Oplev Californiens højdepunkter i smukke farver

USA - Los Angeles, Yosemite Nationalpark, Sonoma og Napa Valley, San Francisco, Monterey, Santa Barbara

  • Stillehavskystens smukke kyststrækning
  • Store naturoplevelser i Yosemite National Park
  • Storbyerne Los Angeles og San Francisco
  • Vinsmagning i Sonoma

Californien kan opleves året rundt, og udenfor sommerhøjsæsonen er der mulighed for at opleve både byer og nationalparken Yosemite i et mere roligt tempo.

Denne rejse starter ved de rige og berømte i Los Angeles og fortsætter mod den berømte Yosemite National Park. Efter at have udforsket parken fortsætter turen mod vinlandet i nord. Herfra køres til San Francisco, en af USA’s smukkeste byer, med mulighed for at opleve bl.a. de berømte sporvogne og søløverne i Fisherman’s Wharf, Alcatraz og Union Square. 

Herfra kører I langs Stillehavskysten mod syd omringet af fantastiske naturscenerier. Undervejs overnattes i Monterey, hvor Monterey Bay Aquarium er et ’must see’! 

Turen fortsætter ad den berømte Highway 1 til solskinsbyen Santa Barbara, hvor I tilbringer de sidste 2 dage. 

Oplevelserne står i kø, og fordelen ved en kørselv ferie, er at I selv sætter tempoet! 
Dette er en rejse der garanterer en masse storslåede naturoplevelser, storbyliv og underholdning som vil give jer minder for livet!

Fysiske krav til rejsen
Udgangspunktet for alle vores rejser er, at man er fysisk selvhjulpen. Det vil sige, at man kan klare sig selv, komme ubesværet ind/ud af diverse transportmidler og bære sin egen bagage. Vores rejser er generelt ikke egnede for bevægelseshæmmede, da der oftest vil være trapper og længere gåafstande i lufthavne, skibshavne, ved udflugter og på selve rejsemålet (fx kan elevator ikke garanteres ved indkvartering). Har du spørgsmål til rejsens fysiske krav, beder vi dig venligst kontakte os.
Læs mere

Rejseoverblik

  • JUL
  • AUG
  • SEP
  • OKT
  • NOV
  • DEC
  • 2019
  • JAN
  • FEB
  • MAR
  • APR
  • MAJ
  • JUN

USA

Los Angeles, Yosemite Nationalpark, Sonoma og Napa Valley, San Francisco, Monterey, Santa Barbara

10 nætter / 11 dage

fra kr. 13.540

Dette er et rejseforslag, som du kan skræddersy efter dine ønsker.
Prisen er baseret ud fra kombinationen af billigste afrejsedato ved to personer, der rejser sammen.

Priser og forespørgsel
Lad drømmene begynde her

På de næste sider kan du frit og uforpligtende sammensætte din rejse, så den passer til dine behov.
Først vil vi gerne vide, hvornår du har lyst til at tage af sted - rejselængden på denne pakke er som udgangspunkt forudbestemt. Men husk på, at vi er til for at opfylde dine ønsker, så hvis noget ikke passer ind i dine rejseplaner, får du på de følgende sider rig mulighed for at tilpasse og kommentere, før du sender din uforpligtende rejseforespørgsel.

Rejsens Indhold

Rejsemål

Los Angeles, CA Yosemite Nationalpark, CA

Rejser til Los Angeles

En rejse til Los Angeles er nærmest synonymt med Hollywood-stjerner, luksuriøse Beverly Hills villaer, shopping på Rodeo Drive, filmkulisser i Universal Studios og rutsjebaneture i Disney Land! Du får altså en helt speciel storbyferie fyldt med attraktioner.
Læs mere
Los Angeles, CA Yosemite Nationalpark, CA Napa Valley, CA

Rejser til Yosemite Nationalpark

Nationalparken Yosemite er en af de mest populære attraktioner i Californien. Her får naturen lov til at råde selv, og vi får lov til at betragte den. Yosemite er kendt for de store klipper, dybe søer og de vilde dyr. Du får altså en meget ægte og unik naturoplevelse, når du rejser til Yosemite.

Læs mere
Yosemite Nationalpark, CA Napa Valley, CA San Francisco, CA

Rejser til Napa Valley

Rejser du til USA's mest kendte vindistrikt, Napa Valley, nordøst for San Francisco, kan du se bølgende bakker og frodige vinmarker, du kan smage på herlige kvalitetsvine, lavet på druer som Cabernet Sauvignon, Merlot og Chardonnay i Napa-dalen og køre med Napa Valleys Wine Train, mens du nyder udsigten til landskabet og spiser og drikker dig til store ferieoplevelser.
Læs mere
Napa Valley, CA San Francisco, CA

Rejser til San Francisco

Charmerende San Francisco oplever du bedst til fods eller fra de berømte "cable cars", der hvinende kæmper sig op og ned ad de berømte stejle gader.
Læs mere

Overnatningsmuligheder

- 10 nætter

Der overnattes på turistklasse hoteller undervejs

Der overnattes på turistklasse hoteller undervejs

Beliggenhed: ,

Californien kan opleves året rundt, og udenfor sommerhøjsæsonen er der mulighed for at opleve både byer og Yosemite National Park i et mere roligt tempo.På turen er der mulighed for flere forskellige former for indkvartering; hotel, motel eller eget hus. Lad os finde den helt rigtige indkvarteringsform til jer.

