
Udforsk Bali fra øde strande i vest over kunstnernes Ubud i højlandet til smukke solnedgange og springende delfiner på nordkysten.
Store oplevelser kommer til dem, der opsøger dem. Sådan er det overalt, men i særlig grad på Bali, hvor der altid sker noget i de lokale samfund. På køreturen kan du se religiøse processioner, og gåture bliver beriget af lokale, der sætter smukke offergaver frem. De møder dig med et kæmpe smil, og sig endelig ja, hvis du bliver inviteret med til et bryllup sammen med de 1.000 andre fra landsbyen, der også er inviteret.
Vi håndplukker hotellerne og gør transporten mellem dem til en kæmpe oplevelse.
Puri Dajuma Beach Eco Resort & Spa
Puri Dajuma Eco Resort & Spa er et charmerende strandresort med en autentisk varme og fantastisk beliggenhed ud til en børnevenlig og uspoleret strand med mørkt sand fra fortidens vulkanaske.
Resortet består af balinesiske bungalows (54m2), lækre suiter (52m2) og store villaer med plads til op til 10 personer. Nyd din lille private have med terrasse, eller book værelser med balkon og havudsigt for den optimale oplevelse! Flere bungalows kan forbindes, så hele familien kan bo sammen.
Indretningen er dybt præget af Balis kultur, og overalt finder du små detaljer og lokale kunstgenstande, der giver en helt særlig stemning. Foruden at bade i det skønne hav kan du også tage et forfriskende dyp i den 50 meter lange infinity-pool med boblebad, vandfald og rutsjebane. De mindste vil elske poolområdet for børn.
Resortet byder på tre restauranter – alle med havudsigt. På Rama sidder du et stenkast fra stranden, og nyder en række lækre retter fra det asiatiske, indiske og europæiske køkken med masser af friskfangede fisk og skaldyr samt sprødt grønt. Om aftenen er her masser af liv og gode cocktails og vine. Prøv også det japanske køkkens lækre delikatesse, Teppanyaki, på Sinta Teppanyaki eller de lækre salater, grillede fisk og gode pizzaer på Bendega Grill. Har I noget særligt at fejre eller drømmer om en romantisk aften, så prøv deres intime middag på stranden.
Er du en ægte vandhund, så vil du elske at surfe på det berømte surfspot Medewi, snorkle på øen Deer eller udforske Balis farverige hav på dykkerudflugter. Du kan også tage med de lokale fiskere ud at fiske eller udforske nærområdet på cykel- og vandreture.
Und også dig selv beroligende behandlinger i resortets fredfyldte spa, hvor du forkæles med balinesisk massage og skønhedsbehandlinger.
- Lufthavn: 70 km
- Direkte ved stranden
The Lovina
The Lovina er et skønt resort, beliggende direkte ned til en 200 meter lang uspoleret strand på Balis nordkyst – omgivet af en frodig tropisk have, rismarker og havet og med udsigt til de nærliggende Bedugul-bjerge. Følger du stranden tager det kun få minutter at gå ind til byens restauranter og små butikker.
Resortet har to gode restauranter, en hyggelig strandbar samt to swimmingpools – den ene direkte på stranden og børnepool. Ved poolområderne findes der liggestole og parasoller.
Derudover tilbydes der et væld af aktiviteter og udflugtsmuligheder, bl.a.: yoga, fitness center, spa, paddle board, snorkelture, cykelture, kokkeskole osv. Nogle aktiviteter er gratis mens der skal betales for andre.
De store værelser og villaer er alle smagfuldt indrettet og indeholder bl.a. aircondition, minibar, kaffe-/te faciliteter, satellit-tv, telefon værdiboks samt terrasse eller balkon.
Alaya Resort Ubud
Stilfuldt og lækkert hotel med central beliggenhed.
Hotellet har et stort poolområde med swimmingpool og børnepool samt liggestole og parasoller. Derudover findes her en god og hyggelig restaurant, som serverer et varieret udbud af indonesiske og internationale retter. Der er mulighed for at dyrke yoga og at få en velgørende kropsbehandling i hotellets spa, der er indrettet i marokkansk/fransk stil.
Resortet byder på 105 rummelige og smagfuldt indrettede værelser. Alle værelser har bl.a. aircondition, minibar, kaffe-/te faciliteter, satellit-tv, telefon, værdi, samt terrasse eller balkon.
- Lufthavn: 40 km
- Centrum: 0 km
Griya Santrian
Skønt strandresort til hele familien.
Hotellet har tre swimmingpools og en børnepool. Der findes liggestole og parasoller ved poolområdet og på stranden. På hotellets område findes ligeledes en bar, flere restauranter og egen spa. Der er mulighed for at låne cykler og kajak, tage yogatimer med instruktør (ikke hver dag) og der tilbydes flere forskellige vandsportsaktiviteter. Derudover er der mulighed for at spille tennis på søsterhotellet Puri Santrian. Nogle af hotellets aktiviteter er gratis, mens andre er mod ekstra betaling.
De 128 værelser er smagfuldt indrettet, og alle er med aircondition, minibar, kaffe-/te faciliteter, satellit-tv, telefon, værdiboks samt terrasse eller balkon.
- Lufthavn: 15 km
- Centrum: 0 km
- Direkte ved stranden
Vejledende priser
Rejseperiode
Voksen fra
Barn (2-11 år) fra
Rejseperiode 3. feb – 23. feb (2025)
Voksen fra 25.420 kr.
Barn (2-11 år) fra 15.560 kr.
Rejseperiode 24. feb – 6. apr (2025)
Voksen fra 24.405 kr.
Barn (2-11 år) fra 14.280 kr.
Rejseperiode 7. apr – 20. apr (2025)
Voksen fra 23.255 kr.
Barn (2-11 år) fra 12.430 kr.
Rejseperiode 21. apr – 14. jun (2025)
Voksen fra 23.005 kr.
Barn (2-11 år) fra 12.180 kr.
Rejseperiode 15. jun – 13. aug (2025)
Voksen fra 23.810 kr.
Barn (2-11 år) fra 12.050 kr.
Rejseperiode 14. aug – 5. okt (2025)
Voksen fra 23.060 kr.
Barn (2-11 år) fra 12.180 kr.
Rejseperiode 6. okt – 19. okt (2025)
Voksen fra 23.310 kr.
Barn (2-11 år) fra 13.680 kr.
Rejseperiode 20. okt – 14. dec (2025)
Voksen fra 22.550 kr.
Barn (2-11 år) fra 12.100 kr.
Rejsen inkluderer:
Flytransport København – Bali tur/retur
Alle kendte lufthavns- og flyafgifter
Transport tur/retur mellem hoteller og lufthavne
Overnatninger
3 nætter på Puri Dajuma Beach Eco Resort & Spa 3+, Pekutatan
2 nætter på The Lovina 4, Lovina
3 nætter på Alaya Resort 4, Ubud
5 nætter på Griya Santrian 4, Sanur
Måltider
Morgenmad dagligt
Frokost dag 7 og 10
Du får også
Udflugter og sightseeing med engelsktalende lokalguide:
Landsbyliv og risbønder
Vulkankrater, lokalt marked, Vandgudens Tempel, UNESCO risterasser
Lokalt håndværk, “Elefanthulen”, hellige kilder
Cykeltur i Balis maleriske landskab
Bådtur til øen Nusa Penida
Kan tilkøbes:
Rejseforsikring
Afbestillingsforsikring
Indenrigstilslutning (ring og hør nærmere)

Drømmer du om Bali?
Tag en snak med Birgitte eller én af vores andre rejseeksperter og få skræddersyet dit næste rejseeventyr til Bali.