Få et tilbud

Paradis på skønne Langkawi og Koh Lipe 16 dage / 13 nætter

Tag på 2 ugers eventyr i Malaysia og Thailand, hvor du nyder farverig mangfoldighed og store kontraster

Du starter i pulserende Kuala Lumpur og fortsætter så til fredfyldte tropeøer med strandferie på store Langkawi og lille thailandske Koh Lipe en kort sejltur derfra.

Alt på denne rejse til Malaysia og Thailand kan skræddersys til dine ønsker. Skal der være flere eller færre dage de enkelte steder? Hvordan ønsker du at bo? Og skal vi inkludere udflugter fra byvandringer til cykel- og sejlture, hvor vi står inde for kvaliteten? Tal med din rejserådgiver om netop den rejse, du drømmer om, og få samtidig en masse gode tips med i bagagen. Når man skal planlægge en rejse, skal man ikke lade sig begrænse af landegrænser, men i stedet bare se på muligheden for at skabe den bedste oplevelse. Det er baggrunden for denne rejse, der bringer dig til både Malaysia og Thailand.

Rejsens højdepunkter

De store kontraster i Kuala Lumpur

Malaysias hovedstad, Kuala Lumpur, har en særlig stemning i forhold til mange af Østens andre metropoler. Du mærker påvirkningerne fra de mange kulturer og religioner, der lever side om side. Smag dig gennem gadekøkkenerne, udforsk Little India og China Town og tag op i Petronas Towers for at se det hele fra oven. Smukke bygninger fra kolonitiden står side om side med himmelstræbende skyskrabere, og her er shopping på traditionelle markeder og i moderne centre. Tal med din rejserådgiver, hvis vi skal arrangere en sightseeing med guide.

Langkawi, en af Malaysias smukkeste øer

Et af rejsens store højdepunkter er naturens skønhed på Langkawi. Øen er nemlig ikke bare en af Malaysias største, men også en af de smukkeste. Du kan udforske junglen på udkig efter aber, hjorte, næsehornsfugle og flyvende lemurer. Lad evt. målet være det 200 m høje vandfald Temurun. Tal med din rejserådgiver om cykelture til landsbyer, og fuglesafari i mangroven, og hør også gerne, hvor du finder den bedste snorkling. Men selvfølgelig skal der også være tid til at slappe af på de fantastiske strande.

Paradiset Koh Lipe

På Koh Lipe er det den lille størrelse og beliggenheden langt mod syd, der er de store attraktioner. Her kommer færre turister forbi, og stemningen er helt afslappet. Fordriv dagene med bare tæer i sandet, sejl ud i kajak og nyd at kunne snorkle direkte fra stranden. Glæd dig også til det altid gode thailandske køkken, hvor du kan slentre hen ad stranden til nye oplevelser eller gå op i hovedgaden for at krydre menuen med lidt byliv. Forvent dog ikke det vilde natteliv.

Rejseprogram

Hoteller på rejsen

På denne rejse har vi udvalgt følgende hoteller

The Majestic Hotel, Kuala Lumpur

The Majestic Hotel
6 restauranter, Aircondition, Bar, Fitness, Gratis Wi-Fi, Pool, Spa

Kolonistilshotel i moderne og flot klassisk stil.

Der er flere forskellige lounges, bl.a. er der cigarstue, hvor der kan nydes cigarer med en god whisky til, spillekortsstue, læsestue, biograf samt naturligvis både et spa center og en barber. Man kan tage en dukkert i poolen eller nyde godt af hotellets motionscenter. I hotellets restauranter kan man få både internationale retter samt klassiske malaysiske retter.

Hotellet består af en ny afdeling – Tower Wing og den oprindelige bygning – Majestic Wing. Værelserne i Tower Wing er store og moderne indrettet med et twist af kolonistil, mens værelserne i Tower Wing er mindre, men har mere atmosfære og emmer af charme og gammel kolonistil. 

Alle værelser indeholder aircondition, satellit-tv, minibar, kaffe-/te faciliteter, værdiboks og Wi-Fi. Værelserne er elegante og serviceniveauet er højt. Og bor du i Majestic Wing inkluderer opholdet ligeledes 24 timers butler service.

