Hvordan får vi en billigere studierejse?

6 tips til en billigere studierejse

1. Bestil i god tid

Chancen for at få en billigere studierejse øges, hvis I bestiller rejsen i god tid. Eksempelvis åbner de fleste flyselskaber for bestilling 11 måneder før hjemrejsedatoen og tilbyder de billigste gruppepriser efter ”først til mølle” princippet.

2. Kend jeres ønsker og behov

Jo bedre I kender jeres ønsker og behov til transport, indkvartering og studiebesøg, jo bedre rådgivning kan vi give jer og derefter sammensætte et tilbud, der matcher forventningerne.

3. Kend forskel på priserne

Der er forskel på priserne for en grupperejse (over 10 personer) og en individuel rejse (under 10 personer). Priserne for flybilletter på nettet er et udtryk for den billigst mulige individuelle flypris og derfor ikke realistisk for en gruppe startende med 10 personer og opefter.

4. Rejs på skæve dage

Vær fleksibel med rejsedatoerne og undgå de eftertragtede rejsedage ved at rejse på tirsdage, onsdage, torsdage og lørdage. Så er der større chance for at opnå en lavere pris.

5. Rejs på skæve tidspunkter

Vær fleksibel med afgangstidspunkterne på dagen og undgå de eftertragtede afgange ved at rejse midt på dagen eller om aftenen. Så er der større chance for at opnå en lavere pris.

6. Vælg en pakkerejse

Bestil en pakkerejse, så er I dækket af pakkerejseloven og modtager hjælp ved forsinkelser, konkurs, askesky eller lignende.

Kontakt os og hør hvordan I kan optimere jeres studierejse.