Finland, Finske Lapland, Inari, Wilderness Hotel Aurora Cabin

Wilderness Hotel Inari

Wilderness Hotel Inari, Lapland, Finland

Wilderness Lodge Inari ligger i det nordlige Lapland, 350 km nord for polarcirklen, ved bredden af Inari-søen, og er det nyeste af Wilderness Hotels, som ejes af ægteparret Mari og Jouko Lappalianen. Hotellet byder på et strejf af arktisk luksus i et spektakulært landskab med en seriøs ”wow-faktor”. Med dets beliggenhed kun 15 minutters gang fra den samiske landsby Inari, er den et ideelt udgangspunkt til at fordybe sig i den samiske kultur, men naturligvis også for at se det neon grønne nordlys nærmest danse på nattehimlen, og til arktiske eventyr i den finske vildmark.

Så uanset om du er til snescooter, hundeslæde, sauna, langrend, samisk kultur eller fordybelse, vil de magiske landskaber og de fredfyldte omgivelser med garanti være et evigt rejseminde.

Wilderness Hotel Inari

(Officiel hotelkategori 4 stjerner)

I området omkring Inari finder du afmærkede langrendsruter og lige som vores andre hoteller i Lapland, tilbydes der også forskellige andre aktiviteter i det snedækkede landskab. Snescooter, hundeslæde, sneskoture, nordlyssafari, besøg på en rensdyrfarm, udflugt hvor du får et indblik i samisk kultur er blot nogle af dem.

Hotellets omdrejningspunkter er receptionen, baren, loungen og restauranten. Restauranten er smukt indrettet med lokal kunst og træværk, der skaber en fantastisk atmosfære, som toppes af de store panoramavinduer, så du kan nyde dine måltider med en storslået udsigt ud over Inari-søen. ”Nordlystes herlighed” er en sauna med glastag, der ligger ved søen, og som du, mod betaling, kan reservere i receptionen til privat brug. 

Hotelværelserne er placeret i to separate bygninger ca. 50 meter fra hovedbygningen. Derudover er der mulighed for at bo i hytter og traditionelle bjælkehytter. Fælles for alle værelser og hytter er, at de er smagfuldt indrettet i rustik arktisk stil med inspiration fra den samiske kultur og med eget badeværelse. Hotelværelserne har ligeledes kaffe-/te faciliteter og gratis Wi-Fi, mens hytterne har egen sauna og opholdsstue med brændeovn.

Og snyd ikke dig selv for en nat i en aurorahytte med glastag, så du kan ligge i sengen og kigge op på den stjerneklare nattehimmel og nordlyset. Indeholder elkedel og eget badeværelse.

Er I flere der rejser sammen?

Er I en familie eller flere der rejser sammen, kan vi varmt anbefale bjælkehytterne som er i to etager med op til 6 sovepladser, opholdsstue, tekøkken, spisebord og egen sauna. Nogle værelser indeholder også tv, men kun med finske kanaler. I kan også vælge at bo i den luksuriøse villa, som ligger 5 min. gang fra hovedbygningen. Her er alt, hvad du har brug for til en uforglemmelig ferie i samernes land.

  • Lufthavn: 45 km
  • By: 3 km

Faciliteter

  • Gratis Wi-Fi
  • Restaurant
  • Bar
  • Sauna
  • Udflugter
  • Aktiviteter

Andre hoteller i Lapland

Finland Moutka Wilderness hotel
Nellim Wilderness Hotels & Safaris

Relaterede rejser

Rangali Finolhu Island Drone Shot

Få inspiration i din indbakke

Skriv dig op til nyhedsbrev og deltag i konkurrencen om at vinde et rejsegavekort på 5.000 kr. Læs vores konkurrencebetingelser.