Få et tilbud

Luksus med sjæl på Halkidiki 8 dage / 7 nætter

Kom helt ned i gear på luksuriøst strandhotel

I det nordlige Grækenland strækker Halkidiki sig ud i Det Ægæiske Hav med tre naturskønne halvøer. På den mest uspolerede, Athos-halvøen, ligger luksuriøse Eagles Palace 5* ud til en sandstrand og det klareste vand. Nyd en uges ferie i Grækenland, hvor du kan krydre græsk sol, sand og vand med gastronomiske oplevelser og smukke sejlture.

Du har 7 nætter på Eagles Palace, så glæd dig til at komme helt ned i gear på denne rejse til Grækenland. At bo på et hotel som Eagles Palace er en oplevelse og rejse værd i sig selv. Skal vi fremhæve særlige højdepunkter, må det blive gastronomien og muligheden for skønne sejlture.

Glæd dig til …

Familieejet luksus

Eagles Palace har en særlig stemning, som ikke kun er præget af udsøgt luksus. Hotellet er nemlig familieejet på bedste græske vis, og det mærkes i et varmt nærvær fra alle ansatte. Der er stor fokus på den enkeltes velbefindende, uanset om du er på romantisk parferie eller rejser med børn, der har brug for plads til udfoldelse.

Privat strand og sublim spa

Den børnevenlige sandstrand er privat, så der er god plads til alle. Det samme gælder ved det smukke poolområde, hvorfra du kan skue ud over havet og samtidig nyde de grønne omgivelser, der også har fredfyldte og skyggefulde steder. Skal du for alvor mærke det gode liv, så gå en tur i spaen. Den hører til Grækenlands bedste.

Gastronomi på Eagles Palace

Und dig selv at reservere bord på Kamares by Spondi, der er fine dining i samarbejde med Michelin-restauranten Spondi i Athen. Du kan sidde indenfor, men bedst er det at nyde både mad og solnedgang fra den store terrasse. Glæd dig også til strandens taverna Almyra med alt godt fra havet, grill i vinkælderens Vinum, fortrinlige buffetter i Melathron og italienske Eleonas by Fuga på søsterresortet Eagles Villas ovenfor. 

Sejlture i Det Ægæiske Hav

Der er mange muligheder for smukke sejlture langs kysten med Athos-bjerget og til nærligggende øer. Hop i en kajak eller lej din egen båd og sejl ud i det blå. Behøver vi at sige, at hvis der er en, du planlægger at fri til på turen, så er dette måden. Oplev også en sejltur til den nærliggende ø Drenia, hvor Eagles Palace har deres egen beach club. Det tager kun 10 minutter at sejle dertil. 

Rejseprogram

Her skal du bo

På denne rejse har vi udvalgt følgende hotel

Eagles Palace

Eagles Palace
4 restauranter, 5 barer, Børneklub, Børnepool, Fitness, Pool, Spa, Tennis & Vandsport.

Luksuriøse Eagles Palace ligger omgivet af frodige haver ved en privat, børnevenlig sandstrand på Athos-halvøen på Halkidiki i det nordlige Grækenland. Beliggenheden er perfekt for skønne sejlture, og Theassalonikkis butikker og historiske seværdigheder er kun 1½ times kørsel væk.

Eagles Palace har 157 værelser, suiter og bungalows, der er indrettet moderne med minimalistisk elegance. Alle har balkon eller terrasse og mange med flot udsigt til havet og solnedgangen. Der er mange værelsestyper, lad os finde det som passer bedst til dine ønsker og behov.

De fire restauranter er klar til at forkæle dine smagsløg fra gourmet à la carte til familievenlig buffet. Du er også velkommen på søsterresortet Eagles Villas’ restaurant lige overfor. Spaen er klar med yderligere forkælelse. Her er et stort poolområde og masser af fortrinlige faciliteter til børn og teens, et omfattende udbud af vandsport samt tennis, fitness center, volleyball og holdtræning med pilates og aqua aerobic.

På den lange, lækre strand er der masser solsenge med parasoller og en “quiet zone” for parrene.  

  • Lufthavn: 110 km
  • Direkte ved stranden
Læs mere her Læs mindre
30%

Spar 30% på hotellet

Få 30% rabat på overnatning i perioden 18.04 – 31.10.25 (bestil senest 28.02.25)
Rabatten er fratrukket de viste priser.

Vejledende priser

Rejseperiode

Voksen fra

Barn (2-11 år) fra

Rejseperiode 1. maj 14. jun (2025)

Voksen fra 10.085 kr.

Barn (2-11 år) fra 2.860 kr.

Rejseperiode 15. jun 13. aug (2025)

Voksen fra 14.425 kr.

Barn (2-11 år) fra 3.460 kr.

Rejseperiode 14. aug 5. okt (2025)

Voksen fra 13.210 kr.

Barn (2-11 år) fra 2.860 kr.

Rejseperiode 6. okt 19. okt (2025)

Voksen fra 11.055 kr.

Barn (2-11 år) fra 3.600 kr.

Rejseperiode 20. okt 24. okt (2025)

Voksen fra 9.030 kr.

Barn (2-11 år) fra 2.860 kr.

Rejsen inkluderer:

Fly København – Thessaloniki t/r
Alle kendte lufthavns- og flyafgifter
Transport lufthavn – hotel t/r

Overnatninger
7 nætter på Eagles Palace i Family Suite Garden View

Måltider
Morgenmad alle dage

Kan tilkøbes:

Rejseforsikring
Afbestillingsforsikring
Indenrigstilslutning (ring og hør nærmere)
Halvpension på Melathron Restaurant eller halvpension, Bon Vivant/All Inclusive – ring og hør nærmere

vores rejseekspert elsebeth profil rejser

Elsebeth Thomsen

Rejseekspert, Grækenland

Drømmer du om Grækenland?

Tag en snak med Elsebeth eller én af vores andre rejseeksperter og få skræddersyet dit næste rejseeventyr til Grækenland.

Luksus med sjæl på Halkidiki

Featured Image