Udflugter

  • Rejsetid

    Ca. 13 timer

  • Bedste årstid

    November - august

  • Tidsforskel

    -5/-6 timer

Udflugter på De Vestindiske Øer

Herunder finder du et udvalg af udflugter på De Vestindiske Øer. Naturen er et ægte tropeparadis med kridhvide strande og frodige bjerge. Rundt på øerne kan du finde spor fra den danske kolonitid. Vi har håndplukket forskellige udflugter til dig, der ønsker at udforske det tropiske ø-rige og med den spændende historie.

Læs mere

Udflugter

Brug knapperne for at hoppe ned til et specifikt rejsemål

St. John

St. John Island Tour | St. John

Vi starter med en naturskøn køretur fra hotellet til Redhook færgen for at tage en kort sejltur til Cruz Bay, hvor St. John Island Tour starter.
Det er en interessant og informationsrig chauffør-guidet tur, hvor vi kører i åben safaribus langs med North Shore Road og igennem St. John nationalparks uberørte skønhed. Vi stopper ved betagende udsigtspunkter og ved ruinerne af den historiske, danske Annaberg sukkerplantage, hvor der vil være en gåtur på egen hånd. Sidste stop er ved den berømte, Trunk Bay, som, af National Geographic, er vurderet til at være i top ti af verdens smukkeste strande. Efter en frokost på stranden vil der være snorkeludstyr til rådighed og instruktion, så du kan udforske livet under havoverfladen ved Trunk Bay. Du kan også bare slappe af og nyde stranden. Der er mulighed for at tage brusebad og skifte tøj, førend vi vender tilbage til Cruz Bay. Her kan du shoppe, førend vi tager færgen tilbage til St. Thomas og videre til hotellet.

Varighed:
Afgang:

St. Thomas

St. Thomas Tours | St. Thomas

Denne tur på St. Thomas er yderst informationsrig og hyggelig og varer 2½ timer.

Vi ser de største seværdigheder på St. Thomas' – øen der er kendt for sine smukke udsigter. Vores erfarne chauffør-guide viser os betagende udsigter af Magen's Bay på St. Thomas og de Britiske Jomfruøer, der ligger som en lang række perler på snor – alt imens vi nyder vores gratis Banana Daiquiri fra Mountain Top. Næste stop er Blåskægs Slot. Her ser vi museet, som udstiller genstande, der er reddet op fra havet samt den storslåede udsigt over havnen fra stentårnet. En køretur ned ad bjerget tager os til centrum af 'down town' Charlotte Amalie, en historisk, gammel dansk by. Her tilbringer du tid på egen hånd og spiser frokost. Du har mulighed for at shoppe 'duty-free' i de mange butikker på Main Street. Turen tilbage til hotellet om eftermiddagen er på Tropic Tours regning.

Varighed: 2,5 time
Afgang: