Kør selv i New England – storslået natur og spændende historie

USA - Boston

  • Storslået bjerglandskab og smukke kyster
  • Boston, der er ekstra smuk ved løvfald i efteråret
  • Togtur i bjergene ved White Mountains 
  • Palæer i Newport og kunstnermiljø i Provincetown

Vidste du, at New England gemmer på spændende historier fra europæernes første tid på det amerikanske kontinent? Prøv en kør selv-tur gennem det billedskønne landskab og opdag områdets historie i de charmerende byer omkring Boston.

På denne 7-dages kør selv-tur kommer du rundt til New England højdepunkter; storslået natur, historiske mindesmærker og hyggelige fiskerbyer, der stammer helt tilbage fra 1600-tallet. I White Mountains National Forest kommer du op i højderne og får en fantastisk udsigt over White Mountains, Maine, Vermont og endda Canada. 

Se de overdådige og imponerende palæer i Newport og oplev hvalsafari ved Cape Cod. Lad dig forføre af den charmende kunstnerby, Provincetown og tag på cykel rundt på de idylliske og legendariske øer Nantucket og Marthas Vineyard.

New England skiller sig på mange måder ud fra resten af USA. 
Beliggenheden ved Atlanterhavets kyst har ført mange immigranter fra Europa til området, og derfor finder du her flere europæiske indslag som hyggelige irske pubber og gode italienske restauranter. I byerne minder byggestilen om den engelske med snævre gader og maleriske byhuse, og hvert efterår eksploderer naturen i et sandt farveorgie, når træernes blade visner.

Denne ferie giver dig masser af skønne naturoplevelser i et aldeles betagende landskab blandet med charmerende storbypuls. 

Fysiske krav til rejsen
Udgangspunktet for alle vores rejser er, at man er fysisk selvhjulpen. Det vil sige, at man kan klare sig selv, komme ubesværet ind/ud af diverse transportmidler og bære sin egen bagage. Vores rejser er generelt ikke egnede for bevægelseshæmmede, da der oftest vil være trapper og længere gåafstande i lufthavne, skibshavne, ved udflugter og på selve rejsemålet (fx kan elevator ikke garanteres ved indkvartering). Har du spørgsmål til rejsens fysiske krav, beder vi dig venligst kontakte os.
Læs mere

Rejseoverblik

  • AUG
  • SEP
  • OKT
  • NOV
  • DEC
  • 2019
  • JAN
  • FEB
  • MAR
  • APR
  • MAJ
  • JUN
  • JUL

USA

Boston

6 nætter / 7 dage

fra kr. 9.910

Dette er et rejseforslag, som du kan skræddersy efter dine ønsker.
Prisen er baseret ud fra kombinationen af billigste afrejsedato ved to personer, der rejser sammen.

Priser og forespørgsel
Lad drømmene begynde her

På de næste sider kan du frit og uforpligtende sammensætte din rejse, så den passer til dine behov.
Først vil vi gerne vide, hvornår du har lyst til at tage af sted - rejselængden på denne pakke er som udgangspunkt forudbestemt. Men husk på, at vi er til for at opfylde dine ønsker, så hvis noget ikke passer ind i dine rejseplaner, får du på de følgende sider rig mulighed for at tilpasse og kommentere, før du sender din uforpligtende rejseforespørgsel.

Rejsens Indhold

Rejsemål

Boston, MA

Rejser til Boston

Massachusetts statssegl Boston er en af de ældste byer i USA og nok den, der mest minder om en europæisk storby. Byen har dannet ramme om utallige film og TV serier, men også byens baseballteam, Red Sox, tiltrækker mange turister.
Læs mere

Dagsprogram

Dag 1
Boston – Salem - Rockport (74 km)
Dag 2
Rockport – Kennebunkport – Lake Winnipesaukee – North Conway (298 km)
Dag 3
White Mountain
Dag 4
North Conway – Manchester – Providence – Newport (321 km)
Dag 5
New Port - Hyannis - Cape Cod/Falmouth (155km)
Dag 6
Cape Cod/Falmouth
Dag 7
Hyannis – Plymouth – Boston (122 km)

