Skal din næste rejse til USA have fokus på kultur, historie og kulinariske oplevelser?
Et kør-selv forslag til nogen østkystens historiske byer, hvor fundamentet til USA blev støbt, er et must, hvis du vil have den amerikanske kultur helt ind under huden. På bare 15 dage når du at opleve alle højdepunkterne i det nordøstlige USA.
Kultur, historie og natur går op i en højere enhed på denne rundrejse. Fra New Yorks smeltedigel af indtryk til historiske Philadelphia og videre til Washington DC med The White House og The Mall og til sidst til de brusende vandmasser ved Niagara Falls.
Rejsen tager sin begyndelse i New York. Gå på opdagelse i Manhattans kvarter og hvil benene i Central Park med en kop kaffe, når du trænger til en pause. Måske du længe har ønsket at se et show på Broadway? Nu har du muligheden for at se et teaterstykke eller en musical i N.Y.C.’s ikoniske teaterdistrikt! Læn nakken tilbage og bliv svimmel over de høje skyskrabere og undersøg eventuelt forinden, om din ferie falder heldigt sammen en af de berømte parader, festivaller eller koncerter i byen, der aldrig sover.
Du fortsætter til Philadelphia, den historiske by, hvor den amerikanske uafhængighedserklæring blev underskrevet. Byen er berømt som fødestedet for frihed og broderkærlighed og danner rammen om et sandt væld af multikulturelle festivaller og events året rundt. Byen er også kendt for sine gode spisesteder street food, over 300 bring-your-own-bottle (BYOB) restauranter, fortovsrestauranter for ikke at nævne alle barerne med fantastisk mad og de særlige ”beer gardens”.
Washington DC’s monumenter, mindesmærker og udsøgte kvarterer ligger side om side og venter på at blive oplevet. DC har gratis adgang til nogle af verdens bedste museer og kunstgallerier, men byens farvepalette er ikke begrænset til museer eller naturskønhed. Det unikke Art District, hvor gaderne er dækket med hundredvis af udendørs kunstværker er et absolut must for den kunstinteresserede.
Et af rejsens højdepunkter vil uden tvivl være udsigten til det legendariske vandfald Niagara Falls, som er sidste stop på kør selv-rejsen, der slutter, hvor den startede tilbage i New York.
Din rejse - vores ansvar
New York City, Washington DC, Niagara Falls, Boston
Dette er et rejseforslag, som du kan skræddersy efter dine ønsker.
Prisen er baseret ud fra kombinationen af billigste afrejsedato ved to personer, der rejser sammen.
Klik på knappen herunder for at gå videre til afrejsekalenderen og priserne. Mange af vores rejseforslag kan du tilpasse, som du ønsker, med valg mellem flere forskellige hoteller, spændende udflugter og andre tilvalg.
Vi kan hjælpe dig
Har du spørgsmål til rejsen eller ønsker du en specialdesignet rejse, kan vi selvfølgelig hjælpe dig - vi skræddersyr også rejser fra bunden af! Kontakt en af vores rejsespecialister og find frem til din drømmerejse.