I vikingernes kølvand - med dansk rejseleder

Island - Vestisland, Qaqortoq, Halifax

  • UNESCO-bevarede seværdigheder i Bergen
  • Fjordsejlads i Island og Grønland
  • Canadiske kystbyer 
  • Indsejlingen til New York

Tag med på denne enestående sejlads på næsten 8000 kilometer fra København til New York, hvor vi sejler i Erik den Rødes og Leif den Lykkeliges kølvand.

I perioden år 800 til 1450 rejste de vestpå i spinkle, men sødygtige skibe uden luksus og komfort. Heldigvis for os har skibsbyggeriet udviklet sig, så vi kan sejle turen i komfortable omgivelser med krydstogtskibet MS Zuiderdam fra Holland America Line. Fra København sættes kursen mod New York, hvor første stop er Bergen på Norges sydvestkyst. Rejsen fortsætter mod nordvest til sagaernes ø, Island, og videre til Grønland, hvor vi blandt andet sejler gennem det smalle og spektakulære Prins Christiansund, hvor hele seks gletsjere kælver is ud i havet. Vi lægger til i området, hvor Erik den Røde slog sig ned i år 982 i byerne Nanortalik og Qaqortoq (bedre kendt som Julianehåb). Her er det mulighed for at opleve isbjerge, hvaler og sæler. Erik den Rødes søn, Leif den Lykkelige, sejlede i år 986 videre vestpå og slog sig ned på Newfoundland – og vi følger i hans kølvand. Det var således Leif, der flere århundrede tidligere end Christoffer Columbus opdagede Amerika. Vi lægger til i Newfoundlands største by, St. John’s, efterfulgt af storbyen Halifax, inden vi efter en fantastisk rejse med Frihedsgudinden om bagbord sejler op af Hudson River for at lægge til ved krydstogtsterminalen på Manhattan i New York. 
Undervejs vil den danske rejseleder arrangere en lille byvandring eller tur i de havne, vi kommer til. Deltagelse i disse byvandringer er naturligvis gratis, men eventuelle bus- og entrébilletter er ikke inkluderet. I andre havne tilbyder vi (mod tillæg) en lidt længere udflugt med den danske rejseleder.

Deltagere: Rejsen er garanteret afrejse og gennemføres med dansk rejseleder ved min. 20 deltagere.

Download hele rejseprogrammet med priser her

Kahytsopgradering
Kahytten inkluderet i prisen på denne rejse er en indvendig dobbeltkahyt. Det er naturligvis muligt at opgradere, hvis blot der er ledige kahytter i de øvrige kategorier:
- Udvendig dobbeltkahyt (kat. F) DKK 29.790,-
- Udvendig dobbeltkahyt (kat. E) DKK 29.890,-
- Balkon dobbeltkahyt (kat. VF, VE) DKK 33.990,-

Du kan med fordel notere et evt. ønske om opgradering af kahytstypen i kommentarfeltet ved bestilling.

Tillæg for ekstra udflugtsprogram
Pris i alt DKK 2.500,-
Inklusive udflugter jf. program i Akureyri, Reykjavik, Julianehåb og St. Johns

(Udflugterne gennemføres med dansk rejseleder ved minimum 20 deltagere. Der er et begrænset antal pladser, så hurtig tilmelding tilrådes).

Bestilling: Bestil rejsen hos Profil Rejser, Rosenørns Allé 29, 1. sal, 1970 Frederiksberg C. Tlf. 70 21 01 00 og e-mail cruise@profilrejser.dk. Åbent mandag – torsdag kl. 9.30 – 17.00 og fredag kl. 9.30 – 16.30.

Fysiske krav til rejsen
Udgangspunktet for alle vores rejser er, at man er fysisk selvhjulpen. Det vil sige, at man kan klare sig selv, komme ubesværet ind/ud af diverse transportmidler og bære sin egen bagage. Vores rejser er generelt ikke egnede for bevægelseshæmmede, da der oftest vil være trapper og længere gåafstande i lufthavne, skibshavne, ved udflugter og på selve rejsemålet (fx kan elevator ikke garanteres ved indkvartering). Har du spørgsmål til rejsens fysiske krav, beder vi dig venligst kontakte os.
Læs mere

Rejseoverblik

  • JUL
  • AUG
  • SEP
  • OKT
  • NOV
  • DEC
  • 2019
  • JAN
  • FEB
  • MAR
  • APR
  • MAJ
  • JUN

Island

Vestisland, Qaqortoq, Halifax

17 nætter / 19 dage

fra kr. 0

Dette er et rejseforslag, som du kan skræddersy efter dine ønsker.
Prisen er baseret ud fra kombinationen af billigste afrejsedato ved to personer, der rejser sammen.