Dag 1

Boston – Salem - Rockport (74 km)

Ved ankomst i Boston henter I jeres udlejningsbil og kører nordpå mod Salem. Byen er hjemsted for de berygtede hekseprocesser, der foregik i 1692. En gruppe kvinder i landsbyen havde eksperimenteret med det okkulte og begyndte at opføre sig mærkeligt, hvilket fik en lokal læge til at anklage dem for at være påvirket af en ”ond ånd”. Dette satte gang i hetzen mod omkring 190 kvinder, alle anklaget for heksekunst. De barske hekseprocesser endte først efter 15 måneders rettergang. Salem har mange interessante seværdigheder fra denne mørke periode.Fortsæt mod Rockport, som ligger på spidsen af Cape Ann og er omgivet af Atlanterhavet på tre sider. Byen blev grundlagt i 1690 og er stadig et populært sted for lystfiskere såvel som professionelle fiskere. I 1920’erne var områdets granitindustri banebrydende for byudviklingen i USA og arbejdere, fra især Sverige og Finland, kom hertil for at tjene penge. I dag har Rockport mere fokus på det kunstneriske og der er masser af gallerier at gå på opdagelse i. Brug også tid på at tage ud til Thatcher Island med de berømte tvillingefyrtårne. 
Der overnattes én nat i Rockport. 
Læs mere

Dag 2

Rockport – Kennebunkport – Lake Winnipesaukee – North Conway (298 km)

Forlad Rockport og nyd omgivelsernes naturlige skønhed på dagens rute. Gør et kort ophold i historiske Kennebunkport, en af Maines mest populære sommerferie-destinationer. Byen er mest kendt for Walker’s Point, Bush-familiens feriested. Besøg Dock Square og oplev de farverige bygninger. Øst for Kennebunkport finder du fiskerbyen Cape Porpoise, hvor du kan se fiskerne tømme dagens fangst af hummere. Nyd skønheden i denne stille og idylliske kystby med de charmerende butikker, gallerier, fiskemarkeder og restauranter. Herfra fortsætter I vestpå mod højlandet. På vej til Holderness kan I stoppe ved Lake Winnipesaukee, den største sø i staten New Hampshire og en af de største i hele USA. Søens krystalklare vand og de idylliske bjergomgivelser har gjort stedet til et yndet feriemål. Året rundt tager folk hertil for at slappe af i de smukke og beroligende omgivelser. Dagen slutter i de hyggelige lille by North Conway, hvor i vil fine et fint udvalg af restauranter og mulighed for at besøge den gamle togstation fra 1874, og køre en tur med de gamle tog.

 

Læs mere

Dag 3

White Mountain

I dag går turen mod White Mountain National Forest, bedre kendt som The Whites og et af USA’s mest populære, rekreative områder.
Bjergene rejser sig dramatisk over New Hampshires ellers flade plateau. Tag med Cog Railway til toppen af Mount Washington, hvorfra det i klart vejr er muligt at se til både Canada og Atlanterhavet. Mount Washington er New Englands højeste bjerg med sine 2 km højde. I White Mountain National Forest kan i opleve bjergenes skønhed, og vælge en af dalens ruter til Conway, Bartlett eller det legendariske Crawford Notch, her er det også muligt at tage en togtur med et af de gamle tog. I kan også vælge at benytte liften fra Franconia Notch State Park op til bjergtoppen, hvorfra I kan nyde en storslået udsigt over bjerglandskabet og over Maine, Vermont og Canada. På toppen kan I spadsere ad kortere og længere vandreruter, nyde udsigten fra observationsdækket, besøge cafeteriet, svømme i Echo Lake, leje en båd og besøge Old Man of the Mountain Museum eller New England Ski Museum.   

