Utah og nationalparkerne

USA - Salt Lake City, Canyonlands Nationalpark, Moab, Capitol Reef National Park, Bryce Canyon National Park, Zion National Park, Cedar City, Park City, Monument Valley
  • Store naturoplevelser
  • 5 nationalparker på én rejse
  • Kør i behageligt tempo med korte afstande
  • Gæstfri lokalbefolkning

På denne rejse rundt i Utah, besøger du blandt andet hovedstaden Salt Lake City og nationalparker med noget af den smukkeste natur og paradisagtige landskaber. Der er flammelignede landskaber i Bryce Canyon National Park, som ligger i det sydlige Utah, naturskabte klippeskulpturer i Zion nationalpark og klippebuer i Arches National Park.

En rejse der garanterer en masse storslåede naturoplevelser!

Turen starter i Uthas hovedstad Salt Lake City, som ligger smukt for foden af Rocky Mountains. Og herfra går turen sydpå, hvor i vil opleve den naturskønne stat med bjerge, ørken og de mange nationalparker.

De legendariske nationalparker Arches, Monument Valley, Capitol Reef National Park, Bryce Canyon og Zion National Park venter herefter på at imponere med sine helt utrolige naturscenerier. Og til sidst går turen tilbage til Salt Lake City.

Fysiske krav til rejsen
Udgangspunktet for alle vores rejser er, at man er fysisk selvhjulpen. Det vil sige, at man kan klare sig selv, komme ubesværet ind/ud af diverse transportmidler og bære sin egen bagage. Vores rejser er generelt ikke egnede for bevægelseshæmmede, da der oftest vil være trapper og længere gåafstande i lufthavne, skibshavne, ved udflugter og på selve rejsemålet (fx kan elevator ikke garanteres ved indkvartering). Har du spørgsmål til rejsens fysiske krav, beder vi dig venligst kontakte os.
Læs mere

Rejseoverblik

  • OKT
  • NOV
  • DEC
  • 2019
  • JAN
  • FEB
  • MAR
  • APR
  • MAJ
  • JUN
  • JUL
  • AUG
  • SEP

USA

Salt Lake City, Canyonlands Nationalpark, Moab, Capitol Reef National Park, Bryce Canyon National Park, Zion National Park, Cedar City, Park City, Monument Valley

10 nætter / 11 dage

fra kr. 11.875

Dette er et rejseforslag, som du kan skræddersy efter dine ønsker.
Prisen er baseret ud fra kombinationen af billigste afrejsedato ved to personer, der rejser sammen.

Priser og forespørgsel
Lad drømmene begynde her

På de næste sider kan du frit og uforpligtende sammensætte din rejse, så den passer til dine behov.
Først vil vi gerne vide, hvornår du har lyst til at tage af sted - rejselængden på denne pakke er som udgangspunkt forudbestemt. Men husk på, at vi er til for at opfylde dine ønsker, så hvis noget ikke passer ind i dine rejseplaner, får du på de følgende sider rig mulighed for at tilpasse og kommentere, før du sender din uforpligtende rejseforespørgsel.

Rejsens Indhold

Rejsemål

Salt Lake City, UT Canyonlands, UT

Rejser til Salt Lake City

Salt Lake City er hovedstaden i Utah, USA. Den befinder sig i en dal i Rocky Mountains (mellem 1319 og 1584 meter). Nordvest for byen ligger Great Salt Lake, som byen jo er opkaldt efter. 
Læs mere
Salt Lake City, UT Canyonlands, UT Zion Nationalpark, UT

Rejser til Canyonlands

Canyonlands inviterer dig til at udforske et vildnis af utallige kløfter og fantastiske klippeformationer udskåret af Colorado-floden og dens bifloder. 
Læs mere
Canyonlands, UT Zion Nationalpark, UT Monument Valley, AZ

Rejser til Zion nationalpark

Zion Nationalpark er en af USA’s mest charmerende nationalparker. Den er beliggende i det sydvestlige Utah og er statens ældste nationalpark. 
Læs mere
Zion Nationalpark, UT Monument Valley, AZ

Rejser til Monument Valley

Som turist i USA bør du ikke gå glip af Monument Valley, Navajo-indianernes reservat, på grænsen mellem Arizona og Utah. Det unikke landskab består af rødlige, fritstående klipper, som vi kender fra mange af de kendte westerns.

