Få et tilbud
Madeira Ponta De Sao Lourenco

Heldagstur Øst-Madeira

Du bliver hentet på dit hotel i Funchal af din engelsktalende guide og chauffør. Bor du udenfor Funchal kan afhentning aftales mod et gebyr.

Turen starter i sognet Camacha, hvor fodboldhistorien i Portugal har sin start. Derefter skal I til en af øens højeste punkter, nemlig Pico do Arieiro i 1.818 meters højde, hvor der er en pragtfuld udsigt over det centrale bjergrige Madeira. Det går nedad til Ribeiro Frio, et skovområde, hvor der besøges et ørred-opdræt, og I kommer forbi en del af det Unesco-udpegede område Laurissilva-skov, hvor Laurbær-træet dominerer. Turen fortsætter nordpå gennem en skøn dal til Santana, den lille by på nordkysten, hvor der er de berømte trekantede stråtækte huse i farver. Når kursen sættes sydover igen, besøger I en sukkerørs-romfabrik, som øen også er kendt for. I skal naturligvis også helt ud østpå til udsigtspunktet Ponta do Rosto, hvor I kan nyde de fantastiske udsigter over “Dragehalen”, en imponerende halvø, som hedder Sao Lourenco. Sidste stop før I er tilbage i Funchal, er udsigtspunktet Pico do Facho, hvor en skøn udsigt over Machico-dalen kan nydes.

Mulige tidspunkter: Tirsdag eller fredag eller søndag

Varighed: Ca. 8 timer

Ikke-inkluderet: Entreer og måltider

Deltagere: Min. 2 personer, max. 8 personer

Din rejse til Portugal kan skræddersys ud fra dine drømme og interesser. 
Kontakt din rejserådgiver på telefon 77 33 55 00 og hør mere om mulighederne.