Kultur og natur i nord & badeferie i syd

Thailand - Krabi, Chiang Mai

  • Etniske bjergfolk, rismarker og elefanter i Nordthailand
  • Små landsbyer, lokale markeder og natmarked
  • Cykelture i grønklædte bjerglandskaber 
  • Badeferie i Krabi med smukke strande og kalkstensklipper 

Omkring Chiang Mai i Nordthailand ligger flotte templer, frodige bjerge, rismarker og små landsbyer. Og i selve byen kan du opleve lokale markeder og natmarked. Fra Chiang Mai flyver du direkte til Krabi, der er kendt for sine smukke, dramatiske kalkstenklipper og maleriske, små øer i Phang Nga bugten med skønne strande.

Begynd din Thailandsrejse med fire nætter i det smukke og frodige Nordthailand. Du har base i Chiang Mai, som ligger i en dal smukt omkranset af grønklædte bjerge. Herfra kan du tage på spændende udflugter og for eksempel opleve farverige etniske folkeslag, små landsbyer, smukke gyldne templer og pagoder, besøge en elefantlejr eller tage på cykeltur i den frodige natur.

Chiang Mai er en storby for hele familien. Besøg det spændende natmarked og spis dejlig thaimad på de små, gode restauranter. I byens udkant ligger små håndværksindustrier som papir-paraplymagere, træskærere, silkevæverier og sølvsmedjer. Snup en tuk-tuk derud og få et interessant indblik i de stolte kunsthåndværkstraditioner og et godt tilbud på de smukke varer. 

Rejsen afsluttes med en dejlig ni-nætters badeferie i frodige Krabi, der uden tvivl er et at de smukkeste områder i Sydthailand og et ægte tropeparadis. Krabi er især kendt for sine smukke skærgård med flotte kalkstenklipper, der rejser sig lodret af det turkisblå Andamanhav og skaber smukke og dramatiske naturscenerier. De omkringliggende ubeboede øer har fantastiske strande og giver gode muligheder for at snorkle og dykke. Området kan udforskes i longtailbåd, men du kan også bestille en udflugt og opleve området i havkajak.

Læs mere

Rejseoverblik

  • DEC
  • 2017
  • JAN
  • FEB
  • MAR
  • APR
  • MAJ
  • JUN
  • JUL
  • AUG
  • SEP
  • OKT
  • NOV

Thailand

Krabi, Chiang Mai

13 nætter / 15 dage

fra kr. 8.625

Dette er et rejseforslag, som du kan skræddersy efter dine ønsker.
Prisen er baseret ud fra kombinationen af billigste afrejsedato ved to personer, der rejser sammen.

Priser og forespørgsel

Rejsens Indhold

Rejsemål

Krabi Chiang Mai

Rejser til Krabi

Er du på ferie i Thailand er en rejse til Krabi oplagt. Tropeparadiset er især kendt for sin smukke skærgård af små, grønne kalkstensøer, der dramatisk hæver sig i det turkisblå hav. På øerne omkring Krabi finder du dejlige sandsstrande i alle størrelser, skov, og stejle klippesider.

Læs mere
Krabi Chiang Mai

Rejser til Chiang Mai

Tag på en rejse til skønne Chiang Mai - Nordthailands største by og porten til Den Gyldne Trekant.
Læs mere

Overnatningsmuligheder

Chiang Mai - 4 nætter

Chiang Mai Plaza Hotel Dusit Princess Chiang Mai
Billigste hotelmulighed
Se kort

Chiang Mai Plaza Hotel

Beliggenhed: Thailand, Chiang Mai

Et nydeligt førsteklasseshotel beliggende i centrum, lige ved natmarkedet og den gamle bymur. Indretningen er i traditionel lanna-stil. De 198 pæne værelser har aircondition, telefon, tv, radio, minibar, kaffe/te-faciliteter, værdiboks, hårtørrer og badekåber.

Hotellet har to restauranter, lobby- og kaffebar, 24-timers roomservice, swimmingpool, natklub, helsecenter, massage og internetadgang. Central beliggenhed i gåafstand til shopping, restauranter og seværdigheder.

Læs mere her
Chiang Mai Plaza Hotel Dusit Princess Chiang Mai Khum Phaya Resort & Spa, Centara Boutique Collection
Se kort

Dusit Princess Chiang Mai

Beliggenhed: Thailand, Chiang Mai

Et nydeligt førsteklasseshotel beliggende i centrum, lige ved natmarkedet og den gamle bymur. Indretningen er traditionel lanna-stil. De 198 pæne værelser har aircondition, telefon, tv, radio, minibar, kaffe/te-faciliteter, værdiboks, hårtørrer og badekåbe.

