Mathias Thorning Pedersen – Web & Marketing

Mathias Thorning Pedersen


Ansat i Profil Rejser siden 2013


Tjek Ѵ
Jeg har boet fire måneder på Hawaii, været på roadtrip i paradisiske Kauai, snorklet med havskildpadder på Oahu, skydivet i fire kilometers højde og trekket i regnskoven. Jeg har oplevet dele af USA's østkyst, som tæller staten Pennsylvania, New York City, Washington D.C. og Philadelphia, og så har jeg ikke mindst rejst i en stor del af Europa med favoritbyerne Barcelona, Rom, Budapest, Berlin og Dublin.

Igen og igen …
Jeg bliver ved med at vende tilbage til Barcelona. Den er på én gang både smuk, charmerende og rå. Den har alt, hvad man kunne tænke sig – og lidt til. Et pulserende byliv, fantastisk mad, verdensberømt arkitektur, sandstranden, der kun ligger få minutter fra centrum, og gode hikingmuligheder i bjergene med fantastiske udsigtsposter.

Naturligvis
At snorkle i Hanauma Bay på Oahu var en kæmpe oplevelse. Korallerne udgjorde hjemmet for utallige farvestrålende fisk og andre havdyr, og specielt mødet med flere af de store havskildpadder var helt specielt. At dykke ned under en af skildpadderne og kigge op gennem det krystalklare vand, som solen stråler igennem, er en af de oplevelser, der står skarpest.

Psst! 
Skal du til Hawaii, skal du spise Acai Bowl! Mange kender acai, som det sunde ”superbær”, som kan være svært at få fat i herhjemme. Det er det ikke på Hawaii. Her bliver det spist i stor stil som en slags tyk smoothie toppet med frugtstykker, honning og knasende müsli. Det er friskt, lækkert, sødt, men sundt og ikke til at modstå. Den bedste, jeg fik, var på Diamond Head Cove Health Bar – et perfekt sted at tage hen efter at have set udsigten oppe fra Diamond Head. Er du sulten efter rigtig mad, bør du tage forbi South Shore Grill og købe en bunke fish tacos. Tag dem med hen i parken og spis dem i solskinnet.

Zoom og klik
At sidde oppe ud af et fly i fire kilometers højde virkede for mig som en komplet sindssyg ide, inden jeg kom til Hawaii – specielt når man som jeg ikke var så glad for højder. Det er nu den oplevelse, jeg husker tilbage på som værende en af de mest fantastiske. Følelsen af at vælte ud af flyet og hænge i luften, mens man styrter mod jorden, er ubeskrivelig og ukontrollerbar. Hvis man kan, skal man prøve det!