Læs mere

Dagsprogram

Dag 1
Salt Lake City
Dag 2
Salt Lake City - Arches & Canyonland National Park (377km)
Dag 3
Arches
Dag 4
Moab - Monument Valley (346km)
Dag 5
Monument Valley - Capitol Reef National Park (342km)
Dag 6
Capitol Reef National Park - Bryce Canyon National Park (319km)
Dag 7
Bryce Canyon National Park
Dag 8
Bryce Canyon National Park - Zion National Park (136km)
Dag 9
Zion National Park - Cedar City (166km)
Dag 10
Cedar City - Park City (405km)
Dag 11
Park City - Salt Lake City (55km)

Dag 1

Salt Lake City

Ankomst til Utahs hovedstad, som ligger smukt for foden af Rocky Mountains. Aftenen kan tilbrings med en tur til mormonernes flotte tempelplads midt i byen, hvor der også er masser af spisesteder og butikker i nærheden.

Læs mere

Dag 2

Salt Lake City - Arches & Canyonland National Park (377km)

Kursen går sydpå og I får de første indtryk af en meget naturskøn stat. I kommer til den lille by Moab i det sydøstlige Utah, og kan allerede på ankomstdagen stifte bekendtskab med den nordlige del af Canyonlands, kaldet Island in the Sky. Hovedvejen dertil starter få kilometer nord for Moab, så det er praktisk at gøre det inden, I ankommer til byen. Ud af samme hovedvej ligger også Dead Horse State Park.
Læs mere

Dag 3

Arches

Brug gerne en hel dag på at udforske Arches National Park, hvor I finder klippeformationer, naturbroer, bjerge, ørken og helt generelt et meget fantastisk og alternativt landskab. Den mest kendte seværdighed her er Delicate Arch, som I kan vandre helt op til.

Læs mere

Dag 4

Moab - Monument Valley (346km)

På turen videre sydpå kan I tage en afstikker til den sydlige del af Canyonlands, kaldet Needles District. Denne del ligger lidt afsides – og her er ikke så mange besøgende som i den nordlige del og Arches. Navnet Needles stammer fra indianerne, som navngav området efter de himmelrækkende sandstensformationer i området. Der er kun meget få faciliteter i denne del af Canyonlands, så I skal huske at tanke op med benzin, mad og drikkevarer allerede i Moab. 

Senere kommer I til Monument Valley, som åbner sig som et panoramabillede foran jer. Dalen er et helligt sted for navajo-indianerne og det er også denne stamme, der administrerer området. Parker ved besøgscentret og nyd udsigten over de massive klipper midt i den uendelige ørken. Er jeres bil egnet til det, kan I køre ud på de mindre og støvede veje i ørkenen. I har mulighed for at booke jer ind på en udflugt, men gør det i god tid, hvis I vil være sikre på at få plads.

Læs mere

Dag 5

Monument Valley - Capitol Reef National Park (342km)

Dagen startes med af nyde en facinerende solopgang (hvis vejret tillader det) over Monument Valley. Turen går turen til midten af Utah, og det meste af dagen køres gennem et landskab uden byer og butikker. Vær derfor meget opmærksom på at tanke bilen og jer selv, når det er muligt. Første stop på turen kan være Natural Bridges, hvor I kan se tre af verdens største naturbroer. Og der er god tid til at køre de ca. 340 km, så der er mulighed for at tage en afstikker eller to undervejs.

Læs mere

Dag 6

Capitol Reef National Park - Bryce Canyon National Park (319km)

Start morgenen med at udforske Capitol Reef, som er den mest oversete af Utahs fem nationalparker. Kør ad den 25 mile (40 km) lange strækning, som bringer jer hele vejen gennem parken og tilbage til hovedvejen igen. Fra Torrey går turen sydpå ad en af USA's smukkeste vejstrækninger – Utahs hovedvej 12. Den følger I hele vejen til Bryce Canyon og undervejs kan I udforske Kodachrome Basin, som er et beskyttet naturområde i mindre omfang end nationalparkerne. I finder Kodachrome mellem Henrieville og Cannonville.