Hotellet har to restauranter, lobby- og kaffebar, 24-timers roomservice, swimmingpool, natklub, helsecenter, massage og internetadgang. Central beliggenhed i gåafstand til shopping, restauranter og seværdigheder.

Bemærk ved rejser over jul og nytår tilkommer der en obligatorisk nytårsmiddag, der betales direkte til hotellet.

24. dec. Jule galla middag ca. pris voksen THB 1.800 / barn THB 900

31. dec. Nytårs galla middag ca. pris voksen THB 3.600 / barn THB 1.800

Læs mere her
Dusit Princess Chiang Mai Khum Phaya Resort & Spa, Centara Boutique Collection Tamarind Village
Se kort

Khum Phaya Resort & Spa, Centara Boutique Collection

Beliggenhed: Thailand, Chiang Mai

Khum Phaya Resort & Spa er et stemningsfuldt hotel opført i traditionel nordthailandsk Lanna arkitektur og indrettet med brug af gedigne materialer som f.eks. teaktræ, silke og spændende lokal kunst. Hotellet er omkranset af en stor frodig have – en oase lidt uden for centrum af Chiang Mai.

De 85 dejlige værelser er store og indrettet med bl.a. gyldne teaktræsgulve og gedigne møbler. Alle værelser har aircondition, telefon, fladskærms tv, værdiboks, minibar, kaffe/te-faciliteter, hårtørrer, internet adgang og møbleret balkon.

Restaurant Kham Saen har et menukort med både internationale og kendte thai klassikere, mens Khum Khantoke serverer autentiske nordthailandske retter og specialiteter. Hotellet tilbyder swimmingpool med børnepool, poolbar, fitness center og dejlig spa. Der er gratis WiFi overalt på hotellet.

Læs mere her
Khum Phaya Resort & Spa, Centara Boutique Collection Tamarind Village Anantara Chiang Mai Resort
Se kort

Tamarind Village

Beliggenhed: Thailand, Chiang Mai

Et meget charmerende og pittoresk resort perfekt beliggende i den gamle bydel. Resortet er opført i traditionel rustik nordthailandsk lanna-stil med åbne terrasser, smukke møbler og store krukker. De 40 værelser er smagfuldt indrettet i lyse, varme farver og med enkle, elegante træmøbler.

Alle værelser har balkon/terrasse, aircondition, telefon, tv, minibar, kaffe/te-faciliteter, værdiboks og hårtørrer. På resortet findes dejlig restaurant, bar, swimmingpool, lille bibliotek samt massage. En pragtfuld og efterspurgt oase i Chiang Mai.
Læs mere her
Tamarind Village Anantara Chiang Mai Resort
Se kort

Anantara Chiang Mai Resort

Beliggenhed: Thailand, Chiang Mai

Elegant og topmoderne luksushotel med uovertruffen beliggenhed ved bredden af Ping-floden og få minutters gang fra natmarkedet og byens øvrige attraktioner. Fra resortet er der en storslået udsigt til de smukke bjerge, som omringer byen. Indretningen er moderne asiatisk stil med lækre materialer afstemt efter naturens nuancer.

De 84 smukke og rummelige værelser har egen indgang, stor balkon, aircondition, telefon, tv, internetadgang, minibar, kaffe/te-faciliteter, værdiboks, hårtørrer samt badekåber og slippers. Resortets fantastiske restaurant ligger i en træbygning opført i kolonistil og var tidligere bolig for det engelske konsulat. Derudover har hotellet to barer og lounge, 24-timers roomservice, flot poolområde ved floden, fitnesscenter, bibliotek, spa, massage og butik.

Læs mere her

Krabi - 9 nætter

Krabi Cha-Da Resort Krabi Thai Village Resort
Billigste hotelmulighed
Se kort

Krabi Cha-Da Resort

Beliggenhed: Thailand, Krabi

Det trendy resort afspejler en smagfuld og harmonisk blanding af thailandsk og kinesisk stil og ligger i et kuperet område med skøn udsigt til Krabis karakteristiske limstensklipper og glimtvis til Ao Nang-bugten. Fra hotellet er der omkring 10 minutters gang til selve Ao Nang-stranden med et bredt udvalg af restauranter, barer og butikker.

