Få et tilbud
Tempelfjorden og Tuna gletsjeren

Polarsommer og eventyr på Funken Lodge 5 dage/ 4 nætter

Midnatssol på Svalbard

Oplev Svalbard på en sommerrejse, hvor solen aldrig går ned over den rå
og spektakulære natur. Du skal på gletsjersafari i Tempelfjorden, opleve hvalrosser i Isfjorden, på en arktisk vildmarksaften rundt om bålet og du bor på Funken Lodge, der emmer af historie og samtidig er helt up-to-date i komfort. Her nyder du også en gourmetmiddag krydret med enestående udsigt.

Rejsens højdepunkter

to kvinder i restauranten med udsigt til hvidklædte bjerge

Funken Lodge – boutiquehotel med vild udsigt

På denne rejse til Svalbard er hotellet en oplevelse i sig selv. Du skal nemlig bo 3 nætter på Funken Lodge på Svalbards største ø, Spitsbergen. Det moderne boutiquehotel ligger med enestående udsigt hen over Longyearbyen med gletsjerne Lars og Longyear som et dramatisk bagtæppe for sceneriet. Funken Lodge var oprindeligt hovedkontor for mineselskabet Store Norske, og den gamle kantine er i dag omdannet til gourmetrestauranten Funktionærmessen, som du selvfølgelig skal prøve.

Hvalrossafari på Isfjorden

Vores tur går til Borebukta på nordsiden af ​​Isfjorden, hvor hvalrossen nu er et almindeligt syn. Hvalrossen er et af Arktis mest fascinerende dyr. De er nysgerrige, og hvis du er heldig, kan de opleves på nært hold. Som med alle vilde dyr kan vi ikke garantere, at du ser dem, men chancerne er gode

Hytte ved Longyearbyen på Svalbard

Midnatssol på Svalbard

Rejseperioden for denne rejse er midt maj til slut oktober. Baggrunden er naturligvis muligheden for at besøge Svalbard, når solen aldrig går ned. Det er en forunderlig oplevelse at se de smukke landskaber oplyst fra naturens side døgnet rundt. Du kan opleve midnatssol i Longyearbyen fra 20. april til 23. august, men langt hen i september er der stadig lyse nætter.

Tempelfjorden og Tuna gletsjeren

Gletsjersafari på Tempelfjorden

Tunabreen har en utrolig smuk gletsjerfront, der tager pusten fra de fleste. Her gælder det om at have kameraet klar. Den smukke blå farve er en kontrast til det ellers brune landskab og bjergene. Tuna-gletsjeren er en af ​​de gletsjere på Svalbard, der kælver, så hvis du er heldig kan du opleve store ismasser, der bryder løs fra gletsjeren og falder i havet.

Camp Barentz: i dunkel belysning serverer kvinde suppe for 2 gæster

Vildmarksaften og rensdyrgryde

Glæd dig også til en ægte vildmarksaften rundt om det knitrende bål i Camp Barentz. Rensdyrgryden damper og smager himmelsk i den lyse nat. Og aftenen fyldes af spændende fortællinger og historier om Svalbards dyreliv.

Billed taget oppe fra af fire mennesker der spiser et dejligt måltid

Gourmetaften i Funktionærmessen

Al den natur giver en god appetit, og den ene aften kan det betale sig at have rigeligt af den. Du skal nyde en 6-retters menu i Funken Lodges gourmetrestaurant Funktionærmessen. Køkkenet er internationalt, men med stor fokus på lokale råvarer som King Crab fra Finmarken, krogmodnet kød og rensdyr fra Svalbard. Retterne serveres i store portioner til at dele, og meget tilberedes på køkkenets grill. Og restauranten har en fortrinlig vinkælder at lade sig friste af.

Rejseprogram

Her skal du bo

På denne rejse har vi udvalgt følgende hotel
Close up af Funken Lodge navn
Funken Lodge i dagslys med sne og klar himmel
to kvinder i restauranten med udsigt til hvidklædte bjerge
Billed taget oppe fra af fire mennesker der spiser et dejligt måltid
Double Room
Kaffe på sengen
Bartender kreerer rød drink i høje glas
Hygge ved pejsen
Pejsestue med udsigt
Outside Sommer, Funken Lodge, Svalbard, Norge
Fitness rum på Funken Lodge
Sauna
To kvinder spiser en let anretning vd baren
Bibliotek og lounge på Funken Lodge

Funken Lodge

Funken Lodge
Bar, Bibliotek, Fitness, Gratis Wi-Fi, Kaffe/te-faciliteter, Restaurant & Sauna.

Her bor du i historiske omgivelser med moderne komfort, og med en flot udsigt til byen, Sarkofagen og Longyeargletsjeren. 

Hotellet var tidligere det gamle historiske Hotel Spitsbergen, og står nu moderniseret og indrettet med lækkert klassisk interiør overalt i restaurant såvel som værelser – afslappet og af høj kvalitet. Du bliver budt velkommen af personalet med en dejlig velkomstdrink og om eftermiddagen bydes der på en kop kaffe/te og en småkage.

Bygningen blev oprindeligt bygget som messe for funktionærerne i Store Norske Spitsbergen Kulkompagni, og historien mærkes tydligt, når man bevæger sig rundt på hotellet. På første sal findes en af Svalbards bedste restauranter, Funktionærmessen Restaurant. Her kan du nyde et velsmagende måltid og nyde et glas fra det det store udvalg af vine og champagner, sammen med den flotte udsigt over Longyearbyen. Udover de 88 værelser har hotellet også en bar, tilbagetrukne saloner, polarbibliotek, sauna og fitnessrum.

  • Lufthavn: 6 km
  • Centrum: 2 km
Læs mere her Læs mindre

Udflugter på rejsen

Nedenstående er udflugter, som er inkluderet i denne rejse.
Dagene for gennemførslen kan variere alt efter afrejsedag og vejret.
Ønsker du andre eller flere hjælper vi naturligvis gerne med dette.

Vejledende priser

Rejseperiode

Voksen fra

Rejseperiode 1. maj 14. jun (2025)

Voksen fra 13.470 kr.

Rejseperiode 15. jun 13. aug (2025)

Voksen fra 15.755 kr.

Rejseperiode 14. aug 27. aug (2025)

Voksen fra 15.255 kr.

Rejsen inkluderer:

Flytransport tur/retur København – Longyearbyen
Alle kendte lufthavns- og flyafgifter

Overnatninger:
4 nætter på Funken Lodge

Måltider:
Morgenmad alle dage
6-retters menu i Funktionærmessen Restaurant

Udflugter og aktiviteter på Svalbard:
Hvalrossafari på Isfjorden inkl. varme drikke
Gletsjersafari på Tempelfjorden inkl. varme drikke
Vildmarksaften i Camp Barentz inkl. bålmad og drikkevarer
Engelsktalende lokalguide på udflugter og aktiviteter

Kan tilkøbes:

Afbestillingsforsikring
Rejseforsikring
Indenrigstilslutning (ring og hør nærmere)
Transport tur/retur mellem lufthavn og hotel i Longyearbyen

vores rejseekspert Mogens Profil Rejser

Mogens Gislinge

Rejseekspert, Svalbard

Drømmer du om Svalbard?

Tag en snak med Mogens eller én af vores andre rejseeksperter og få skræddersyet dit næste rejseeventyr til Svalbard.

Polarsommer og eventyr på Funken Lodge

Featured Image