bymiljøer, museer og kulinariske oplevelser på gaden såvel som Michelin-restauranter. Overvældende smukke landskaber med dyrerigets store kæmper; hvaler, spækhuggere og bjørne i deres naturlige element.

Alaska og Canadas vestkyst

Ud for Alaska og Canadas vestkyst finder du en helt særlig natur. Sejl langs Inside Passage og oplev de enorme isformationer langs Glacier Bay og Icy Strait samt populære havne som Ketchikan, Skagway og Juneau, der er den eneste amerikanske by der kun kan besøges ad vandveje. Længere nord finder man Kenai-halvøen samt Anchorage, der er et perfekt udgangspunkt for ture til Denali, Fairbanks og Canadas Yukon. Men vær vågen, naturen er vild og bjørnene går frit!

Se krydstogter

Oplev pukkelhvaler og spækhuggere

Langs Canadas vilde vestkyst og ud for Vancouver Island kan du opleve pukkelhvaler, spækhuggere og bjørne i deres naturlige element. I Vancouver, en af Nordamerikas smukkeste byer, kan du gå en tur i den store Stanley Park eller besøge Totem Pole Park. Lidt længere nede langs kysten venter den amerikanske storby Seattle dig. Byen har en nordeuropæisk stil og ligger naturskønt med udsigt til sø, fjord og bjerge.

Atlanterhavskysten og New England

Et krydstogt langs Nordamerikas østlige kyst giver dig mulighed for at opleve landskabet og byerne ved anløb i de store eller små havne – fra maleriske, canadiske Halifax i nord til Floridas solfyldte kyster i syd. Blandt de havnebyer på Atlanterhavskysten, hvorfra de fleste krydstogter starter, er Miami og Fort Lauderdale i Florida, New York og Boston i det nordøstlige USA og Quebec eller Montreal i Canada.

Langs østkysten

På et krydstogt langs østkysten har du mulighed for at opleve alle de gamle, historiske byer som Boston, Washington DC. og Philadelphia – og måske slutte af med et ophold i solrige og livlige Miami. Eller du kan vælge at sejle fra Miami til de caribiske øer eller gennem Panama-kanalen til Stillehavskysten. Enkelte rederier har købt eksklusiv adgang til nogle små Bahamas-øer, hvor du har mulighed for at opleve et tropisk paradis for en dag sammen med skibets øvrige gæster.

Stillehavskysten

På et krydstogt langs Nordamerikas Stillehavskyst er det de helt store naturoplevelser, der venter dig. Fra Seward i Alaska, med Kenai Fjords Nationalpark, gletsjere og høje bjerge, til San Francisco, der er beliggende smukt i San Francisco-bugten. Her venter slentreture langs havnefronten i Fisherman’s Wharf, hvor dejlige små fiskerestauranter og butikker ligger side om side, og søløver soler sig på dokken.

Oplev Mexico eller måske Hawaii

Hvis du er til et varmere klima og samtidigt ønsker at opleve Mexico kan du med fordel starte dit krydstogt fra Long Beach ved Los Angeles eller San Diego. Herfra afgår mange krydstogter mod Mexico, Mellemamerika og Sydamerika.
På krydstogter langs Nordamerikas Stillehavskyst har du altid mulighed for at kombinere din rejse med et krydstogt til Hawaii, Japan eller andre asiatiske destinationer.

Se krydstogter

Rangali Finolhu Island Drone Shot

Få inspiration i din indbakke

Skriv dig op til nyhedsbrev og deltag i konkurrencen om at vinde et rejsegavekort på 5.000 kr. Læs vores konkurrencebetingelser.