De 82 værelser er store og smagfuldt indrettet med mørke trægulve, varme farver, alle nødvendige faciliteter samt balkon/terrasse. Nogle værelser har direkte adgang til poolen. Hotellet tilbyder restaurant, bar på tagetagen med pragtfuld udsigt over Ao Nang-bugten, dejligt poolområde med swimmingpool og poolbar, spa, fitnesscenter og gratis WiFi overalt på hotellet.

Krabi Cha-Da har egen Beach Club ved en dejlig, uberørt strand (se billede ovenfor), og der er gratis adgang og transport dertil et par gange om dagen.

Læs mere her
Krabi Cha-Da Resort Krabi Thai Village Resort Centara Anda Dhevi Resort & Spa
Se kort

Krabi Thai Village Resort

Beliggenhed: Thailand, Krabi

Resortet består af to- og treetages bygninger beliggende i naturskønne, frodige og rolige omgivelser ca. 750 meter fra Ao Nang-stranden. De 120 værelser er rummelige og indrettet i klassisk thailandsk stil og har aircondition, loftvifte, tv, telefon, elkedel, hårtørrer, værdiboks, minibar og balkon.

Hotellet har restauranter, barer, roomservice, fitnesscenter, massage, butik og gratis WiFi overalt på hotellet. Hotellets poolområde med tre swimmingpools forbundne af små vandfald er opdelt i en stillezone for voksne og en familiezone med pool og vandrutsjebane. Krabi Thai Village har også egen Beach Club ved dejlig rolig strand, og der er gratis adgang og transport dertil et par gange om dagen.
Læs mere her
Krabi Thai Village Resort Centara Anda Dhevi Resort & Spa Golden Beach Resort
Se kort

Centara Anda Dhevi Resort & Spa

Beliggenhed: Thailand, Krabi

Det dejlige Centara Anda Dhevi Resort & Spa ligger blot 100 meter fra den rolige Nopparat Thara strand og ikke langt fra butikker og restauranter i det lidt mere livlige Ao Nang område.
Resortet byder på 135 store og lyse værelser, der omkranser den tropiske have og det store poolområde. Alle værelser har aircondition, fladskærms TV, internet adgang, værdiboks, minibar, hårtørrer, kaffe/te-faciliteter, siddeafdeling samt naturligvis møbleret balkon/terrasse med udsigt til haven. Vælg mellem Deluxe værelser på 34-38 m2 eller Pool Acces værelse på samme størrelse men med direkte adgang via terrassen til swimmingpoolen. Til den store familie tilbydes Family Pool View Suite på 78 m2 med plads til 2 voksne og 3 børn i eget værelse.

Restaurant Palm Court byder på inden- og udendørs servering og på menukortet er både klassiske thai-retter og internationale favoritter, men du kan naturligvis også bestille room service.  I den store og indbydende swimmingpool er der en swim-up bar, og for de små er der børnepool og en lille vandrutsjebane. Hotellet tilbyder desuden børneklub, fitnesscenter og skøn spa med massage og skønhedsbehandlinger.

Læs mere her
Centara Anda Dhevi Resort & Spa Golden Beach Resort Tup Kaek Sunset Beach Resort & Spa
Se kort

Golden Beach Resort

Beliggenhed: Thailand, Krabi

Golden Beach Resort er et populært turistklassehotel beliggende i den rolige ende af Ao Nang-stranden, der byder på smuk udsigt til dramatiske klippeformationer. Kun en ganske smal vej adskiller hotellet fra stranden. De 70 værelser og bungalower er indrettet i traditionel thai-stil og har aircondition, tv, telefon, hårtørrer, minibar og balkon eller terrasse. Der er værdibokse i lobbyen. 

Hotellet tilbyder restaurant og bar med udsigt til stranden og havet, roomservice samt et dejligt poolområde med børnepool, poolbar og udsigt til de grønklædte kalkstensklipper i baggrunden. Der er et stort udvalg af butikker, restauranter og barer blot et par hundrede meter fra hotellet. 

Golden Beach Resort er et godt hotel til prisen og særdeles populært grundet den fine beliggenhed.