Priser og forespørgsel
Lad drømmene begynde her

På de næste sider kan du frit og uforpligtende sammensætte din rejse, så den passer til dine behov.
Først vil vi gerne vide, hvornår du har lyst til at tage af sted - rejselængden på denne pakke er som udgangspunkt forudbestemt. Men husk på, at vi er til for at opfylde dine ønsker, så hvis noget ikke passer ind i dine rejseplaner, får du på de følgende sider rig mulighed for at tilpasse og kommentere, før du sender din uforpligtende rejseforespørgsel.

Rejsens Indhold

Rejsemål

Qaqortoq (Julianehåb) Halifax

Rejser til Qaqortoq (Julianehåb)

Qaqortoq betyder ”Det hvide”, og byen er Sydgrønlands største med ca. 3.500 indbyggere. Qaqortoq har også tilnavnet Grønlands smukkeste by og ligger i en gryde mellem Qaqortoq fjorden og den store indsø, Tasersuaq. De fleste huse i alskens farver ligger med en fantastisk udsigt over fjorden eller søen og rundt omkring i byen ses haver med blomster, småtræer og bugnende urtehaver.
Læs mere
Qaqortoq (Julianehåb) Halifax

Rejser til Halifax

Havnebyen Halifax er præget af et livligt studenterliv og beboerne i den vindblæste havneby er meget imødekommende.
Læs mere

Overnatningsmuligheder

- 17 nætter

Sejl med Holland America Line's krydstogtskib Zuiderdamm

Sejl med Holland America Line's krydstogtskib Zuiderdamm

Beliggenhed: ,

M/S Zuiderdam er fra 2002 og er et af de nye og større skibe fra Holland America’s Vista class. Servicen er absolut i top med 842 ”crew members” ombord.  

Skibet har 2 swimmingpools med spa, hvoraf den ene kan blive overdækket, når man sejler i koldere områder, som Alaska. Derudover er der også basketballbane, volleyballbane, golf simulator, bibliotek, biograf, butikker, Internet center, spa område og fitness center. Om aftenen kan man se Las Vegas shows i en af de to show lounges, gå i kasino, på natklub eller sidde og nye udsigten i observationsloungen. 
Læs mere her

Dagsprogram

Dag 1 - 2
København
Dag 3 - 5
Bergen
Dag 6
Akureyri, Island
Dag 7
Isafjordur, Island
Dag 8 - 10
Reykjavik, Island
Dag 11
Julianehåb (Qaqortoq), Grønland
Dag 12 - 13
Nanortalik, Grønland
Dag 14 - 15
St. Johns, Newfoundland, Canada
Dag 16 - 17
Halifax, Nova Scotia, Canada
Dag 18 - 19
New York, USA

Dag 1 - 2

København

Ombordstigning, velkomstmøde og afsejling kl. 16.00

Dag 2
På havet.

Skibsrundvisning og en dag på havet, hvor nogle af skibets mange faciliteter kan benyttes.

Læs mere

Dag 3 - 5

Bergen

Ankomst kl. 08.00 - Byvandring blandt UNCESCO’s kulturarv i Bergen - afsejling kl. 17.00

I dag tager rejselederen jer med på en lille byvandring til Bryggen. Her vil man have tid til at gå lidt rundt på egen hånd, inden vi fortsætter til det nærliggende fisketorv, hvor der handles med norske delikatesser og alt godt fra havet fra nattens fangst. Herefter går vi de cirka 150 meter til Fløibanen, der er en af Norges mest kendte turistattraktioner. Her bringer et lille tog os op i 320 meters højde (ikke inkluderet), og i godt vejr kan vi nyde den smukke udsigt over byen til indsejlingen og fjordene, som omkranser Bergen.

Dage 4 - 5
På havet

Læs mere

Dag 6

Akureyri, Island

Ankomst kl. 08.00 - Udflugt til Myvatn og Godafoss (tilkøb) - afsejling kl. 17.00

I dag kører vi fra Akureyri til området ved søen, Mývatn, hvor landskabet består af lavasletter, vulkaner og bjerge. Det er et af de mest unikke og seværdige områder i Island. Blandt seværdighederne er Dimmuborgir med spændende lavaformationer, Grjótagjá med pseudokratere og undervandsgrotter og det store geotermiske område ved Námaskarð med mange forskellige varme kilder og kogende mudderhuller. Mývatn er desuden også kendt for sit rige fugleliv.
Vi stopper også ved det smukke vandfald, Goðafoss, som ligger på vejen mellem Mývatn og Akureyri.

