Juleferie 2022
Der er noget helt magisk ved at rejse i juleferien. Her opstår nye traditioner og uforglemmelige minder om en anderledes jul langt væk hjemmefra. I de arktiske egne kan familien stimle sammen på hyggelige lodges efter en dag med kolde eventyr, mens sneen glimter og daler udenfor. Er kulde og vintereventyr ikke højest på ønskelisten, så søg til eksotiske himmelstrøg for en juleferie med tiltrængt varme og solskin.
Find inspiration til din juleferie 2022 herunder.
Et godt råd - Bestil din juleferie i god tid
Vi ved det godt. Der er stadig længe til jul. Men inden man har set sig om, dufter der igen af julekager, julelysene stråler og stressniveauet stiger. Derfor anbefaler vi, at bestille juleferien i god tid. Mange af de mest populære hoteller og flyruter bliver også ofte udsolgt til juleferien, og man skal derfor være hurtigt ude for at sikre sig en plads.