Læs mere her
Golden Beach Resort Tup Kaek Sunset Beach Resort & Spa Phra Nang Inn
Se kort

Tup Kaek Sunset Beach Resort & Spa

Beliggenhed: Thailand, Krabi

Tup Kaek Sunset Beach Resort & Spa ligger i absolut rolige og meget naturskønne omgivelser ved den børnevenlige Tup Kaek strand. Der er ca. 20 minutters kørsel til Ao Nang stranden med den største koncentration af hoteller, restauranter og butikker i Krabi-området. Dette resort er perfekt for par og familier, der især lægger vægt på ro, harmoni og smukke omgivelser og ikke behøver restauranter og shopping lige uden for døren. Fra hotellet og stranden er der en unik og storslået udsigt til de små Hong-øer i Phang Nga bugten. Haven er velholdt og blomsterrig, og bag hotellet rejser grønklædte kalkstensklipper sig lodret og giver indtryk af en overdådig frodighed. 

Hotellet har 3 forskellige værelsestyper Deluxe værekser - beliggende tæt ved pool området, Garden View bungalows og Beachfront bungalow (kun 20 meter fra stranden). De er alle lyse men enkelt indrettede og har aircondition, tv, telefon, minibar, kaffe/te-faciliteter, hårtørrer og lille terrasse. 

Fra hotellets ”Sunset” restaurant ved stranden kan du nyde måltiderne med en storslået udsigt til Hong-øerne, og sidst på dagen, når solen går ned over Phang Nga bugten, er der Happy Hour i strandbaren. Desuden tilbydes swimmingpool med børnepool og lille spa med massage og skønhedsbehandlinger.
Læs mere her
Tup Kaek Sunset Beach Resort & Spa Phra Nang Inn Aonang Villa Resort
Se kort

Phra Nang Inn

Beliggenhed: Thailand, Krabi

Phra Nang Inn ligger midt på Ao Nang Beach, kun i kort afstand fra shopping og gader med restauranter. Der er nem og hurtig adgang fra Phra Nang Inn til Krabis smukke øer.

Hotellet har 69 værelser, som er delt op i de to hovedbygninger, strandfløjen og spafløjen. Værelserne er udstyret med aircondition, safetybox, køleskab/minibar, TV, sandaler og håndklæder til stranden, hårtørrer, kaffe-/te-faciliteter samt trådløst internet, der dækker hele hotellet.

Der findes tre restauranter på Phra Nang Inn. Ved swimmingpoolen ligger BBQ terrassen, hvor der serveres lækker barbecue i open-air restauranten. Phra Nang Kitchen er hovedrestauranten, som ligger ved Ao Nang Beach. Her bliver der serveret thailandske og internationale retter, krydret med sydthailandske specialiteter samt fisk og skaldyr. Den tredje restaurant er Sunset Balcony, hvor man kan nyde solnedgangen fra balkonen. Det er også et godt sted at sidde og nyde en god cocktail. Cocktails og andre drikkevarer kan man også få i strandbaren på hotellet.

Er man til afslapning ved swimmingpoolen er der et godt udvalg, Phra Nang Inn har nemlig tre swimmingpools at vælge imellem. Der er to ved strandfløjen og en enkelt ved spafløjen. Afslapning og restituering kan man i høj grad også nyde i hotellets spa, der har mange lokale og internationale spabehandlinger at vælge mellem.
Læs mere her
Phra Nang Inn Aonang Villa Resort Pakasai Resort
Se kort

Aonang Villa Resort

Beliggenhed: Thailand, Krabi

Et dejligt turistklassehotel med en behagelig, afslappet stemning – et meget populært valg og rigtigt godt til prisen. Kun en mindre vej skiller hotellet fra Ao Nang-stranden, og bag hotellet rejser de karakteristiske kalkstensklipper sig lodret.

De 158 lyse og pæne værelser ligger i treetages bygninger og har aircondition, tv, radio, telefon, minibar, værdiboks, hårtørrer og terrasse/balkon. Hotellet har to restauranter, barer, massage, skrædder, butik samt to dejlige swimmingpool – den ene med poolbar.

Læs mere her
Aonang Villa Resort Pakasai Resort The Tubkaak Boutique Resort
Se kort

Pakasai Resort

Beliggenhed: Thailand, Krabi

Du finder Pakasai Resort i skønne omgivelser med en smuk tropisk have, en afslappende og hyggelig atmosfære samt med udsigt over Andamanerhavet. Der er kort afstand til Ao Nang stranden og Noppharat Nationalpark. Pakasai Resort tilbyder 61 værelser med enten balkon eller terrasse, og værelserne er udstyret med aircondition, værdiboks, minibar, TV og DVD-afspiller, hårtørrer samt kaffe-/te-faciliteter. På hele hotellet er der trådløst internet.

