Kim Carlsson – Rejsekonsulent

Kim Carlsson


Ansat i Profil Rejser siden 2015


Tjek Ѵ
Stået på verdens tag i Nepal og kigget ud over Himalayas sneklædte bjerge. Arbejdet under OL i Atlanta i 1996. Har sejlet under Iguazu-vandfaldene i Sydamerika. Har drukket en cosmopolitan på en rooftopbar og nydt udsigten over The Bund i Shanghai. Fejret nytår på Copacabana i Rio de Janeiro. Har vandret ad Inka-stien til Machu Picchu i Peru. Siddet i presselogen under en baseballkamp på Montreals olympiske stadion. Strandet næsten på Prince Edwards Island i Canada under en voldsom storm. I alt har jeg været i 45 lande, så der er mange, der skal remses op :-) Men USA, Canada, Brasilien, Argentina, Peru, Bolivia, Paraguay, De Arabiske Emirater, Qatar, Thailand, Nepal, Kina, Hong Kong, Sydafrika og det meste af Europa inklusive Rusland.

Igen og igen …
Los Angeles – fordi der er så meget at se og opleve i byen. Og fordi den skifter karakter for hver gang, man er der. Der er altid et nyt område at gå på opdagelse i og nye ting at opleve i de bydele, man allerede har set.

Naturligvis
Den canadiske natur er noget helt specielt. Frodig, overvældende og så er der enormt meget af den. Man skal sjældent særlig langt ud af de store byer, før der findes kæmpestore områder med skov, regnskov, søer og bjerge. Og ikke bare almindelige naturoplevelser, men oplevelser, der gør dig stum og ydmyg.

Psst!
Er du i det sydlige Utah omkring Zion National Park, bør du lige stikke hovedet ind forbi og spise aftensmad på The Spotted Dog i Springdale. Det er noget af det bedste mad, der serveres i Utah, og fuldender en oplevelsesrig dag i nationalparken.

Zoom og klik
At udforske steder, hvor en film eller en serie har foregået, synes jeg er lidt sjovt. Jeg voksede op med Beverly Hills 90210 i tv, og for nogle år siden tog jeg rundt i Los Angeles for at se stederne, hvor serien var optaget. Det kan undre en, at kun meget få af stederne ligger i selve Beverly Hills.