Eventyrlige nationalparker, ranchophold og Las Vegas

USA - Las Vegas, Grand Canyon, Monument Valley, Zion National Park

  • Farvestrålende Las Vegas i Nevadas golde ørken
  • Nationalparkerne Grand Canyon og Canyonlands
  • Monument Valley med de markante stenformationer
  • Cowboyliv på et sjovt ranchophold på Rockin 'R Ranch

En kontrastfyldt tur, der begynder og slutter i farvestrålende og overdådige Las Vegas. Og indimellem venter spektakulære nationalparker som legendariske Grand Canyon, Bryce Canyon, Arches, Canyonlands og imponerende Monument Valley – samt ikke mindst cowboylivet på et sjovt ranchophold på Rockin 'R Ranch.

USA byder på en endeløs række af spektakulære nationalparker. 

På denne kør selv ferie får du mulighed for at udforske nogle af de mest fascinerende parker med uspolerede landskaber. 
Turen starter dog i en civilisationens højborg - underholdningsparadiset Las Vegas! Herfra kører du direkte til det legendariske landskab ved Grand Canyon, der uden tvivl er et af rejsens højdepunkter. Dernæst venter der dig endnu flere naturoplevelser i blandt andet nationalparkerne Bryce Canyon, Arches, Canyonlands og imponerende Monument Valley. Rundrejsen afsluttes tilbage i Las Vegas. 

Oplev derefter livet på en ægte amerikansk ranch i det vestlige USA, 4 ½ kørsel nordøst for Las Vegas. På denne tre dages tur får du en rustik og naturskøn oplevelse med fantastisk mad, venlige mennesker og masser af sjove eventyr. Lev det ubekymrede og fri cowboyliv med rideture på de vidtstrakte marker og hyggelige aftener ved bålet på den berømte Rockin 'R Ranch. Vær med til at drive de store kvægflokke sammen, kør med til byen på ladet af høvognen og lær hvordan man fanger en kalv med lasso.
Læs mere

Rejseoverblik

  • APR
  • MAJ
  • JUN
  • JUL
  • AUG
  • SEP
  • OKT
  • NOV
  • DEC
  • 2019
  • JAN
  • FEB
  • MAR

USA

Las Vegas, Grand Canyon, Monument Valley, Zion National Park

12 nætter / 13 dage

fra kr. 12.985

Dette er et rejseforslag, som du kan skræddersy efter dine ønsker.
Prisen er baseret ud fra kombinationen af billigste afrejsedato ved to personer, der rejser sammen.

Priser og forespørgsel
Lad drømmene begynde her

På de næste sider kan du frit og uforpligtende sammensætte din rejse, så den passer til dine behov.
Først vil vi gerne vide, hvornår du har lyst til at tage af sted - rejselængden på denne pakke er som udgangspunkt forudbestemt. Men husk på, at vi er til for at opfylde dine ønsker, så hvis noget ikke passer ind i dine rejseplaner, får du på de følgende sider rig mulighed for at tilpasse og kommentere, før du sender din uforpligtende rejseforespørgsel.

Rejsens Indhold

Rejsemål

Las Vegas, NV Grand Canyon, AZ

Rejser til Las Vegas

Midt i den tørre ørken lyser den pulserende spilleby, Las Vegas, op og imponerer med sine døgnåbne kasinoer, vilde forlystelser, dyre biler, spektakulære shows og enorme hoteller.

Læs mere
Las Vegas, NV Grand Canyon, AZ Monument Valley, AZ

Rejser til Grand Canyon

Til de store seværdigheder i USA hører Grand Canyon National Park i Arizona. Det er et must at se solopgangen eller solnedgangen over Grand Canyons kløfter, der er skabt af Colorado-floden. Parken er en af de ældste i USA og er et af verdens store naturvidundere.

Læs mere
Grand Canyon, AZ Monument Valley, AZ Zion Nationalpark, UT

Rejser til Monument Valley

Som turist i USA bør du ikke gå glip af Monument Valley, Navajo-indianernes reservat, på grænsen mellem Arizona og Utah. Det unikke landskab består af rødlige, fritstående klipper, som vi kender fra mange af de kendte westerns.