Læs mere

Dag 4

North Conway – Manchester – Providence – Newport (321 km)

I dag fortsætter turen mod Newport, med stop i Manchester og Providence. Før New Hampshire forlades besøger I Manchester. På grund af Manchesters naturskønne omgivelser og landsbyidyl er det svært at forestille sig, at denne by faktisk er den vigtigste politiske by i New Hampshire. Besøg Elm Street, byens rygrad, fuld af restauranter med alverdens køkkener. I Providence kan du opleve et spændende kunstnermiljø, mange forskellige kvarterer og det hyggelige område omkring havnen. Fortsæt mod Newport, hvor mange velhavende newyorkere byggede deres sommerhuse i 1800-tallet. Området er derfor bedre kendt som Newport Mansions, med villaer inspireret af fransk og italiensk design. Kør gennem the Cottages, navngivet af de velhavende sommerhusejere og oplev datidens luksuriøse villaer.
Læs mere

Dag 5

New Port - Hyannis - Cape Cod/Falmouth (155km)

Før afgang mod Cape Cod, bør I bruge lidt tid på at besøge en af de fine Newport palæer, inden turen går mod øst. Folk kommer til Cape Cod for at spadsere langs strandene, spille golf eller blot for at nyde det smukke landskab. Outer Beach er en af Cape Cods mest berømte seværdigheder. Det idylliske område består af en 64 km lang sandstrand med bagvedliggende grønne landskaber og fyrtårne. Her kan I svømme, spadsere eller cykle. Havnen ved Hyannis er også et seværdigt stop, hvor I kan opleve travlheden på kajen og besøge Main Street med de mange butikker, restauranter og natklubber.

Læs mere

Dag 6

Cape Cod/Falmouth

Brug dagen til at opleve Cape Cods mange muligheder. Besøg det yderlige punkt, Provincetown, der er kendt som et fristed for kunstnere og alternativ livsstil. Byen har et historisk og aktivt havneområde med masser af butikker og restauranter. De fleste aktiviteter ligger ved Commercial Street, kendt for sine gallerier, butikker, restauranter og portugisiske bagerier. Besøg Provincetown Heritage Museum, der udstiller pilgrimskunst, og kravl op på Pilgrim Monument, den højeste granitstruktur i Amerika. Besøg også øerne Marthas Vineyard eller Nantucket, begge beliggende tæt på Cape Cod. Der sejles fra Falmouth til begge øer. Både Marthas Vineyard og Nantucket er charmerende, idylliske øer, hvor I kan opleve den typiske New England atmosfære. Den bedste måde at opleve øerne på er til fods, på cykel eller ved en kombination af de to.

Læs mere

Dag 7

Hyannis – Plymouth – Boston (122 km)

Forlad Cape Cods idyl og kør mod Boston. På vejen har du mulighed for at gøre stop ved frilandsmuseet Plimoth Plantation, der er en genopførelse af de engelske kolonisters landsby fra år 1627, eller ved den berømte Plymouth Rock, der er en hyldest til de 102 modige pilgrimme, som ankom med skibet Mayflower, og grundlagde, hvad vi i dag kender som New England. Tilbage i Boston afleveres bilen, og I har mulighed for at forlænge turen med ekstra nætter i Boston.
Læs mere

Afrejsedatoer, priser og forespørgsel

Klik på knappen herunder for at gå videre til afrejsekalenderen og priserne. Mange af vores rejseforslag kan du tilpasse, som du ønsker, med valg mellem flere forskellige hoteller, spændende udflugter og andre tilvalg.

Priser og forespørgsel

Kontakt os på

ferie@profilrejser.dk
/
77 33 55 00

Kasper, Karina, Marianne

Rejsekonsulenter, Profil Rejser

Vi kan hjælpe dig

Har du spørgsmål til rejsen eller ønsker du en specialdesignet rejse, kan vi selvfølgelig hjælpe dig - vi skræddersyr også rejser fra bunden af! Kontakt en af vores rejsespecialister og find frem til din drømmerejse.