Kasper Friis Rasmussen – Rejsekonsulent

Kasper Friis Rasmussen


Ansat i Profil Rejser siden 2010


Tjek Ѵ
Adskillige roadtrips i USA, storbyferie i New York, eventyr på de hawaiianske øer, Canadas smukke natur, kørt med hundeslæde og fløjet i helikopter i Alaska, badeferie i Florida. Derudover har jeg blandt andet rejst i Sydafrika, Thailand, Vietnam og Bali.

Igen og igen …
USA er min favorit, og en destination jeg vender tilbage til igen og igen. Guds eget land har så meget at byde på, og hvad enten det er storbyferie, roadtrip i bil eller autocamper, er der noget for enhver smag.

Naturligvis
En helikoptertur på Big Island, Hawaii eller en sejltur op langs Na Pali kysten på Kauai med gode muligheder for at se delfiner og havskildpadder.

Psst! 
Hvis du er i New York, og maven knurrer, skal du prøve en god omgang morgenmad på Square Diner i Tribeca. En ”lumberjack”-menu, og du går ikke sulten fra borde.

Zoom og klik
På Maui, Hawaii, under en hvalsafari, dukkede der pludselig en kæmpe stor pukkelhval op fra dybet, meget, meget tæt på båden, som var lige ved at tippe over. Lige så hurtigt den dukkede op, lige så hurtigt forsvandt den igen. En smule skræmmende, men samtidig en kæmpe oplevelse.