Få et tilbud
Thailand, Koh Yao Noi, 9 Hornbills Tented Camp, Privat Middag Butler

Andamanerhavet for den voksne livsnyder 14 dage / 11 nætter

Nyd en rejse til Thailand ud over det sædvanlige – kun for voksne

Du bor i et lækkert værelse eller din egen villa på Koh Lanta og oplever glamping i et luksustelt med butler på Koh Yao Noi – medmindre du vælger at opgradere. Ja, det kan faktisk lade sig gøre, hvis du er meget ambitiøs livsnyder.

Rejsens højdepunkter er ganske givet de håndplukkede hoteller med unik beliggenhed og ikke mindst en helt igennem enestående stemning. Men hør også din rejserådgiver om udflugter på begge øer, for der er masser at opleve, hvis du altså nænner at forlade dit hotel eller dit luksustelt.

Rejseprogram

Hoteller på rejsen

På denne rejse har vi udvalgt følgende hoteller:
6 overnatninger på Twin Lotus Resort & Spa inkl. morgenmad.
5 overnatninger på 9 Hornbills Tented Camp inkl. morgenmad.

Har har du andre ønsker til hotel så kontakt os endelig.
Thailand, Koh Lanta, Twin Lotus, Beach View
Thailand, Koh Lanta, Twin Lotus, Restaurant Beach
Thailand, Koh Lanta, Twin Lotus, Superior Room
Thailand, Koh Lanta, Twin Lotus, Pool View
Thailand, Koh Lanta, Twin Lotus, Superior Deluxe Rooms
Thailand, Koh Lanta, Twin Lotus, Beachfront Villa
Thailand, Koh Lanta, Twin Lotus, Pool View
Thailand, Koh Lanta, Twin Lotus, Deluxe Room
Thailand, Koh Lanta, Twin Lotus, Pool View
Thailand, Koh Lanta, Twin Lotus, Massage Beach
Thailand, Koh Lanta, Twin Lotus, Deluxe Sea View Villa
Thailand, Koh Lanta, Twin Lotus, Pool Villa
Thailand, Koh Lanta, Twin Lotus, Garden Villa
Thailand, Koh Lanta, Twin Lotus, Pool Villa
Thailand, Koh Lanta, Twin Lotus, Restaurant Beach
Thailand, Koh Lanta, Twin Lotus, Garden Villa
Thailand, Koh Lanta, Twin Lotus, Food Setup
Thailand, Koh Lanta, Twin Lotus, Buafah Restaurant

Twin Lotus Resort & Spa

Twin Lotus Resort & Spa
2 pools, 2 restauranter, Bar, Bibliotek, Fitness, Gratis Wi-Fi, Kaffe/te-faciliteter, Spa

Twin Lotus Resort & Spa er det ideelle sted til en idyllisk ferie i fredfyldte rammer. Resortet er kun for voksne, så man skal være fyldt 18 år for at bo her. De 81 værelser og villaer ligger spredt ud i den tropiske have som omkranser resortet. Værelserne ligger i 2-etagers bygninger, mens de indbydende villaer ligger ved stranden. Alle har naturligvis egen møbleret balkon eller terrasse.

  • Direkte ved stranden
  • Lufthavn: 75 km
Læs mere her Læs mindre
Thailand, Koh Yao Noi, 9 Hornbills Tented Camp, Telt Med Pool
Thailand, Koh Yao Noi, 9 Hornbills Tented Camp, Solsenge Udsigt
Thailand, Koh Yao Noi, 9 Hornbills Tented Camp, Pool Udsigt
Thailand, Koh Yao Noi, 9 Hornbills Tented Camp, Telt Soveværelse
Thailand, Koh Yao Noi, 9 Hornbills Tented Camp, Telt Badeværelse
Thailand, Koh Yao Noi, 9 Hornbills Tented Camp, Privat Middag Butler
Thailand, Koh Yao Noi, 9 Hornbills Tented Camp, Udsigt Telt
Thailand, Koh Yao Noi, 9 Hornbills Tented Camp, Morgenmad Pool
Thailand, Koh Yao Noi, 9 Hornbills Tented Camp, Telt
Thailand, Koh Yao Noi, 9 Hornbills Tented Camp, Aften Middag
Thailand, Koh Yao Noi, 9 Hornbills Tented Camp, Telt Villa
Thailand, Koh Yao Noi, 9 Hornbills Tented Camp, Telt Soveværelse
Thailand, Koh Yao Noi, 9 Hornbills Tented Camp, Telt Solnedgang

