Oplev livlige Miami og Floridas smukke sydspids, Key West, før du drager på en uges uforglemmeligt og afslappet krydstogt til nogle af Caribiens skønneste øer
Denne kombirejse tager sit udgangspunkt i Miamis dejlige afslappede stemning. Tilbring to dage med afslapning, sightseing og shopping. Nyd Art-Deco arkitekturen ved Miami Beach, de udendørs markeder og restauranterne ved Little Havana.
Du har en bil til rådighed de første dage i Florida før krydstogtet, så du er fri til at lægge dit eget program og køre rundt, blandt andet til Key Largo, den første af de mange øer ved Floridas sydspids. Det er en tur på ca. 100 kilometer fra Miami. Her bor du de næste to nætter og har mulighed for at besøge Everglades’ sumpe og prøve en airboatride blandt alligatorer og vadefugle. Du kan også snorkle i det klare vand i John Pennekamp Coral Reef State Park.
På turens sjette dag kører du retur til Miami, afleverer bilen og tjekker ind på krydstogtskibet MSC Seaside.
Efter en afslappende dag til søs lægger skibet til kaj i Puerto Ricos hovedstad, San Juan. Her kan du de næste par dage opleve de velbevarede historiske bygningsværker og farvestrålende huse fra det 16. og 17. århundrede. På restauranterne serveres en fusion af caribisk, spansk og afrikansk mad, og byen byder på vandreture til de gamle forter, hvorfra du kan nyde den spektakulære udsigt over det blå hav.
Herefter cruiser du videre i Det Caribiske Hav til den vestindiske ø St. Thomas med den smukke hovedstad Charlotte Amalie, og dagen efter kastes der anker i Philipsburg, på den hollandske del af den fransk/hollandske ø St. Martin/St. Maarten. Efter en dag til søs ankommer du til Nassau, der ligger på øen New Providence, som er en af Bahamas øerne. Nassau er et livligt underholdnings- og handelscentrum og et mindeværdigt sidste stop på dit krydstogt, før du går i land i Miami, og rejsen når sin afslutning.
OBS!! Det er også muligt at rejse med børn på denne tur - hør os om priser! Og ønsker du at rejse på andre dage eller kombinere med et andet krydstogt, er det selvfølgelig også muligt.
Fysiske krav til rejsen
Udgangspunktet for alle vores rejser er, at man er fysisk selvhjulpen. Det vil sige, at man kan klare sig selv, komme ubesværet ind/ud af diverse transportmidler og bære sin egen bagage. Vores rejser er generelt ikke egnede for bevægelseshæmmede, da der oftest vil være trapper og længere gåafstande i lufthavne, skibshavne, ved udflugter og på selve rejsemålet (fx kan elevator ikke garanteres ved indkvartering). Har du spørgsmål til rejsens fysiske krav, beder vi dig venligst kontakte os.Miami, St. Thomas, Nassau - New Providence
Dette er et rejseforslag, som du kan skræddersy efter dine ønsker.
Prisen er baseret ud fra kombinationen af billigste afrejsedato ved to personer, der rejser sammen.
Klik på knappen herunder for at gå videre til afrejsekalenderen og priserne. Mange af vores rejseforslag kan du tilpasse, som du ønsker, med valg mellem flere forskellige hoteller, spændende udflugter og andre tilvalg.
Kontakt os på
ferie@profilrejser.dkRejsekonsulenter, Profil Rejser
Vi kan hjælpe dig
Har du spørgsmål til rejsen eller ønsker du en specialdesignet rejse, kan vi selvfølgelig hjælpe dig - vi skræddersyr også rejser fra bunden af! Kontakt en af vores rejsespecialister og find frem til din drømmerejse.