Svalbard

  • Rejsetid

    5-8 timer

  • Bedste årstid

    maj - september

  • Tidsforskel

    0

Rejser til Svalbard

Har du en eventyrer i maven, der hungrer efter storslåede og uspolerede naturoplevelser? Så rejs til Svalbard!
Modtag et tilbud til Svalbard Se alle rejser til Svalbard

Dette ø-rige er en af verdens bedst, bevarede hemmeligheder. På Svalbard vil du komme på dit livs vildeste, arktiske eventyr og opleve fænomener, som kun findes i de nordligste arktiske områder. En rejse til Svalbard er en unik oplevelse – hele året rundt.

Svalbard er en norsk øgruppe, der ligger i det Arktiske Hav midt mellem Nordnorges kyster og Nordpolen. Svalbards største ø Spitsbergen, blev i 2008 udvalgt til den bedste rejsedestination for oplevelser i sneen af National Geographic Adventure, og stedet er utvivlsomt et mekka for vildmarkseventyrere og opdagelsesrejsende – og dét har det altid været. 

Opdagelsen af Svalbard

Svalbard omtales første gang i den islandske Landnámabók (landnáma betyder at ”tage land”), som er forfattet i 1100-tallets Island. Den beretter om, hvordan Island blev bosat i år ca. 870 og om de første islændinges liv og slægter på øen. Men heri findes ligeledes optegnelser om et land med navnet Svalbarð, der betyder ”kolde kyster”. Der hersker dog noget usikkerhed om, hvorvidt der er tale om det nutidige Svalbard. 

Svalbards enorme naturressourcer

Svalbard var et ubeboet område som ingen for alvor, havde sat sine fødder på, indtil den opdagelsesrejsende eventyrer Willem Barentz i 1596 ved et tilfælde, i jagten på en ny rute til det fjerne Østen, i stedet fandt en øgruppe langt mod nord. Det blev snart velkendt, at Svalbard havde store uudnyttede naturressourcer, og i det 16. og 17. århundrede var der massiv jagt på hvalrosser og hvaler i området i en sådan grad, at disse dyr til sidst blev udryddet for en periode.

Konflikt om øernes tilhørsforhold

Opdagelsen af øernes ressourcer førte i århundreder til en del politisk polemik om øernes tilhørsforhold. Svalbard var et ingenmandsland, hvor det gjaldt om at komme først til mølle for at sikre sig rettighederne til enten fangst eller minedrift, hvilket skabte store konflikter mellem interessenterne. Situationen blev løst i 1920, da Norge fik fuld administration over Svalbard som følge af Svalbardtraktaten. Svalbard betragtes dog i dag som internationalt territorium, og udenlandske besøgende skal derfor medbringe pas, og det gælder også nordiske statsborgere.

Longyearbyen, Svalbards vigtigste by 

I 1901 begyndte man at udvinde kul på Svalbard og først på dette tidspunkt, blev de første egentlige samfund etableret. I dag kaldes hovedbyen Longyearbyen. Den er opkaldt efter den amerikanske entreprenør John Munroe Longyear, som drev minedrift på Svalbard og oprettede byen i 1906. Med sine 2.075 indbyggere fungerer den som primær base for al aktivitet på Svalbard, der hovedsageligt består af turisme og forskning. Byen er den største og vigtigste by på øerne, og er Norges administrative centrum på Svalbard, hvor sysselmandens team administrerer sikkerhedsforholdene på øerne. Den kan karakteriseres som et lille men farverigt fællesskab, der har udviklet sig fra at være en landsby til et mere moderne sted med forskellige typer af industri og virksomheder samt mange kulturelle aktiviteter. Her ligger universitetscentret, hvor forskerne holder til, og byen har desuden adskillige hoteller, gode restauranter med lokale råvarer, en svømmehal, spabad, museum og apotek. 

