Oplev Island på vej til New York

USA - New York City, Reykjavik

  • Oplev Islands enestående natur på egen krop i Den Blå Lagune
  • Opdag Reykjaviks byliv med lækre restauranter og sjove caféer
  • Se New Yorks største seværdigheder
  • 'Shop till you drop' i Manhattans butikker

Kombiner din storbyoplevelse i New York med Islands smukke natur og en tur i Den Blå Lagune – det ligger alligevel lige på vejen.

Hvis du drømmer om en tur til New York, så gør oplevelsen endnu mere fantastisk med et stop i Island. Island er enestående natur, metropolen Reykjavik har lækre restauranter og ligger blot 3 timer fra Danmark. New York er shopping, storby og fantastiske oplevelser. Tag børnene, kæresten eller vennerne med.
Vi hjælper gerne med at sammensætte programmet, så I både har tid til at besøge Central Park, gå over Brooklyn Bridge, tage på toppen af Rockefeller Center eller Empire State Building, opleve Ground Zero og se Frihedsgudinden. 

Spørg os! Vi har været begge steder, og har masser af forslag og ideer til fantastiske oplevelser

#mystopover #nycgo

Det er også muligt at flyve - og besøge Island på vejen - med Icelandair til følgende byer i USA og Canada: Anchorage, Boston, Chicago, Denver, Edmonton, Halifax, Minneapolis, Montreal, Orlando, Philadelphia, Portland, Seattle, Tampa, Toronto, Vancouver og Washington. 


Læs mere

Rejseoverblik

  • DEC
  • 2018
  • JAN
  • FEB
  • MAR
  • APR
  • MAJ
  • JUN
  • JUL
  • AUG
  • SEP
  • OKT
  • NOV

USA

New York City, Reykjavik

7 nætter / 8 dage

fra kr. 9.585

Dette er et rejseforslag, som du kan skræddersy efter dine ønsker.
Prisen er baseret ud fra kombinationen af billigste afrejsedato ved to personer, der rejser sammen.

Priser og forespørgsel

Rejsens Indhold

Rejsemål

New York City, NY

Rejser til New York City

Rejser til New York City er populære og en forlænget weekend i ”The Big Apple” er ikke nok. New York er et tag-selv-bord af oplevelser, en verdensby med en enestående stemning og en by, der aldrig sover. 

Læs mere

Overnatningsmuligheder

Reykjavik - 3 nætter

Hotel Cabin
Se kort

Hotel Cabin

Beliggenhed: Island, Reykjavik

Hotellet ligger 5 min. gang fra Laugardalsspa, det største spa-resort og udendørs svømmebad i Reykjavik. Fra hotellet er der ca. 20 min gang fra centrum og hovedgaden Laugarvegur. Man kan gå langs vandet hele vejen ind til centrum mod musikhuset Harpa.  Hotellet har 152 små, men moderne værelser med bad/toilet, telefon og TV. 27 af værelserne har ikke vinduer mod gaden, men indvendigt mod hotellets korridor. Hotel Cabin har en bar og en morgenmadsrestaurant, som også tilbyder en frokost og aftenbuffet.
Læs mere her

New York City - 4 nætter

Hotel Edison
Se kort

Hotel Edison

Beliggenhed: USA, New York City

Stort, populært og ældre turistklassehotel med super beliggenhed ved Broadway midt i teaterdistriktet og tæt på Times Square. 550 værelser med aircondition, iHome docking station, værdiboks, telefon og tv. Hotellet har gratis WiFi, to restauranter, to barer, cafe, cocktaillounge, fitness samt art deco-lobby.

Læs mere her

Dagsprogram

Dag 1
København - Island
Dag 2 - 3
Reykjavik, Island
Dag 4
Island - New York
Dag 5 - 6
New York
Dag 7
New York - København

Dag 1

København - Island

Ankomst til Reykjavik

Fly til Keflavik med Icelandair, hvor man må medbringe 1 stk. håndbagage á 10 kg og 1 stk. bagage á 23 kg – en stor fordel når New York er inkluderet i rejsen. Velankommet efter 3 timers flyvning, er I klar til at opleve Island, hvor I selvfølgelig kan starte med et besøg i Den Blå Lagune. Nyd det 37-40 grader varme vand og en kold drink fra baren i vandet. Det turkisblå vand står i flot kontrast til den sorte lava, der omgiver lagunen. Herefter er der bustransfer til Reykjavik og indkvartering på et 3-stjernet hotel centralt i Reykjavik inkl. morgenmad.


Læs mere

Dag 2 - 3

Reykjavik, Island

Så er det tid til at opleve Island og alle øens muligheder. 

Turen "Den Gyldne Cirkel" er et 'must' for enhver, der besøger Island. På denne tur oplever I nationalparken Thingvellir, som er det gamle islandske Alting der grundlagdes i år 930, og et historisk vigtigt sted for Island. Oplev også det majestætiske vandfald Gullfoss og de varme kilder ved gejser-området i Haukadalur. Der skal være plads til overraskelser undervejs, og måske byder dagens tur på flere oplevelser. 

Turen varer ca. 8 timer, og der vil være mulighed for at købe frokost i løbet af dagen. 


Læs mere

Dag 4

Island - New York

Flyet afgår lige over middag eller sidst på eftermiddagen til New York, og der er ankomst samme eftermiddag/aften. Vi anbefaler, at I bor centralt, og har i denne pris beregnet et turistklasse hotel i 4 nætter. Opholdet i New York inkluderer ikke morgenmad, da der findes morgenmadsrestauranter og cafeer på næsten hvert et gadehjørne.


