Kristine Juul – Rejsekonsulent

Kristine Juul


Ansat i Profil Rejser siden 2012


Tjek Ѵ
Jeg har mødt en bjørn på golfbanen i Whistler, cyklet til Italien, dykket i Egypten, paraglidet med snowboard i Frankrig, fotograferet gletsjere på krydstogt i Alaska og svømmet med vilde delfiner i Australien. Derudover har jeg blandt andet rejst i Europa, Caribien, Florida, New York og Canada.

Igen og igen …
At stå på ski er en livsstil for mig, og en vinter uden skiferie kommer ikke på tale. Jeg foretrækker Østrig på grund af det gode skiløb, den hyggelige stemning, de charmerende byer og de bedste afterski-barer.

Naturligvis
At sejle op langs Alaskas kyst på et krydstogt er en oplevelse, som burde stå på alles ’bucket-list’. Vilde bjerge, turkisblå bjergsøer, enorme gletsjere, som knager og kalver, samt dyrelivet med hvaler, bjørne og elge er en fantastisk oplevelse.st.

Zoom og klik
Under en golfrunde i Whistler stod vi netop klar til at slå ud på hul 13, da vi hører noget skratte i buskaset. Jeg siger for sjov til mine medspillere, at det sikkert er en bjørn og driller dem lidt. Kort efter kommer en sort bjørn ud på banen cirka seks meter fra os og går meget målrettet over til den ene golfvogn og snupper den pose nødder, som netop var købt til rundes sidste huller. Bjørnen går derefter med nødderne i munden lige over tee-stedet (hvor vores golf bold ligger klar til spil) og smutter tilbage ind mellem træerne. Det skal siges, at der ikke var nogen af os, der lavede point på det hul …d.