Læs mere
Monument Valley, AZ Zion Nationalpark, UT

Rejser til Zion nationalpark

Zion Nationalpark er en af USA’s mest charmerende nationalparker. Den er beliggende i det sydvestlige Utah og er statens ældste nationalpark. 
Læs mere

Dagsprogram

Dag 1
Las Vegas
Dag 2
Las Vegas - Grand Canyon / Flagstaff (459km)
Dag 3
Grand Canyon/Flagstaff - Lake Powell (216km)
Dag 4
Lake Powell
Dag 5
Lake Powell - Monument Valley (200km)
Dag 6
Monument Valley - Moab (290km)
Dag 7
Moab
Dag 8
Moab - Bryce Canyon (433km)
Dag 9
Bryce Canyon - Zion National Park (139 km)
Dag 10
Zion National Park - Las Vegas (255km)
Dag 11
Las Vegas - Rockin 'R Ranch (420km)
Dag 12
Rockin 'R Ranch
Dag 13
Rockin 'R Ranch - Las Vegas (420km)

Dag 1

Las Vegas

Ankomst til Las Vegas - byen der har udviklet sig til USA's underholdningscentrum! Her er kasinoer, imponerende shows, et fantastisk natteliv og restauranter i verdensklasse. 

Læs mere

Dag 2

Las Vegas - Grand Canyon / Flagstaff (459km)

Besøg Grand Canyon og oplev et af dit livs eventyr. Eftermiddagen er sat af til at nyde dette naturskabte vidunder - nyd udsigten fra kløftens kant, mens du kører i en af de gratis turistbusser eller gå en tur mellem udsigtspunkterne. Hvis du ønsker at opleve Grand Canyon i sin fulde udstrækning, er det muligt at købe en flyvetur, som giver dig et uovertruffen udsyn over hele området. 

Læs mere

Dag 3

Grand Canyon/Flagstaff - Lake Powell (216km)

På køreturen til Lake Powell har du mulighed for at se mere af Grand Canyon, når du forlader området gennem den østlige indgang. Besøg den historiske Cameron Trading Post og prøv en Navajo Taco. Kryds Glen Canyon Dam, hvor der er gode fotomuligheder, før du når Lake Powell, der er den andenstørste, menneskeskabte sø i USA.

Læs mere

Dag 4

Lake Powell

Tilbring dagen ved Lake Powell. Mulige aktiviteter kunne være en sejltur på Lake Powell til Rainbow Bridge - verdens højeste, naturskabte bro. Eller du ønsker måske en tur til Antelope Canyon, der er en af verdens mest udsædvanlige, geologiske formationer. 

 

Læs mere

Dag 5

Lake Powell - Monument Valley (200km)

Monument Valley er berømt for de mange westernfilm og John Wayne, hvilket har gjort området her til ét af USA's mest fotograferede. Du kan sagtens udforske stedet på egen hånd, men det er også muligt at hyre en jeep, som kan tage dig til de mere afsidesliggende områder. 

Læs mere

Dag 6

Monument Valley - Moab (290km)

Du ønsker måske at tage en afstikker til Natural Bridge National Monument, før du ankommer til Moab, ellers fortsæt direkte til Moab, hvor du kan se Canyonlands og Arches National Parks.

 

Læs mere

Dag 7

Moab

Du har en hel dag til at udforske både Canyonlands og Arches National Parks. Her er utallige muligheder for at booke vandreture, mountainbiketure, rafting, sejlture og off road eventyr.

 

Læs mere

Dag 8

Moab - Bryce Canyon (433km)

På vej mod Bryce Canyon passerer du nogle af Amerikas smukkeste landskaber. De særprægede bjergtoppe omkring Bryce Canyon forekommer næsten skrøbelige. Nyd det fængslende syn af dette fabelagtige landskab fra et af de mange udsigtspunkter eller find vej til bunden af kløften og tag en gåtur mellem de farverige stenmonumenter. 

Læs mere

Dag 9

Bryce Canyon - Zion National Park (139 km)

Endnu en dag, der er fyldt med skønhed og spektakulære udsigter i Zion National Park. Dette ekstraordinære hjørne af Utah er helt unikt med høje klipper, dybe, røde canyons og forunderlige klippeformationer, som Moder Natur har skabt over de sidste 200 millioner år. Overnat i den lille by, Springdale, der ligger under de høje klipper af Zion National Park. 