Læs mere her

Dagsprogram

Dag 1 - 2
Los Angeles
Dag 3 - 4
Mariposa / Yosemite National Park
Dag 5
Sonoma Wine Country
Dag 6 - 7
San Francisco
Dag 8
Monterey
Dag 9 - 10
Santa Barbara
Dag 11
Los Angeles

Dag 1 - 2

Los Angeles

Ankomst Los Angeles

Ved ankomsten til Los Angeles får du udleveret din bil. De første 2 nætter overnattes på et hotel i bydelen Hollywood.
Nyd dagene med at besøge Universal Studios, nyde de smukke strande og Venices promenader eller køre et smut til Santa Monica. Endelig kan du selvfølgelig opleve det glamourøse Beverly Hills eller måske lade dig underholde i Disneyland

Læs mere

Dag 3 - 4

Mariposa / Yosemite National Park

Dag 3 - Los Angeles - Mariposa / Yosemite National Park (460 km)

Turen får nu retning mod den hyggelige by Mariposa og den populære Yosemite National Park. Her finder du helt enestående landskaber med frodige dale, granitklipper og enorme, fossende vandfald. 

Dag 4 - Mariposa / Yosemite National Park

I Yosemite National Park er aktivitetsmulighederne er nærmest uendelige, og lige meget hvordan du vælger at udforske parken, venter der dig uforglemmelige naturoplevelser. Husk endelig at slå vejen forbi Mirror Lake og få et helt særligt perspektiv på Yosemite Valley med et kig ind i Wawona Tunnel. Mere end fire millioner besøger hvert år den store dal, der udgør størstedelen af Yosemite National Park. Her er et blændende smukt landskab med kæmpe træer, vandfald, gletsjere, søer, stejle klipper og dybe kløfter. Og i vinterhalvåret, som er lavsæsonen, er der mulighed for at opleve parken i fred og ro. 

Der overnattes 2 nætter på et enkelt motel i den lille og hyggelige by Mariposa, som er beliggende ca. ½ times kørsel fra parkens sydlige indgang. I Mariposa er der gode diners, små forretninger samt flere god barer og restauranter. Her er mulighed for flere forskellige former for indkvartering; hotel, motel eller eget lille hus.

 


Læs mere

Dag 5

Sonoma Wine Country

Dag 5 - Mariposa / Yosemite National Park – Sonoma Wine Country (340 km) 

Fra den grønne og bjergrige Yosemite National Park går turen gennem landbrugsområder til det naturskønne område ved Sonoma. Området er kendt for sin vinproduktion og huser ca. 400 vingårde fordelt i regionen. Her er der rig mulighed for at besøge en eller flere vingårde, og deltage i en af de mange vinsmagninger. 
Læs mere

Dag 6 - 7

San Francisco

Dag 6 - Sonoma Wine Country - San Francisco (80km)

Du ankommer til San Francisco, hvor der overnattes to nætter. Hermed er der god tid til at udforske en af USA's mest populære byer! 

Dag 7 - San Francisco 

I San Francisco er mulighederne mange – du kan for eksempel opleve Fisherman’s Wharf, tage en båd ud til fængselsøen Alcatraz, cykle over Golden Gate, besøge nogle af byens mange og flotte museer og slentre en tur gennem den travle bydel, Chinatown.


Læs mere

Dag 8

Monterey

Dag 8 - San Francisco – Monterey (180 km) 

Så forlades det pulserende storbyliv og der køres sydpå til de idylliske kystlandskaber i Carmel og ved Monterey Bay. Turen kan køres ad den berømte Highway 1, og på vejen passerer du gennem skovene i Del Monte og forbi skønne strande, golfbaner og utallige overdådige villaer. Er du interesseret i golf, er det uden tvivl besøget værd at kigge forbi Pebble Beach Golf Club, der er en af verdens mest besøgte golfklubber (husk at bestille tid i god tid, hvis du ønsker at spille en runde golf).

Monterey levede tidligere godt af fiskeri og det kan tydeligt ses på de mange gamle industribygninger som ligger langs havnefronten, og som i dag er lækre fiskerestauranter, gallerier og butikker. 
Husk at besøge Monterrey Bay Aquarium, som er et imponerende akvarium, som giver et unikt indblik i dyrelivet langs Stillehavskysten.

Læs mere

Dag 9 - 10

Santa Barbara

Dag 9-10 - Monterey – Santa Barbara (380 km) 

En malerisk køretur langs Stillehavskysten fører dig til Santa Barbara. På vejen passerer du masser af naturparker med gode vandremuligheder, og du kan desuden gøre holdt ved det legendariske Hearst Castle, der er smukt beliggende i Santa Lucia-bjergene. Santa Barbara byder på elegant, spansk koloni arkitektur, masser af butikker og restauranter og har desuden en dejlig strand. Her overnattes 2 nætter, og der vil være rig mulighed for at nyde strandlivet.
Læs mere

Dag 11

Los Angeles

Dag 11 - Santa Barbara – Los Angeles (155 km) 

Efter en rolig morgen i Santa Barbara vender du næsen mod Los Angeles, hvor rejsen afsluttes.

Læs mere

Afrejsedatoer, priser og forespørgsel

Klik på knappen herunder for at gå videre til afrejsekalenderen og priserne. Mange af vores rejseforslag kan du tilpasse, som du ønsker, med valg mellem flere forskellige hoteller, spændende udflugter og andre tilvalg.

Priser og forespørgsel

Kontakt os på

ferie@profilrejser.dk
/
77 33 55 00

Karina, Kasper, Marianne, Inger

Rejsekonsulenter, Profil Rejser

Vi kan hjælpe dig

Har du spørgsmål til rejsen eller ønsker du en specialdesignet rejse, kan vi selvfølgelig hjælpe dig - vi skræddersyr også rejser fra bunden af! Kontakt en af vores rejsespecialister og find frem til din drømmerejse.