Prag

Studietur til Prag

Få styrket fagligheden på jeres studierejse. Vi har samlet nogle af de mest populære studiebesøg i Prag. Har I egne ønsker til studiebesøg, hjælper vi selvfølgelig også med dette.

En studietur til Prag byder på et kulturelt overflødighedshorn af kunst, arkitektur, teater og musik. Udover at være en af Europas flotteste og mest romantiske hovedstæder er Prag også utrolig billig at færdes i. Prag, ofte omtalt som ”den gyldne stad”, er derfor et perfekt bud på en studierejse med mulighed for masser af historiske og kulturelle oplevelser. 

Prag - byen med de hundrede spir

Prag er en af de bedst bevarede middelalderbyer i Europa. Byen kan dateres helt tilbage til det 9. århundrede, hvor Prags borg blev grundlagt, og et samfund blomstrede op omkring den. Prag bliver tit refereret til, som ”byen med de hundrede spir” grundet de mange store paladser, kirker og klostre der optræder i byen som perler på snor. Studerende som interesserer sig for arkitektur, vil derfor få sig en mindeværdig oplevelse med en gåtur gennem Prags gamle brostensbelagte gader i bydelen, Stare Mesto. Her vil I opleve et spændende spekter af arkitektur med bygninger i stilarter som renæssance, barok og rokoko. Flere af de bygningsværker, I ser på en tur gennem Prags hyggelige gader, er at finde på UNESCOs Verdensarvsliste. Går I en tur henover den smukke Karlsbro fra 1300-tallet, en af Prags største seværdigheder, vil I opleve hvordan den er fyldt med besøgende fra hele verden, samt lokale gademusikanter, artister og sælgere. 
    
Prag har en lang kulturel historie og blev i år 2000, sammen med 8 andre byer, udvalgt som Europæisk Kulturhovedstad. Dette takket være byens utallige museer, gallerier med enestående kunstsamlinger, historiske teatre og storslåede koncertsale, som har dannet ramme om koncerter med nogle af verdens største, klassiske komponister gennem tiden. En studietur til Prag byder derfor på rige muligheder for at opnå et højt fagligt indhold samt at få masser af sociale oplevelser med studiekammeraterne med hjem i rygsækken.

 

Studiebesøg 

- Besøg en tjekkisk skole
- Besøg Lego-fabrikken
- Besøg den tidligere kz-lejr ”Theresienstad”

Oplevelser og seværdigheder

- Karlsbroen
- Borgen Hrad
- Det Jødiske Museum
- Sankt Nicholas-kirken

Den anderledes oplevelse

- Besøg den flotte John Lennon-mur og efterlad et lille aftryk om jeres tur 

Indkvartering i Prag

a plus hostel

A Plus Hostel

Dette enkle, men fine hostel ligger kun 10 minutters gang fra Wenzelspladsen samt det gamle bytorv. Der er 80 m til busstationen Florenc. Masarykovo-togstation ligger 500 m derfra, med 1 metrostop til Prags hovedbanegård.
På dette hostel er der fine værelser, både private og fælles. Derudover er der, på hver etage, køkken til fri afbenyttelse, gratis WiFi på hyggelige fællesområder, dart og bordfodbold, morgenmadsrestaurant samt døgnåben reception. 

old prague hostel koekken alrum

Old Prague Hostel

Dette populære hotel ligger meget centralt i Prags historiske centrum. Karlsbroen er mindre end 300 m fra Old Prague House og Wenzelspladsen ligger 10 minutter derfra. Den nærmeste metrostation og det nærmeste sporvognsstoppested ligger inden for 5 minutter til fods. Dette hostel har enkle private samt fællesværelser/sovesale og tilbyder flere faciliteter såsom gratis WiFi, terrasse, køkken, cykeludlejning og morgenmadsrestaurant. 

Studierejsens pris

Vær opmærksom på, at nedestående frapris kun er en indikation. Rejselængden, indkvarteringen og transportformen kan selvfølgelig tilpasses således, at I får præcis den studietur I ønsker.
Tip: Jo tidligere I kontakter os og bestiller jeres studietur, jo større er chancen for at få den bedste pris.

Frapris på studietur til Prag

5 dage / 4 nætter: fra DKK 1.495,- 

Prisen er inklusiv: 
- Fly
- Indkvartering på hostel i flersengsværelser inkl. morgenmad
- Afgift til Rejsegarantifonden
- Online registrering – information, tilmelding og betaling

Se demoversion her 

Få et uforpligtende tilbud på en studietur til Prag

Vi skræddersyer rejsen efter jeres behov. Desuden sparer I tid på at arrangere rejsen ved at benytte vores gratis online registrering.