Skibsdetaljer
MSC kunne fra sommeren 2018 byde gæster velkommen til et nyt dejligt skib i Seaside-generationen, MSC Seaview.
MSC Seaviews konstruktion og design er inspireret af eksklusive strandlejligheder fra blandt andet Caribien. Skibet vil tage gæster med til fantastiske oplevelser i Middelhavet fra en af sine tre hjemmehavne: Genova, Marseille og Barcelona.
Skibet siges at følge solen, således at gæster får det optimale udbytte af det solrige klima og de smukke havudsigter, som findes i Middelhavsområdet. Også indendørs er MSC Seaview designet til at drage maksimal udnyttelse af nogle af verdens bedste havudsigter samt det varme sollys.
En helt unik detalje på MSC Seaview er det 360 graders promenadedæk, hvor kun et rækværk i glas adskiller gæsterne fra havet. Promenadedækket løber rundt om hele skibet med hyggelige barer, restauranter og flotte butikker, hvorfra gæster fredeligt kan spejde ud i horisonten.
Servicen er høj, og ligesom på alle andre MSC krydstogtskibe tilbyder MSC Seaview et væld af muligheder for underholdning, både i dag- og aftentimerne og et stort udvalg af restauranter samt fitness center og afslappende spa-område.
MSC Seaview har med sin længde på 323 meter og 154.000 brutto tons kapacitet til 5.429 gæster.