Få et tilbud
Grønland, Sisimiut, Hotel Sisimiut, Hotel Sisimiut & Tours, Sneskotur til baglandet

Vandretur med snesko

Turen er en oplagt mulighed for at prøve kræfter med snesko og komme tæt på de unikke bjerge, der omgiver Sisimiut. Byen er kendt for sit enorme opland som er meget let tilgængeligt og en legeplads for mange former for både sommer- og vinteraktiviteter. Snesko er for store og små og kræver ingen erfaring, da der er en guide, som vil være behjælpelig med brug af både snesko og stænger.

Turen starter fra Hotel Sisimiut, og vandres ud i bjergene mod søen Nilliasup Tasia, som er en af de to søer, der bidrager med drikkevand til hele Sisimiut. Videre over den frosne sø mod havet via en moræne formet af den ældgamle smeltende gletsjers enorme kraft. I området bor og flytter en masse polarræve og sneharer, som vi vil forsøge at få øje på spor af og måske finde en af deres huler på vejen. 

For enden af morænen møder vi et smukt syn af is fra tidevandet og havets krusninger, der trækker blikket ud mod Davidsstrædet og den meget betagende udsigt over skærgården og ned mod polarcirklen syd for Sisimiut. 

Varighed: ca. 3 timer inkl. introduktion

Din rejse til Grønland kan skræddersys ud fra dine drømme og interesser. 
Kontakt din rejserådgiver på telefon 77 33 55 00 og hør mere om mulighederne.