Læs mere

Dag 7

Isafjordur, Island

Ankomst kl. 08.00 - Landgang med tenderbåde. Eventyr på egen hånd - afsejling kl. 17.00

Læs mere

Dag 8 - 10

Reykjavik, Island

Ankomst kl. 08.00 - udflugt til ”Den Gyldne Cirkel” (tilkøb) - afsejling kl. 17.00

Den Gyldne Cirkel er et must for enhver, der besøger Island. Her oplever du nationalparken Thingvellir, som er det gamle islandske alting, der grundlagdes i år 930; et historisk vigtigt sted for Island. Oplev det majestætiske vandfald, Gullfoss, og de varme kilder ved gejserområdet i Haukadalur. Der skal være plads til overraskelser undervejs, så måske byder dagens tur på flere oplevelser.

Dag 9
På havet

Dag 10
Prins Christian Sund. 

Sejlads gennem det smukke stræde.

Læs mere

Dag 11

Julianehåb (Qaqortoq), Grønland

Ankomst kl. 07.00 - landgang med tenderbåde. Byrundtur og ”kaffemik” hos grønlandsk familie (tilkøb) - afsejling kl. 17.00

Efter ankomst til Qaqortoq, også kendt som Julianehåb, Sydgrønlands største by med 3.400 indbyggere, mødes vi på kajen og går samlet til byens turistkontor. Her møder vi vores guider, deles i to grupper og begynder på byvandringen. Vi hører om Anders Olsen, der i 1775 oprettede handelsstation, ser de gamle velbevarede huse og besøger Gertrud Rask kirke (kone til Hans Egede), hvor der er et mindesmærke for de druknede passagerer og besætningsmedlemmer, dengang det synkefrie skib, Hans Hedtoft, i 1959 forsvandt med mand og mus. Byrundturen fortsætter længere op i byen, hvor vi støder på nogle af de stenskulpturer, den grønlandske kunstner, Aka Høegh, sammen med andre kunstnere fra Norden i 90’erne udhuggede i grundfjeldet. Efterfølgende tager vi på besøg til kaffemik hos en grønlandsk familie, der fortæller om livet i Grønland og Qaqortoq – på godt og ondt – gennem et langt liv. Fotoalbums bliver taget frem, og alverdens billeder fra familiære begivenheder ser dagens lys. Måske ser og hører vi om den smukke grønlandske nationaldragt.

Læs mere

Dag 12 - 13

Nanortalik, Grønland

Ankomst kl. 07.00 - landgang med tenderbåde. Byvandring og oplevelser på egen hånd - afsejling kl. 13.00

Nanortalik ligger i Grønlands sydligste kommune tæt på Kap Farvel. Her møder du det ægte Grønland med en venlig fangerbefolkning og et smukt naturområde, hvor du året rundt kan se isfjelde. Du kan se høje bjerge, bade i en varm kilde eller besøge en af områdets små bygder. På dagens byvandring besøger vi blandt andet bymuseet, hvor vi hører om eskimoer, nordboer, kunst, kultur, sygepleje og mineralefterforskning (entré ikke inkluderet).

Dag 13
På havet.

Læs mere

Dag 14 - 15

St. Johns, Newfoundland, Canada

Ankomst kl. 12.00 - byrundtur, Nordamerikas østligste punkt, Geo Museum, Signal Hill og vandretur langs kysten (tilkøb) - afsejling kl. 20.00

Ved ankomst til Canada byder dagens udflugt først på en bustur til byens mest interessante seværdigheder, inden vi besøger Nordamerikas østligste punkt, Cape Spear, og den pittoreske havneby. Fra Cape Spear kører vi til Signal Hill, hvor vi besøger det interessante Geo Museum. Herfra går vi tilbage til skibet. Det er en flot tur langs kysten på cirka seks kilometer. Ønsker du ikke at gå, er det muligt at køre med bussen tilbage til skibet.

Dag 15
På havet.

Læs mere

Dag 16 - 17

Halifax, Nova Scotia, Canada

Ankomst kl. 08.00 - Byvandring og tid på egen hånd - afsejling kl. 16.00

Dag 17
På havet.