I resortets restaurant, Dalah Restaurant, finder du en buffet med internationale retter, fisk og skaldyr samt sydthailandske specialiteter. Pakasai tilbyder spa og wellness center med bl.a massage, sauna og dampbad. Fra swimmingpoolen  med børnepool er der udsigt over området.

Læs mere her
Pakasai Resort The Tubkaak Boutique Resort
Se kort

The Tubkaak Boutique Resort

Beliggenhed: Thailand, Krabi

Tubkaak Boutique Resort repræsenterer det 21. århundredes hoteltrend i Thailand, og hvorfor ikke forkæle sig selv med nogen dage i paradis? Dette lille og intime boutiqueresort oser af atmosfære og personlig service. Beliggenheden ved Tubkaak-stranden er uovertruffen med storslået udsigt til de små Hong-øer, en uforglemmelig solnedgang og maleriske klippeformationer, der rejser sig lodret bag hotellet. Her hører du kun naturens lyde. Et ideelt sted for par i alle aldre, som ikke behøver butikker og restauranter lige uden for døren.

De toetages villaer lindeholder i alt 44 elegante værelser med mange smagfulde detaljer. Alle værelser har aircondition, loftvifte, telefon, tv, dvd/cd-afspiller, hårtørrer, kaffe/te-faciliteter, minibar, værdiboks, balkon/terrasse og rustikke badeværelser (deluxe-værelserne har udendørs bruser og badekar).

Gourmetrestaurant ved stranden, hyggelig bar, roomservice, lille butik, internetadgang, bibliotek, swimmingpool, kajakker samt hængekøjer og store ”solpuder” på stranden.


Læs mere her

Praktisk info

Udfold alle punkter
  • Før du rejser til Thailand

    Tidszone
    Tidsforskellen mellem Danmark og Thailand er plus 6 timer. Ved dansk sommertid plus 5 timer.

    Vaccinationer
    Ved indrejse i Thailand kræves der ingen obligatoriske vaccinationer, men der er visse som anbefales. Inden din rejse til Thailand bør du holde dig informeret om aktuelle vaccinationsanbefalinger via Rejseklinikken.

    Rejseklinikken.dk

    Visum
    Der kræves ikke visum for danske statsborgere ved ophold op til 30 dage, men passet skal være gyldigt mindst 6 måneder efter opholdets ophør. Desuden skal børn have eget pas. Der er dog andre regler i forhold til forretningsrejser og ved indrejse over landegrænser og evt. for andre statsborgerskaber.

    Yderligere oplysninger kan hentes på Thailands Ambassade (Norgesmindevej 18, 2900 Hellerup, tlf. 39 62 50 10) eller på udenrigsministeriets hjemmeside.

  • Under din rejse i Thailand

    Drikkepenge
    Hvor drikkepenge ikke er inkluderet, vil ca. 10 % være passende. På større hoteller og restauranter tillægges drikkepengene dog regningen.

    Mad og drikke
    I Thailand er maden som bekendt en særlig oplevelse. Du vil finde god mad på alle prisniveauer fra boder og gadekøkkener til luksuriøse restauranter, hvor både service og kvalitet klart er på højde med niveauet i Europa. I gadekøkkenerne skal du dog holde øje med hygiejnen, der ikke alle steder er lige god.

    Valuta
    Thailands møntfod baht (THB) følger US-dollaren. Den mest fordelagtige måde at veksle på er at indføre amerikanske dollars eller euro og ikke at veksle hjemmefra. På Nationalbankens hjemmeside kan du se den seneste kurs på THB.

Afrejsedatoer, priser og forespørgsel

Klik på knappen herunder for at gå videre til afrejsekalenderen og priserne. Mange af vores rejseforslag kan du tilpasse, som du ønsker, med valg mellem flere forskellige hoteller, spændende udflugter og andre tilvalg.

Priser og forespørgsel

Kontakt os på

ferie@profilrejser.dk
/
77 33 55 00

Inger, Lars, Natascha, Peter, Mark

Rejsekonsulenter, Profil Rejser

Vi kan hjælpe dig

Har du spørgsmål til rejsen eller ønsker du en specialdesignet rejse, kan vi selvfølgelig hjælpe dig - vi skræddersyr også rejser fra bunden af! Kontakt en af vores rejsespecialister og find frem til din drømmerejse.