Krydstogt til Emiraterne og Oman med dansk rejseleder

Forenede Emirater - Dubai

  • Flyvning med verdens største passagerfly, A380 
  • Krydstogt i Den Persiske Golf
  • Dubais og Abu Dhabis topmoderne arkitektur og overdådige luksus
  • Det ægte, traditionelle og kulturelle Oman

Flyv med verdens største passagerfly A380 og tag med på et skønt krydstogt i Den Persiske Golf, hvor vi oplever Dubais og Abu Dhabis topmoderne arkitektur og overdådige luksus efterfulgt af flere dage i det ægte, traditionelle og kulturelle Oman.

Dette krydstogt tager sit udgangspunkt i Dubai, nok det mest berømte Emirat, som bugner af overdådig luksus, store skyskrabere og mange seværdigheder. Oplev f.eks. den gamle bydel, hvor det stadig er muligt at møde det ægte Dubai, som det tog sig ud før olien kom til byen, og den nye, moderne del af byen med imponerende ingeniørprojekter i form af ”Palmen” og enestående arkitektoniske mesterværker med bl.a. byens vartegn, det velkendte hotel, Burj Al Arab, bygget som et kæmpe sejl ude i havet og verdens højeste bygning, Burj Khalifa.

Fra det hypermoderne Dubai sejler vi gennem Omanbugten og videre til Muscat i Oman, det gamle autentiske Mellemøsten og ”Arabiens Juvel”, som værner om landets historiske traditioner og kulturelle arv.

Fra det smukke, gamle sultanat sættes kursen mod Fujayrah og videre til Abu Dhabi, som også bliver kaldt Mellemøstens Manhattan pga. en imponerende skyline med futuristiske bygningsværker. Abu Dhabi er De Forenede Emiraters officielle hovedstad, hvor der bl.a. findes overvældende parker og den smukke Sheikh Zayed Moské.

Vores "1001 nats eventyr” slutter med en enkelt nat i Dubai.

Krydstogtet er med førsteklasses skibet Costa Fortuna, som byder på et udvalg af restauranter og et højt serviceniveau. Her er ligeledes flere barer, et varieret underholdningsprogram og aktivitetsmuligheder for store og små. Alle måltider, snacks, vand, kaffe/te og juice, aktiviteter og sceneshows er inkluderet i prisen på krydstogtet.

Undervejs vil den danske rejseleder arrangere en lille byvandring eller tur i de havne, vi kommer til. Deltagelse i disse byvandringer er naturligvis gratis, men evt. bus og entrébilletter er ikke inkluderet. I andre havne tilbyder vi (mod tillæg) en lidt længere udflugt med den danske rejseleder.

Deltagerantal:
Rejsen gennemføres med dansk rejseleder ved min. 14 deltagere og maks. 30 deltagere.

Se alle kahytstyper og deres priser her

Forbehold og ændringer:
Der tages forbehold for ændringer i programmet. I samarbejde med vores lokale samarbejdspartnere tilstræber vi altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men udefrakommende faktorer kan medføre ændringer, og programpunkter kan risikere at udgå. Ved eventuelle ændringer fremsendes et opdateret program, straks efter disse er foretaget.

Betaling:
Depositum pr. person er 25 % af rejsens pris, som skal indbetales ved bestilling af rejsen. Restbeløb betales 90 dage før afrejsen. I øvrigt henvises til vores generelle betingelser på www.profil-rejser.dk

Fysiske krav til rejsen
Udgangspunktet for alle vores rejser er, at man er fysisk selvhjulpen. Det vil sige, at man kan klare sig selv, komme ubesværet ind/ud af diverse transportmidler og bære sin egen bagage. Vores rejser er generelt ikke egnede for bevægelseshæmmede, da der oftest vil være trapper og længere gåafstande i lufthavne, skibshavne, ved udflugter og på selve rejsemålet (fx kan elevator ikke garanteres ved indkvartering). Har du spørgsmål til rejsens fysiske krav, beder vi dig venligst kontakte os.
Læs mere

Rejseoverblik

  • SEP
  • OKT
  • NOV
  • DEC
  • 2019
  • JAN
  • FEB
  • MAR
  • APR
  • MAJ
  • JUN
  • JUL
  • AUG

Forenede Emirater

Dubai

7 nætter / 8 dage

fra kr. 0

Dette er et rejseforslag, som du kan skræddersy efter dine ønsker.
Prisen er baseret ud fra kombinationen af billigste afrejsedato ved to personer, der rejser sammen.