9 Hornbills Tented Camp, Koh Yao Noi

9 Hornbills Tented Camp, Koh Yao Noi
Bar, Butler service, Cykler, Mountain bikes, Pool, Restaurant, Spa, Udflugter

På 9 Hornbills Tented Camp mærker du hele tiden den frodige thailandske natur. Campen består af kun 10 luksustelte indrettet med lokalt lavede møbler af teaktræ fra bæredygtige skove, og hvert telt på 108 m2 har både et indendørsareal med seng og siddeområde og et udendørsareal. Ægte glamping. På badeværelset kan du vælge at nyde et svalende bad under teltdugen eller under den blå thailandske himmel. I din egen have finder du din private pool på 28 m2, hvorfra du kan nyde den fortryllende udsigt over bugten.

Dagene går i fredfyldt pagt med naturen, hvor du kan nyde afslapningen i haven ved villateltet eller ved stranden, som ligger kun få minutters gang fra campen. Da campen kun er for voksne er her fred og ro. Spaet tilbyder velvære i tropiske omgivelser, og på stranden er der daglige yogatimer.

Naturen indbyder til udforskning til vands og til lands. Tag på opdagelse på havet i en longtailbåd med lokale fiskere, og campens kokke tilbereder med glæde den fisk, du fanger. Som noget særligt kan du i mørket sejle ud og lære at fange blæksprutter. Ønsker du at se mere til livet under havets overflade, kan du tage med på snorkel- eller dykkerture til nærliggende øer. Hop op på et standup paddle board eller ned i en kajak og lad pagajen føre dig roligt gennem det blå hav. Er du til mere fart, er det varme vand ideelt til wakeboards.

Lån en af campens mountainbikes og begiv dig ud i den tropiske natur. Måske du gør holdt hos den kendte lokale kok Mina, som i sit hjem i et traditionelt thaihus lærer sin thailandske kokkekunst fra sig. Vil du have mere spænding kan du lære thai boksning eller udnytte de mange muligheder for klippeklatring.

På 9 Hornbills Tented Camp oplever du en romantisk atmosfære af en verden af i går. Din egen butler arrangerer gerne en romantisk middag ved dit villatelt i skæret fra stearinlysene og stjernerne eller på sandstranden på en ubeboet ø. På stranden få minutters gang fra campen ligger Pumpui Restaurant, som serverer autentiske thairetter baseret på sort ris fra øen selv, krydderurter fra campens egen have og fisk fanget med line af lokale fiskere.

På toppen af den grønne bakke finder du Hilltop Bar & Eatery, som byder på eksotiske drinks og velsmagende tapas akkompagneret af den uforglemmelige udsigt over bugten og havet.

Der er 24-timers gratis buggy service mellem dit telt og stranden ved søsterhotellet, Koyao Island Resort, hvor du også har adgang til restaurant og strandbar.

  • Strand: 300 meter
Læs mere her Læs mindre

Glæd dig til …

Thailand, Koh Yao Noi, Treehouse Villas, Spa Massage

Hoteller kun for voksne

I Profil Rejser elsker vi børn, og vi har masser af Thailand-rejser for børnefamilier. Men vi elsker også romantik og skøn tosomhed, når der er behov for det. Det sidste kan du nyde fra morgen til aften på denne rejse, for både Twin Lotus Resort & Spa og 9 Hornbills Tented Camp er kun for voksne.  Det samme gælder TreeHouse Villas 5*, hvis du foretrækker en villa frem for et telt.

Thailand, Koh Yao Noi, 9 Hornbills Tented Camp, Telt Solnedgang

Håndplukkede hoteller –  ekstraordinære rejseoplevelser

På Twin Lotus Resort bor du ud til Koh Lantas lange, dejlige Klong Dao-strand. Vores kunder giver igen og igen begejstrede tilbagemeldinger herfra.
På 9 Hornbills Tented Camp på Koh Yao Noi har du et luksustelt med pool, butler og magisk udsigt til klippeøer og solnedgange! Ægte glamping! Glæd dig til at sidde under stjernerne foran dit telt, før du går til ro. Og til at stå ud af teltet om morgenen til synet af morgenmaden, der flyder på en bakke i din pool. Hvornår har du sidst haft en kop kaffe med op fra den første dukkert?

