Anna Elisabeth Ohrt – Sales & Product Manager

Anna Elisabeth Ohrt


Ansat i Profil Rejser siden 2015


Tjek Ѵ
Jeg har drukket liflig hvidvin med udsigt ud over Stillehavet i Hobart, kørt i autocamper i Rocky Mountains, besøgt alle lande langs Donau, deltaget i verdens største tattoo i Halifax, Canada tre gange, sunget med på Broadway Musicals på verdens største krydstogtsskib og spist med pinde midt i Nordsøen.ya.

Igen og igen …
Norden og Baltikum er nærområder i forhold til Danmark og de meste oplagte krydstogtsdestinationer med udgangspunkt i København. Rejsen ad kystvejen op langs den norske kyst til Nordkap og tilbage igen med indenskærs sejlads og midnatssol, smukke maleriske fjorde med betagende bjerge er balsam for sjælen, som man kan nyde det igen og igen. Og kystlandene ud til Baltikum rummer på en kulturskat så mangfoldig og rig fra den gamle Hansetide til den store Zahr tid i Rusland. Jeg har vel rejst 12 gange langs den norske kyst og op til 15 gange i Baltikum.

Naturligvis
Min smukkeste naturoplevelse er krydstogtet langs den norske kyst. I 2015 sejlede jeg fra København i begyndelsen af juni, og da vi nåede spidsen af Norge, rejste bjergene sig stolt som velkomst med sne på toppen – inde i de maleriske fjorde brusede fossene ned af bjergsiderne, alt var spirende grønt og frodigt. Nord for polargrænsen var der midnatssol, og vi sejlede indenskærs med så kort ind til holme og øer, at vi næste kunne røre ved dem. Ikke en vind rørte sig, og skibet sejlede lydløst i den smukkeste sol klokken tre om natten. Vi stod på dækket og kunne slet ikke komme i seng. Fantastisk.