Læs mere

Dag 5 - 6

New York

Efter en god nats søvn, er det blevet tid til at indtage byen. Gå på udkig i de kendte butikker på 5th Avenue, eller slå et smut ned i de mindre butikker i SoHo, Tribeca eller Greenwich Village. Besøg Central Park og find en bænk, nyd livet i parken og iagttag de små egern, mens I spiser en bagel fra en af de mange deli ́s. Gå i ”Sex and the Citys” og Carries fodspor, eller besøg et af de store outlets i udkanten af byen. En forestilling på Broadway er altid en kæmpe oplevelse, eller skulle I være så heldige, at New York Giants eller New York Jets spiller på hjemmebane, mens I er der, så er det absolut et besøg værd. Mulighederne er uendelige i byen, der aldrig sover!


Læs mere

Dag 7

New York - København

Så er det  tid til at rejse hjem. Hvis der stadig er penge på kreditkortet, og benene endnu har lidt energi, er der tid til de sidste indkøb inden det sidst på eftermiddagen er tid til at drage mod lufthavnen. Turen går nu tilbage til Island, men kun for et kort stop, inden flyet går til Danmark, og der er ankomst næste dag.

OBS! Det er naturligvis muligt at tilkøbe flere nætter både i Island og New York.


Læs mere

Praktisk info

Udfold alle punkter
  • Under din rejse i USA

    Nationalpark entré
    National Park Pass: www.nationalparks.org 

    Skal I besøge flere nationalparker, anbefaler vi, at I køber et National Park Pas, der koster ca. US$ 80. Det giver adgang til alle nationalparker, hvor entré opkræves, for et helt år. Der er 388 nationalparker spredt over hele USA. Omkring 80 % af indkomsten ved salg af disse kort går til en fond for nationalparkerne. Passet er gyldigt for ejermanden og yderligere 3 voksne i den samme bil. Er man flere i bilen opkræves et gebyr. Børn under 16 år er gratis. 

    Amerikanerne er stolte over deres nationalparker og ønsker at bibeholde deres oprindelige særpræg. Overhold reglerne i parkerne – efterlad ikke papir, flasker eller andet skrald og tag ikke noget med jer, der hører hjemme i parken. Gå kun på afmærkede stier og lad være med at fodre dyrene. På denne måde kan I hjælpe med at værne om parkerne. 

    Nærm jer aldrig vilde dyr. Tag billeder af dem fra sikker afstand i jeres bil. Lav ikke unødig støj. Det er farligt og også ulovligt at fodre vilde dyr i nationalparkerne - overtrædelse straffes med bøde. Fodres vilde dyr kan de miste evnen/lysten til selv at jage. Mange dyr mister også livet, når de ved deres tiggeri kommer for tæt på biler. De mister desuden deres naturlige frygt for mennesker og kan blive aggressive. Hjælp med at holde de vilde dyr vilde!

    Valuta
    Nationalbankens hjemmeside kan du se den seneste kurs på US Dollar.

    Drikkepenge
    Det er almindeligt at give 15 til 20% af regningens beløb i drikkepenge på restauranter og barer. 
    Taxachauffører forventer mellem 10 og 15%.

    Særlige forhold
    Tidsangivelse 

    I USA bruges 12-timers tidsangivelse (i modsætning til vores 24-timer) 
    Timerne fra midnat til middag er AM og timerne fra middag til midnat er PM. 
    Kl. 08.15 er 08.15 AM og kl. 20.15 er 8:15 PM 

    Dato 
    Datoformatet i USA adskiller sig fra det, der benyttes i Europa: 
    01/05/12 betyder: januar, den 5., 2012 
    Så man skriver altså måneden først efterfulgt af dag og år. 

    Vægt og mål 
    Miles til km x 1.61 
    Km til miles x 0.62 
    Ounces til gram x 28.35 
    Gram til ounces x 0.035 
    US gallons til liter x 3.79 
    Liter til US gallons x 0.26 

    Helligdage 
    Banker, skoler, postkontorer og offentlige kontorer er lukket de følgende dage: 

    New Years Day: 1. januar 
    Martin Luther King Jr. Day: 3. mandag i januar 
    Presidents Day: 3. mandag i februar 
    Easter/påskedag: Søndagen i påsken 
    Memorial Day: Sidste mandag i maj 
    Independence Day: 4. juli 
    Labor Day: 1. mandag i september 
    Columbus Day: 2. mandag i oktober 
    Veterans Day: 11. november 
    Thanksgiving: 4. torsdag i november 
    Christmas Day/juledag: 25. december

Video

Afrejsedatoer, priser og forespørgsel

Klik på knappen herunder for at gå videre til afrejsekalenderen og priserne. Mange af vores rejseforslag kan du tilpasse, som du ønsker, med valg mellem flere forskellige hoteller, spændende udflugter og andre tilvalg.

Priser og forespørgsel

Kontakt os på

ferie@profilrejser.dk
/
77 33 55 00

Marianne, Kim, Kasper, Merete

Rejsekonsulenter, Profil Rejser

Vi kan hjælpe dig

Har du spørgsmål til rejsen eller ønsker du en specialdesignet rejse, kan vi selvfølgelig hjælpe dig - vi skræddersyr også rejser fra bunden af! Kontakt en af vores rejsespecialister og find frem til din drømmerejse.