Læs mere

Dag 18 - 19

New York, USA

Ankomst kl. 07.00 - hjemrejse eller mulighed for forlængelse af rejsen.

Dag 19
Ankomst til Danmark

Læs mere

Praktisk info

Udfold alle punkter
  • Hvornår skal du booke dit krydstogt?

    Det kan være en fordel at booke sit krydstogt i god tid – men man kan også være heldig at få gode tilbud kort før afrejse 
    Hvis du har specifikke ønsker med hensyn til tid og sted, kan det være en idé at begynde planlægningen i god tid. Priserne på krydstogter fungerer ligesom i flybranchen – de kan ændre sig fra dag til dag. 
    Hvis du er fleksibel, ikke har specielle krav og jager et godt tilbud, kan det være fint at vente. Alt efter, hvor dit krydstogt har afgang fra, må der dog også tages højde for flyafgange og deres pris. Med vores ekspertise i krydstogtrejser kan vi hos Profil Rejser Cruise være behjælpelige både med at finde flyafgange og med selve bookningen.

    Der er en stor fordel ved at booke hos en dansk udbyder. De danske udbydere følger nemlig dansk lovgivning og skal også være registreret i Rejsegarantifonden. Udenlandske udbydere har derimod ikke pligt til at følge dansk lovgivning, hvilket betyder, at du mister en masse rettigheder. 

    I Danmark er et krydstogt defineret som en pakkerejse, og som køber har du dermed en økonomisk sikring mod konkurser mv. Du har også adgang til at klage igennem Pakkerejsenævnet. Du kan undersøge, om den udbyder du har udset dig, er medlem af Rejsegarantifonden på rejsegarantifonden.dk. 

    At booke hos en udbyder, der har kendskab til rederierne, skibene og ruterne, sikrer dig den mest indgående rådgivning i forhold til dine ønsker og behov. Hos Profil Rejser Cruise er der altid én, som har afprøvet de rederier, vi sælger togter til, og vi sidder derfor inde med personlige erfaringer, som vi er klar til at dele med dig. Profil Rejser Cruise er medlem af Rejsegarantifonden.
  • Det skal du huske inden afrejse

    Inden du bestiller din krydstogtrejse eller tager af sted, er det vigtigt at tjekke følgende ting. 

    Værd at huske inden du skal på krydstogt
    • Dit pas skal være gyldigt mindst seks måneder efter den sidste rejsedag.
    • Husk at skaffe visum til lande, hvor dette kræves. I nogle tilfælde arrangerer skibene dette for dig, men det kan være dyrere, og du kan også risikere at være bundet til de udflugter skibet arrangerer. Danske statsborgere behøver ikke visum til USA, men du skal huske at registrere ESTA oplysninger mindst tre døgn inden afrejse til USA.
    • Undersøg vaccinationspligt på destinationerne. Konsulter din læge om anbefalede vaccinationer samt behov for beskyttelse mod eksempelvis malaria.
    • Husk at tegne en god rejseforsikring, der dækker sygdom og øvrige problemer du kan løbe ind i – eksempelvis med din baggage.
    • Hvis du rejser med spædbørn eller børn, er det en god idé at være opmærksom på rederiets krav til minimumsalder. Hvis de har andre efternavne end dig, undersøg da også hvilke papirer de skal have med.
    • Hvis du rejser med større børn, undersøg da evt. skibets alkoholpolitik. De amerikanskejede skibe servere oftest ikke alkohol til personer under 21 år.
    • Som gravid kan du blive afvist, hvis du ankommer uden lægeerklæring. Undersøg også rederiets regler, da de kan være betydeligt skrappere end flyselskabernes.
    • Undersøg hvorvidt rederiet accepterer dit kreditkort og medbring eksempelvis to forskellige.

Afrejsedatoer, priser og forespørgsel

Klik på knappen herunder for at gå videre til afrejsekalenderen og priserne. Mange af vores rejseforslag kan du tilpasse, som du ønsker, med valg mellem flere forskellige hoteller, spændende udflugter og andre tilvalg.

Priser og forespørgsel

Kontakt os på

ferie@profilrejser.dk
/
77 33 55 00

Anna, Heidi, Henrik, Kristine, Louise, Helle, Uffe

Rejsekonsulenter, Profil Rejser

Vi kan hjælpe dig

Har du spørgsmål til rejsen eller ønsker du en specialdesignet rejse, kan vi selvfølgelig hjælpe dig - vi skræddersyr også rejser fra bunden af! Kontakt en af vores rejsespecialister og find frem til din drømmerejse.