Læs mere

Dag 7

Bryce Canyon National Park

I har hele dagen til at se nærmere på Bryce Canyons fantastiske farver, sandstensspir – kaldet hoodoos – og naturbroer. Bryce er en af de mindste nationalparker, og I har rig mulighed for at se de overordnede udsigtspunkter og samtidig også gå en tur ned blandt naturens formationer i dalen. Hvor Grand Canyon er meget stor og overskuelig, har Bryce Canyon små afstande og med rig mulighed for at opleve det hele tæt på, selvom man ikke har lyst til at vandre i flere timer. Parken er kendt for sine farverige amfiteatre af klipper, der skifter farve efterhånden som solen begiver sig over himlen.

Læs mere

Dag 8

Bryce Canyon National Park - Zion National Park (136km)

I kører den korte tur videre til den femte nationalpark på turen – Zion. Blot 1½ times kørsel fra Bryce vil I opleve en helt anden type natur med mere traditionelle bjerge, en flot flod og masser af muligheder for at gå på opdagelse. Som Bryce er Zion også meget overskuelig, hvilket giver jer mulighed for at komme ud i krogene. I højsæsonen stilles bilen uden for parken, for der tillades ikke privat bilkørsel i sommermånederne. Pak en taske og tag shuttlebussen ind gennem dalen, hvor den stopper de vigtigste steder undervejs. I kan vandre til Angel’s Landing. Turen er svært kuperet, men I bliver belønnet med en fantastisk udsigt på toppen. Vil I afkøles kan I gå en tur i floden, Virgin River, i Zions nordlige del.

Læs mere

Dag 9

Zion National Park - Cedar City (166km)

Formiddagen kan nydes i Zion. Lige nord for Zion ligger Cedar Breaks, som er et beskyttet naturområde i stil med Grand Canyon. Kør enten over toppen via skisportsstedet Brian Head eller nyd Kolob Canyon langs den store motorvej, som bringer jer direkte til Cedar City.

Læs mere

Dag 10

Cedar City - Park City (405km)

Dagens køretur er rimelig lige til. På ca. 3½ time kører I fra det mere øde sydlige Utah til Park Citys eksklusive byliv. Park City var vært for skisportskonkurrencerne under vinter OL i 2002, og byens pister er hvert år blandt Nordamerikas bedste. Om sommeren bruges byen som en køligere afstikker fra storbyen Salt Lake City, og det er let at nyde livet i Park City. Shopping, mikrobryggerier, god vin og fremragende mad er ikke svær at finde i byen, som tiltrækker vandrere og livsnydere..
Læs mere

Dag 11

Park City - Salt Lake City (55km)

Med en lille times kørsel til lufthavnen har I rig mulighed for at opleve mere af Park City inden hjemrejsen påbegyndes. Det olympiske område er centrum for en del aktiviteter i sommermånederne, og lige bag det ligger byens outletshoppingcenter. Der er også flere skilifter, der kan bringe jer til tops i landskabet, hvor der kan vandres eller nydes et måltid mad.

Læs mere

Afrejsedatoer, priser og forespørgsel

Klik på knappen herunder for at gå videre til afrejsekalenderen og priserne. Mange af vores rejseforslag kan du tilpasse, som du ønsker, med valg mellem flere forskellige hoteller, spændende udflugter og andre tilvalg.

Priser og forespørgsel

Kontakt os på

ferie@profilrejser.dk
/
77 33 55 00

Martin, Karina, Marianne

Rejsekonsulenter, Profil Rejser

Vi kan hjælpe dig

Har du spørgsmål til rejsen eller ønsker du en specialdesignet rejse, kan vi selvfølgelig hjælpe dig - vi skræddersyr også rejser fra bunden af! Kontakt en af vores rejsespecialister og find frem til din drømmerejse.