Priser og forespørgsel
Lad drømmene begynde her

På de næste sider kan du frit og uforpligtende sammensætte din rejse, så den passer til dine behov.
Først vil vi gerne vide, hvornår du har lyst til at tage af sted - rejselængden på denne pakke er som udgangspunkt forudbestemt. Men husk på, at vi er til for at opfylde dine ønsker, så hvis noget ikke passer ind i dine rejseplaner, får du på de følgende sider rig mulighed for at tilpasse og kommentere, før du sender din uforpligtende rejseforespørgsel.

Rejsens Indhold

Rejsemål

Dubai City

Rejser til Dubai

Tag på en fantastisk rejse til Dubai og oplev kontrasternes by med luksushoteller, futuristiske skyskrabere, moderne shopping centre, gyldne sandstrande og velholdte golfbaner side om side med traditionelle basarer og sandørkener.
Læs mere

Dagsprogram

Dag 2
Dubai
Dag 3 - 4
Muscat
Dag 5
Khasab
Dag 6
Abu Dhabi
Dag 7
Dubai

Dag 2

Dubai

Dag 1

Afrejse fra København og ankomst til krydstogtskibet i Dubai. Midt på eftermiddagen flyver vi fra Københavns Lufthavn direkte til ørkenstaten Dubai med flyselskabet Emirates og verdens største passagerfly, dobbeltdækkeren A380.

Lige før midnat ankommer vi til Dubai i De Forenede Arabiske Emirater. Efter indrejseformaliteterne kører vi til skibet, tjekker ind og går til køjs. Der er denne dag inkluderet forplejning på flyet.

Dag 2

Afsejling kl. 10:30 - velkomstmøde og skibsrundvisning.

Efter en god nats søvn og en dejlig morgenmad er vi klar til at starte selve krydstogtet. Med afsejling fra Dubai mod Muscat hen på formiddagen, kan vi nyde udsigten ind over Dubai med den meget imponerende skyline. I løbet af dagen sejler skibet også forbi nogle af de andre Emirater, Sharjah, Ajman og Ras al-khaimah. Undervejs vil rejselederen holde et velkomstmøde og tage dem, som er interesseret, med på en lille tur rundt på skibet, for at lære det lidt bedre at kende. Der er denne dag inkluderet fuld forplejning på skibet.

Læs mere

Dag 3 - 4

Muscat

Dag 3 

Ankomst kl. 08:30 - heldagsudflugt til Jabal Al Akhdar bjergene (tilkøb) eller tid på egen hånd. Velkommen til ”Arabiens Juvel”. Det smukke, gamle sultanat, Oman, er nabo til Dubai, men der er en verden til forskel på de to ørkenstater. For i modsætning til hypermoderne Dubai, værner man i Oman om landet historiske traditioner og kulturelle arv. At det er her ”det ægte Arabien” folder sig ud, fornemmes allerede ved indsejlingen til hovedstaden, Muscat, hvor den gamle bydel stadig omkranses af den tykke bymur, strengt bevogtet af de to store sandfarvede forter fra 1500-tallet.

Smukt beliggende ved Den Arabiske Golf med de vidunderlige sandstrande er og bliver Muscat et fascinerende og uforglemmeligt bekendtskab. I dag er der mulighed for at tage med på en heldagsudflugt til Jabel Al Akhdar bjergene. En kontrastfyldt tur i et landskab med golde bjerge, frodige frugtplantager og små støvede landsbyer som bl.a. byder på besøg i et gammelt fort, gåtur i en lokal souk med mulighed for bl.a. at købe sølvsmykker og keramik og gåtur gennem en frodig dadelplantage (del af ekstra udflugtspakke). Sidst på eftermiddagen er vi tilbage på skibet, som ligger til natten over, så der også er mulighed for at nyde aftenen i Muscat. Der er denne dag inkluderet fuld forplejning på skibet samt frokost på ekstraudflugten.

