Hotelkategorier

Profil Rejsers hotelkategorier

På vores hjemmeside finder du en række hoteller, som har angivet et antal stjerner fra 2 til 5. Disse stjerner udgør Profil Rejsers egen vurdering af hotellet.  

Stjernerne er givet ud fra en skønsmæssig helhedsvurdering, og vores kategorisering er ikke at sidestille med hotellets officielle kategori, eller den kategori hotellet har givet sig selv. 

Vi skal understrege, at kategorisering varierer fra land til land, og lokale forhold spiller således også ind. Sagt med andre ord, et 3-stjernet hotel i USA er ikke nødvendigvis af samme standard som et 3-stjernet hotel i Thailand. Generelt tilbyder Profil Rejser ikke hoteller under 2 stjerner.

På vores hotelsider angiver vi desuden den officielle hotelstandard, såfremt sådan én findes. Du har således mulighed for at sammenligne Profil Rejsers kategorisering med den officielle/hotellets egen kategorisering.

** Økonomiklassehotel

Enkelt indrettet hotel med få faciliteter. 

*** Turistklassehotel

Generelt udmærket standard og en del faciliteter. Værelseskomfort og -størrelse kan variere en del. 

**** Førsteklassehotel

International standard og god komfort med en del faciliteter.

***** Luksushotel

Smagfuldt indrettet med mange faciliteter og højt serviceniveau. Fem stjerner betyder oftest elegante omgivelser og international atmosfære.