Læs mere

Dag 10

Zion National Park - Las Vegas (255km)

Dette er en dag fyldt med kontraster, når du forlader Zion Canyon National Park og kører ind i Nevada og neon-oasen, Las Vegas.

Læs mere

Dag 11

Las Vegas - Rockin 'R Ranch (420km)

Dagen bruges til at køre mod nordøst til Rockin 'R Ranch i Utah, og undervejs kan den smukke natur nydes.

Det "Old West" kommer til live, når du kommer til denne aktive kvægfarm Rocki'R Ranch, der tilbyder komfortable faciliteter. Ved ankomsten vil ranchens ansatte hjælpe dig med at sammensætte et program for de aktiviteter du ønsker at deltage i under dit ophold. Du kan deltage i lige så meget som du ønsker. Afhængig af din ankomsttid, kan du, efter en solid frokost, være med til nogle af eftermiddagens aktiviteter. På Rockin 'R Ranch, serveres der god hjemmelavet mad tre gange om dagen. Fyld din tallerken op med det du synes ser bedst ud, og slå dig ned i ved et bord i selskab med dine venner og familie. Husk også at gøre et stop ved isvognen der tilbyder en bred vifte af lækre smagsvarianter serveret i generøse skefulde i gammeldags kræmmerhuse. Efter middagen bør du nyde resten af aftenen omkring bålpladsen i godt selskab, hvor du kan dele dagens spændende oplevelser. 

 

Læs mere

Dag 12

Rockin 'R Ranch

Nyd en solid morgenmad, egnet sig til en hårdtarbejdende cowboy, og gør dig klar til endnu en uforglemmelig dag på ranchen. Afhængigt af dine planlagte aktiviteter, kan du i dag tage på ridetur i området. Du starter med at sadle din hest og slutter til sidst af med at strigle og fodre den. Eller lær det traditionelle Barrel Race, hvor du rider hesten rundt i en bane af olietønder eller stolper. Kom på et lassokursus og lær teknikkerne fra de erfarne cowboys, der vil sørge for, at du prøver at fange din første kalv. Efter en aktiv formiddag, vil du med glæde høre lyden af middagsklokken der ringer ind til frokost. For en kølende oplevelse kan du bruge sommerens lune eftermiddage på at tage en dukkert i den gamle svømmedam, eller snuppe en tempofyldt tur på floden i en stor gummiring. En af de ansatte sætter dig af under de knejsende træer ved bredden af floden, og henter dig et stykke længere nede af floden. Måske har du lyst til at prøve kræfter med den gamle sport, bueskydning, eller tage på en vandretur. Aftenen byder på endnu et fantastisk hjemmelavet måltid, og en hyggelig gang line dance. Der er selvfølgelig begynderkursus til dem der har brug for det. 

Læs mere

Dag 13

Rockin 'R Ranch - Las Vegas (420km)

Nyd den sædvanlige morgenmad, som forbereder dig på at tilbringe din sidste morgen på ranchen. Afhængig af din afgang kan du deltage i flere af de sjove aktiviteter der er til rådighed før du byder "the good old’ west" farvel. Rejser du tidligt kan du ligge vejen forbi en af nationalparkerne i området. Mod syd ligger Bryce Canyon's farverige klippeformationer, og hvis din rejse går mod øst, bør du besøge Capitol Reef med de lyse canyons. Rejser du mod sydvest er Zions vekslende landskab af ørken og gigantiske klippeformationer med vandfald en oplevelse værd. 

 

Læs mere

Afrejsedatoer, priser og forespørgsel

Klik på knappen herunder for at gå videre til afrejsekalenderen og priserne. Mange af vores rejseforslag kan du tilpasse, som du ønsker, med valg mellem flere forskellige hoteller, spændende udflugter og andre tilvalg.

Priser og forespørgsel

Kontakt os på

ferie@profilrejser.dk
/
77 33 55 00

Kasper, Marianne, Inger

Rejsekonsulenter, Profil Rejser

Vi kan hjælpe dig

Har du spørgsmål til rejsen eller ønsker du en specialdesignet rejse, kan vi selvfølgelig hjælpe dig - vi skræddersyr også rejser fra bunden af! Kontakt en af vores rejsespecialister og find frem til din drømmerejse.

Relaterede rejser