Dag 4

Afsejling kl. 14:00 - Byvandring med rejselederen eller tid på egen hånd. Vi har lige en god halv dag mere i Muscat. Gå på opdagelse i den travle by, indsnus stemningen på de farvestrålende markeder, hvor der ivrigt handles med guld, røgelse og tæpper. Nyd ikke mindst den autentiske og eventyrlige arabiske arkitektur og de fantastiske bygningsværker, der findes overalt. Det er helt oplagt at bruge tiden i den gamle Mutrah Souk, som ligger lige ved havnen. En souk er det samme som en basar. Der er denne dag inkluderet fuld forplejning på skibet.

Læs mere

Dag 5

Khasab

Dag 5

Med afrejse den 26. februar: Fujairah

Ankomst kl. 07:30 - Afsejling kl. 17:30 - Sol, strand og eventyr på egen hånd.

Fujairah er et mindre emirat beliggende på den østlige side af Den Arabiske Halvø, cirka 2 timers kørsel fra Dubai. Her er en afslappet atmosfære, flotte lange sandstrande og et imponerende marineliv i Det Indiske Ocean, der er ca. 25 grader året rundt. Rundt om Fujairah findes også et smukt bagland med bjerge og en flot natur, hvor de mere eventyrlystne kan vandre og opleve ørkenen og smukke kilder i bjergene. Der findes også en ældre bydel med et museum, som fortæller om tidligere tiders kultur og traditioner i det lille emirat. Dagen i dag er afsat til, at man på egen hånd kan søge sit helt eget eventyr, i byen, på stranden eller under havets overflade. Ligeledes er den danske rejseleder naturligvis gerne behjælpelig med evt. tilmelding til en af skibets udflugter. Der er denne dag inkluderet fuld forplejning på skibet.

Med afrejse den 19. februar: Khasab

Ankomst kl. 08:00 - Afsejling kl. 18:00 - Udflugt til Khasab Fortet eller tid på egen hånd

Khasab ligger i det nordlige Oman på Musandam-halvøen ud til Hormuz-strædet, som forbinder den Persiske Bugt med Oman-bugten. Khasab har en spændende historie og traditionsrigkultur med flotte gamle bygningsværker, der repræsenterer historiens vingesus, og små markedspladser med lokale varer.

Tiden i Khasab er på egen hånd men der er også mulighed for at tage med den danske rejseleder på en lille byvandring og et besøg til Khasab Fort, som ligger med en flot udsigt over Hormuz-strædet. Fortet blev bygget i det 17. århundrede af portugiserne, som også grundlagde byen, og fungerer i dag som et spændende museum (evt. transport er ikke inkluderet). Der er denne dag inkluderet fuld forplejning på skibet. Dagen i dag er afsat til, at man på egen hånd kan søge sit helt eget eventyr, i byen, på stranden eller under havets overflade. Ligeledes er den danske rejseleder naturligvis gerne behjælpelig med evt. tilmelding til en af skibets udflugter.

Læs mere

Dag 6

Abu Dhabi

Dag 6 

Ankomst kl. 09:00 - afsejling kl. 22:00 - halvdags byrundtur i Abu Dhabi (tilkøb) eller tid på egen hånd.

Nyd morgenkaffen under indsejlingen til Abu Dhabi, det største og rigeste af de syv emirater. Ligesom Dubai er Abu Dhabi vokset i takt med olieindtjeningen og har i dag status som en af verdens allermest moderne byer. I Abu Dhabi tilbyder vi en ekstraudflugt til byens mest interessante og største seværdigheder. Den helt store seværdighed er Sheikh Zayed bin Sultan Al NAhyan Mosque – eller bare Grand Mosque. Et imponerende bygningsværk, hvor der er plads til 40.000 bedende på én gang. Den store lysekrone i midten af moskeen skulle eftersigende være den tredje største i verden. Tæppet er det største i verden og har en vægt på 35 ton. Den lokale kolorit oplever vi bedst i The Breakwaters i den østlige ende af Abu Dhabi Corniche, hvorfra der er en fantastisk udsigt til byens skyline. Inden vi returnerer til skibet vil der også være tid til lidt indkøb (del af ekstra udflugtspakke). Eftermiddagen er til fri disposition.