  • Lufthavn: 60 km
  • Centrum: 2 km
Læs mere her Læs mindre

Pelangi Beach Resort & Spa, Langkawi

Pelangi Beach Resort Spa
2 restauranter, Aircondition, Børnepool, Fitness, Gratis Wi-Fi, Pool, Spa, Terrasse eller balkon, Vandrutsjebane, Vandsport

Pelangi Beach Resort har et stort poolområde med børnepool og pool bar, to restauranter og lobbybar. For de aktive er der mulighed for at holde formen ved lige i fitnesscenteret, leje en cykel og at spille tennis, volleyball og squash. Og på stranden tilbydes forskellige vandsportsaktiviteter. Desuden findes her små butikker og et spaområde.

Værelserne er opført i typisk malajstil i træchalets, som har udsigt til enten haven, havet, søen eller en af de to store swimmingpools. Værelserne er smukt indrettet og med moderne faciliteter såsom aircondition, tv, telefon, Wi-Fi, minibar, kaffe/te faciliteter, hårtørrer, værdiboks, samt privat balkon eller terrasse. Værelserne i stueetagen har trægulve, mens værelser på 1. sal har gulvtæpper.

  • Lufthavn: 8 km
  • Centrum: 100 m
  • Direkte ved stranden
Læs mere her Læs mindre
Thailand, Koh Lipe, Bundhaya Villas, Pool View
Thailand, Koh Lipe, Bundhaya Villas, Garden Villa
Thailand, Koh Lipe, Bundhaya Villas, Villa Inside
Thailand, Koh Lipe, Bundhaya Villas, Beach Bar
Thailand, Koh Lipe, Bundhaya Villas, Pool View
Thailand, Koh Lipe, Bundhaya Villas, Pool View
Thailand, Koh Lipe, Bundhaya Villas, Beach View
Thailand, Koh Lipe, Bundhaya Villas, Beach View

Bundhaya Villas, Koh Lipe

Bundhaya Villas
Bar, Fitness, Gratis Wi-Fi, Kaffe/te-faciliteter, Pool, Restaurant, Spa, Terrasse eller balkon

Bundhaya Villas er nok det bedste resort på Koh Lipe. Resortet huser kun 66 værelser og bungalower, som er lyse og indbydende. Værelserne ligger i 2-etages bygninger ved poolområdet og rundt i den velplejede have, mens bungalowerne ligger i to rækker langs stranden og byder på havudsigt. Både værelser og bungalower har alle en stor møbleret balkon eller terrasse.

  • Direkte ved stranden
Læs mere her Læs mindre

Vejledende priser

Rejseperiode

Voksen fra

Rejseperiode 14. aug 10. okt (2024)

Voksen 22.425 kr.

Rejseperiode 11. okt 22. okt (2024)

Voksen 23.950 kr.

Rejseperiode 23. okt 14. dec (2024)

Voksen 22.425 kr.

Rejseperiode 15. dec 31. dec (2024)

Voksen 33.755 kr.

Rejseperiode 1. jan 2. feb (2025)

Voksen 23.715 kr.

Rejseperiode 3. feb 23. feb (2025)

Voksen 24.965 kr.

Rejseperiode 24. feb 6. apr (2025)

Voksen 23.715 kr.

Rejsen inkluderer:

Flytransport tur/retur København – Malaysia
Flytransport Kuala Lumpur – Langkawi
Alle kendte lufthavns- og flyafgifter
Transport tur/retur mellem hoteller, havne og lufthavne
Bådtransport tur/retur Langkawi – Koh Lipe
2 nætter i Kuala Lumpur
5 nætter på Langkawi
6 nætter på Koh Lipe
Morgenmad dagligt

Kan tilkøbes:

Rejseforsikring
Afbestillingsforsikring
Indenrigstilslutning (ring og hør nærmere)

vores rejseekspert Dennis Profil Rejser

Dennis Thuesen

Rejseekspert, Malaysia og Thailand

Drømmer du om Thailand og Malaysia?

Tag en snak med Dennis eller én af vores andre rejseeksperter og få skræddersyet dit næste rejseeventyr til Malaysia og Thailand.

Paradis på skønne Langkawi og Koh Lipe

Featured Image