Nieuw Statendam

Ring til os mandag til fredag

Skibsdetaljer

Krydstogtskibet Nieuw Statendam er Holland-America Lines bud på fremtidens krydstogtskib, som sejlede sin jomfrurejse i december 2018.

Skibet er rederiets største og en del af Pinnacle-klassen med plads til 2.650 passagerer. Skibets indretning og interiør er inspireret af musikinstrumenters kurvede former.

Ombord finder man kahytter og suiter af forskellig karakter og størrelse, samt flere restauranter at vælge imellem, som blandt andet tilbyder fisk og skaldyr, grillmad samt retter fra både det franske, det asiatiske og det italienske køkken. Som noget helt nyt tilbyder rederiet kulinariske specialiteter krydret med friske urter fra skibets eget krydderurtecenter.

Der tilbydes masser af underholdning ombord for både voksne og barnlige sjæle. Blandt andet i teateret The World Stage, som har en 270-graders LED-skærm, der bruges til de mange optrædener, men også ved den store Lido Pool, hvor der vises film under stjernehimlen på åbent vand. Skibet tilbyder ligeledes aktiviteter for børn. Der er klubber for børn og teenagere i alderen 5-17 år.

Skibet byder også på et velassorteret fitnesscenter hvor du kan holde formen ved lige under dit krydstogt. Har du brug for en velværende stund, kan du besøge The Greenhouse Spa & Salon, hvor du kan bestille forskellige afslappende og velværende behandlinger.

Søg

Få et tilbud

70 200 100

Man - Fre: 9:00 - 17:00

KONTAKTOPLYSNINGER

Forespørgsel