Læs mere

Dag 7

Dubai

Dag 7

Ankomst kl. 08:00 - halvdags byrundtur i Dubai (tilkøb) eller tid på egen hånd. 

Hoteller af guld, indendørs skisport-resorts og verdens højeste bygning. I Dubai finder vi det vildeste, det dyreste og det største – men også den uberørte natur og de storslåede ørkenlandskaber, hvor tiden har stået stille i årtusinder. Dubai er kontrasternes land og den næststørste af de syv Forenede Arabiske Emirater. Trods et indbyggertal på ca. 1.3 mio. og sin forholdsvis ringe størrelse (Dubai er 11 gange mindre end Danmark), har Dubai for længst indskrevet sig som en af de allermest spektakulære byer i verden og et sandt mekka af oplevelser. Her er alt fra spændende markeder i historiske bydele til overdådige, topmoderne indkøbscentre, luksuriøse hoteller, forlystelsesparker og fortrinlige strande. Dagens ekstraudflugt byder på en byrundtur, hvor vi kommer til at opleve en by fuld af kontraster mellem fortid og nutid, traditionelle souks og moderne indkøbscentre, kameltrukne vogne og luksuriøse biler, gamle forter og moderne højhuse. Turen rundt i byen gennemføres både til fods og i bus, og af højdepunkter kan bl.a. nævnes de labyrintagtige gader i den gamle bydel, det smukke gamle fort Al-Fahidi, den moderne bydel Jumeirah, Burj Al Arab, eller ”Sejlet” som det også kaldes, verdens største indkøbscenter verdens højeste bygning – det 828 meter høje tårn Burj Khalifa (del af ekstra udflugtspakke). Eftermiddagen og aftenen er til fri disposition.

De fleste forbinder sikkert Dubai med olie, dyre biler, guld, glimmer og ekstravagante byggeprojekter. Dubai er dog mere end det, Dubai er også et indkøbsmekka, hvor begrebet får en helt ny betydning. Så brug evt. en dag i Mall of the Emirates, hvor man har løftet indkøb op i en helt ny sfære. 450 forretninger fordelt på tre smukt designede etager, udbyder alle tænkelige varer fra elektronik til børnesko, restauranter og caféer som tilbyder mad fra hele verden, kaffe og te eller blot noget koldt at drikke. Der hvor Mall of the Emirates virkelig skiller sig ud, er dog på underholdningssiden.

Dubai kan mere end det, for i kort afstand fra den pulserende storby finder du uberørte, tidløse ørkenlandskaber med dramatiske sandformationer, kamelridende beduiner og frodige oaser. Afslut evt. rejsen med en ægte ”ørkensafari” med firhjulstrækker i fuld fart. Ørkensafari udflugten kan købes hjemmefra eller ombord på skibet.

Der er denne dag inkluderet fuld forplejning på skibet.

Dag 8

Hjemrejse og ankomst til Danmark. Vi går fra borde kl. ca. 05.15. Kører med bus til lufthavnen og efter nogle begivenhedsrige dage i Emiraterne og Oman, er det tid til at sætte kursen tilbage mod Danmark. Forventet ankomst til Københavns Lufthavn lige efter frokost. Der er denne dag inkluderet morgenmad og forplejning på flyet.

Læs mere

Afrejsedatoer, priser og forespørgsel

Klik på knappen herunder for at gå videre til afrejsekalenderen og priserne. Mange af vores rejseforslag kan du tilpasse, som du ønsker, med valg mellem flere forskellige hoteller, spændende udflugter og andre tilvalg.

Priser og forespørgsel

Kontakt os på

ferie@profilrejser.dk
/
77 33 55 00

Anna, Henrik, Heidi, Gitte, Louise

Rejsekonsulenter, Profil Rejser

Vi kan hjælpe dig

Har du spørgsmål til rejsen eller ønsker du en specialdesignet rejse, kan vi selvfølgelig hjælpe dig - vi skræddersyr også rejser fra bunden af! Kontakt en af vores rejsespecialister og find frem til din drømmerejse.