Thailand, Koh Yao Noi, Treehouse Villas, Villas Udefra

Skal det være endnu bedre?

For langt de fleste vil denne rejse til Thailand være en oplevelse ud over det sædvanlige. 

Alligevel kan du på Koh Lanta opgradere til Layana Resort & Spa, hvor de blot 57 værelser, suiter og villaer ligger spredt ud i en tropisk have kun få skridt fra den lange hvide strand. 

Og på Koh Yao Noi kan du vælge en stråtækt toetagers villa på TreeHouse Villas, hvor du overnatter i samme højde som palmetoppene med pool i underetagen. Tal med din rejserådgiver, der kan skræddersy rejsen til dig.

Thailand, Koh Lanta, Layana Resort, Paddleboard

Oplevelser på Koh Lanta

Koh Lanta er i virkeligheden en ø-gruppe på 52 øer, hvor de to største – Koh Lanta Yai, hvor du bor, og Koh Lanta Noi – er forbundet med en bro. Tag på udflugt i kajak eller longtailboat, oplev smukke grotter, rå klipper og skønne strande. Trænger du til lidt liv, så besøg charmerende Lanta Old Town med små forretninger og restauranter på pæle over vandet.

Thailand, Koh Yao Noi, 9 Hornbills Tented Camp, Solsenge Udsigt

Koh Yao-øernes magi

Nyd udsigten fra dit telt på 9 Hornbills Tented Camp. Udsigten til de rå klippeøer er ren magi især når solen farver himlen rød for så at glide ned bag øerne, så de står som magtfulde silhuetter i havet. Start dagen med yoga, og lad så de lokale skippere bringe dig på opdagelse rundt i øhavet eller ud for at fange blæksprutter om aftenen. Du kan også cykle eller tage den lokale bus gennem plantagerne til landsbyer og små fiskersamfund. 5 minutters gang bringer dig til stranden, hvor du kan bade og stå på paddleboard. 

Vejledende priser

Rejseperiode

Voksen fra

Rejseperiode 11. okt 22. okt (2024)

Voksen 24.960 kr.

Rejseperiode 23. okt 14. dec (2024)

Voksen 22.920 kr.

Rejseperiode 15. dec 31. dec (2024)

Voksen 42.795 kr.

Rejseperiode 1. jan 2. feb (2025)

Voksen 22.215 kr.

Rejseperiode 3. feb 23. feb (2025)

Voksen 24.975 kr.

Rejseperiode 24. feb 6. apr (2025)

Voksen 22.215 kr.

Rejseperiode 7. apr 20. apr (2025)

Voksen 21.615 kr.

Rejseperiode 21. apr 14. jun (2025)

Voksen 19.850 kr.

Rejseperiode 15. jun 13. aug (2025)

Voksen 21.650 kr.

Rejseperiode 14. aug 5. okt (2025)

Voksen 19.850 kr.

Rejseperiode 6. okt 19. okt (2025)

Voksen 19.250 kr.

Rejseperiode 20. okt 14. dec (2025)

Voksen 19.850 kr.

Rejsen inkluderer:

Flytransport København – Krabi og Phuket – København
Alle transporter mellem lufthavne og hoteller
6 nætter i Deluxe værelse på Twin Lotus Resort & Spa, Koh Lanta
5 nætter i Panorama Tented Pool Villa på 9 Hornbills Tented Camp, Koh Yao Noi
Morgenmad dagligt
Alle kendte lufthavns- og flyafgifter

Kan tilkøbes:

Rejseforsikring
Afbestillingsforsikring
Indenrigstilslutning (ring og hør nærmere)

vores rejseekspert Alice Profil Rejser

Alice Hamurkesen

Rejseekspert, Thailand

Drømmer du om Thailand?

Tag en snak med Alice eller én af vores andre rejseeksperter og få skræddersyet dit næste rejseeventyr til Thailand.

Andamanerhavet for den voksne livsnyder

Featured Image