Midnatssol og polarnat

Svalbard ligger mellem Ishavet, Barentshavet, Grønlandshavet og Norskehavet. Øernes samlede landareal er på 61.022 km². Den største ø er Spitsbergen, som udgør mere end halvdelen af ø-gruppen, efterfulgt af Nordaustlandet og Edgeøya. Alle bosætninger er placeret på Spitsbergen, med undtagelse af meteorologiske stationer på Bjørnøya og Hopen. Placeringen nord for Polarkredsen gør, at Svalbard oplever både midnatssol om sommeren og polarnatten om vinteren. Ved 74° nord varer midnatssolen 99 dage, og polarnatten 84 dage, hvor ved 81° nord er de respektive tal 141- og 128 dage. Longyearbyen har midnattssol fra 20. april til 23. august, mens polarnatten varer fra 26. oktober til 15. februar. Om vinteren kan fuldmånen, i kombination med lys reflekteret fra sneen, give et ekstra blåt lys. 

Svalbards gletsjere

Gletsjerne på Svalbard dækker hele 60 % af arealet, mens 30 % er isfrie bjerge og 10 % er vegetation. Den største gletsjer er Austfonna, der dækker et areal på 8 412 km² (et areal der svarer til omtrent 20% af Danmarks størrelse) på Nordaustlandet, fulgt af Olav V Land og Vestfonna. Om sommeren er det muligt at stå på ski fra Sydkap i syd, til nordsiden af Spitsbergen, med kun få steder på ruten, som ikke er dækket af sne eller gletsjere. 

Uberørt natur og et rigt dyreliv

Svalbard har et rigt dyreliv, og en betagende, voldsom og uberørt natur. Øerne er præget af bjerge, gletsjere og sletter, hvor rensdyr, polarulve, og isbjørne holder til. Langs kysterne findes hvalrosser, hvaler og alskens fugle. Derfor er området også yndet af ornitologer, men også geologer, biologer og i al almindelighed naturinteresserede personer drages af Svalbards natur. Andre tager til Svalbard for at få et vildmarkseventyr ud over det sædvanlige. 

Paradis for natur- og oplevelsessøgende

Som rejsedestination er Svalbard et eksotisk bekendtskab. Ø-riget har ingen urbefolkning og derfor heller ingen lang kulturel historie, som der eksempelvis findes på Grønland. Svalbard kan derfor karakteriseres som et paradis for de natur- og oplevelsesrejsende, der søger fysisk udfoldelse og holder af oplevelser, der giver et skud adrenalin i blodet! Det er blandt andet muligt at tage en tur på hundeslæde, vandre på isbreen, køre på snescootere, løbe på ski, ro i kajak eller ta’ på krydstogt med Hurtigrutens ekspeditionsskib MS Fram rundt om hele ø-riget. Mulighederne er uanede inden for trekking, vandring og ”vintersafari”. 

Turist på Svalbard

Efter en lang dags eventyr vender du tilbage til hotellet og dets behagelige udbud af spise og selvforkælelse. Slut aftenen af foran den åbne pejs, eller kig ud over den storslåede natur gennem saunaens tykke glasruder. Men Svalbard er i sandhed en vildmark i ordets bedste forstand, så udflugter skal planlægges nøje, og for de fleste besøgende vil det være at foretrække, at lade lokale guider planlægge og udføre turen- alt andet er simpelthen for farligt. På Svalbard regerer naturen og menneskene lever på dens præmisser, dette gælder også turisterne. Valget er dit – velkommen til Svalbard!

Hos Profil Rejser hjælper vi hellere end gerne med at sammensætte den helt perfekte rejse til Svalbard ud fra netop dine ønsker og drømme. Du kan også se vores pakkerejser til Svalbard. Tag på ferie i Svalbard og få uforglemmelige oplevelser for livet.

Læs mere
;

Anbefalet til dig

Vil du til Svalbard?

Klik på knappen herunder for at gå videre til afrejsekalenderen og priserne. Mange af vores rejseforslag kan du tilpasse, som du ønsker, med valg mellem flere forskellige hoteller, spændende udflugter og andre tilvalg.

Send en rejseforespørgsel

Kontakt os på

ferie@profilrejser.dk
/
77 33 55 00

Merete, Mogens

Rejsekonsulenter, Profil Rejser

Vi kan hjælpe dig

Har du spørgsmål til rejsen eller ønsker du en specialdesignet rejse, kan vi selvfølgelig hjælpe dig - vi skræddersyr også rejser fra bunden af! Kontakt en af vores rejsespecialister og find frem til din drømmerejse.