Californien deluxe

USA - San Francisco, Sonoma og Napa Valley, Yosemite Nationalpark, Monterey, Santa Barbara

  • Nøje udvalgte hoteller af høj standard
  • Oplev kombinationen af storbyer og smuk natur
  • Napa Valley og vinsmagning
  • Highway 1, den legendarisk kyststrækning langs Stillehavet

Tag på et californisk ’Road Trip Deluxe’ fra San Francisco til Santa Monica. Undervejs bor du på håndplukkede og eksklusive hoteller, mens du oplever storbyer, vinmarker, naturparker, kyster, sol og strand.

Gør din amerikanske drøm til virkelighed på dette 12-dages kør selv-eventyr i Californien. Du bor på hoteller og lodges af høj standard med god beliggenhed, hvor du kommer frem på rejsen. Turen starter i charmerende San Francisco med de velkendte sporvogne og stejle gader.  Gå på opdagelse i China Towns smalle gader eller i det legendariske hippiekvarter Haight Ashbury, hvor man stadig fornemmer lidt af stemningen fra ’The Summer of Love’.  

San Francisco er en af USA's mest liberale storbyer, og det afspejles i byens atmosfære og den store kulturelle mangfoldighed. Oplev byens vartegn, den imponerende Golden Gate Bridge, se søløverne på Pier 39 eller besøg den berygtede fængselsø, Alcatraz.  

Besøg en vingård og få smag for de skønne druer, når turen fortsætter sydpå til Californiens frodige og luksuriøse vinland, Napa Valley.  I Yosemite Nationalpark, der er en af USA’s mest populære parker, venter spektakulære naturoplevelser i form af kæmpe træer, gletsjere, klipper, skove og søer. Næste stop på turen er den lille kystby, Monterey, som John Steinbeck udødeliggjorde i sin roman Cannery Row. Den tidligere fiskeriby byder i dag på restauranter, gallerier og butikker i de gamle fiskeindustribygninger. Gå heller ikke glip af det enorme og imponerende Monterey Bay Aquarium, der ligger med udsigt over Stillehavet. 

Turen fortsætter ad den legendariske og maleriske kystvej Highway 1 langs Stillehavet. Besøg evt. det berømte Hearst Castle på vejen til Santa Barbara eller en af de mange naturparker med vandrestier. I Santa Barbara, der er kendt for sin spanske koloniarkitektur, vil der være rig lejlighed til at nyde sol og strandliv og besøge de mange butikker og restauranter.

En uforglemmelig tur tager sin afslutning i strandbyen Santa Monica med den berømte træmole, i Down Town LA. Her er ligeledes en fantastisk strand, gode shopping-muligheder og restauranter. Besøg evt. de populære attraktioner som Disney Land, Universal Studios og Hollywoods Walk of Fame.

Vær opmærksom på, at de nævnte hoteller i perioder kan være udsolgte. I så fald vil vi finde alternative hoteller af samme standard.

Fysiske krav til rejsen
Udgangspunktet for alle vores rejser er, at man er fysisk selvhjulpen. Det vil sige, at man kan klare sig selv, komme ubesværet ind/ud af diverse transportmidler og bære sin egen bagage. Vores rejser er generelt ikke egnede for bevægelseshæmmede, da der oftest vil være trapper og længere gåafstande i lufthavne, skibshavne, ved udflugter og på selve rejsemålet (fx kan elevator ikke garanteres ved indkvartering). Har du spørgsmål til rejsens fysiske krav, beder vi dig venligst kontakte os.
Læs mere

Rejseoverblik

  • AUG
  • SEP
  • OKT
  • NOV
  • DEC
  • 2019
  • JAN
  • FEB
  • MAR
  • APR
  • MAJ
  • JUN
  • JUL

USA

San Francisco, Sonoma og Napa Valley, Yosemite Nationalpark, Monterey, Santa Barbara

12 nætter / 13 dage

fra kr. 26.115

Dette er et rejseforslag, som du kan skræddersy efter dine ønsker.
Prisen er baseret ud fra kombinationen af billigste afrejsedato ved to personer, der rejser sammen.

Priser og forespørgsel
Lad drømmene begynde her

På de næste sider kan du frit og uforpligtende sammensætte din rejse, så den passer til dine behov.
Først vil vi gerne vide, hvornår du har lyst til at tage af sted - rejselængden på denne pakke er som udgangspunkt forudbestemt. Men husk på, at vi er til for at opfylde dine ønsker, så hvis noget ikke passer ind i dine rejseplaner, får du på de følgende sider rig mulighed for at tilpasse og kommentere, før du sender din uforpligtende rejseforespørgsel.

Rejsens Indhold

Rejsemål

San Francisco, CA Napa Valley, CA

Rejser til San Francisco

Charmerende San Francisco oplever du bedst til fods eller fra de berømte "cable cars", der hvinende kæmper sig op og ned ad de berømte stejle gader.
Læs mere
San Francisco, CA Napa Valley, CA Yosemite Nationalpark, CA

Rejser til Napa Valley

Rejser du til USA's mest kendte vindistrikt, Napa Valley, nordøst for San Francisco, kan du se bølgende bakker og frodige vinmarker, du kan smage på herlige kvalitetsvine, lavet på druer som Cabernet Sauvignon, Merlot og Chardonnay i Napa-dalen og køre med Napa Valleys Wine Train, mens du nyder udsigten til landskabet og spiser og drikker dig til store ferieoplevelser.
Læs mere
Napa Valley, CA Yosemite Nationalpark, CA

Rejser til Yosemite Nationalpark

Nationalparken Yosemite er en af de mest populære attraktioner i Californien. Her får naturen lov til at råde selv, og vi får lov til at betragte den. Yosemite er kendt for de store klipper, dybe søer og de vilde dyr. Du får altså en meget ægte og unik naturoplevelse, når du rejser til Yosemite.

Læs mere

Dagsprogram

Dag 1 - 2
San Francisco
Dag 3 - 4
Napa Valley
Dag 5 - 6
Yosemite National Park
Dag 7 - 8
Monterey
Dag 9 - 10
Santa Barbara
Dag 11 - 12
Santa Monica

Dag 1 - 2

San Francisco

I ankommer til San Francisco, hvor de næste 2 dage skal nydes. Og hermed har du masser af tid til at udforske en af Amerikas smukkeste byer! Mulighederne er mange – for byen ved bugten gemmer på adskillige, unikke oplevelser. Der er de stejle gader, der forsvinder ned mod havet, og tågen, der rækker ud efter Golden Gate Bridge, er byens kendetegn. Fisherman's Wharf og søløverne på Pier 39, Chinatowns mystik, de victorianske huse i Pacific Heights samt de mange kunstgallerier, cafeer, og Museum of Modern Art "MoMa" kan udforskes nærmere. I kan også købe billetter til fængselsøen Alcatraz, eller tage på lejede cykler over Golden Gate Bridge til den hyggelige by Sausalito på den anden side af bugten. Turen er ca. 15 km og det er muligt at tage færgen retur til San Francisco.

Der overnattes på det 4-stjernede hotel Westin St. Francis, som er beliggende lige på Union Square midt i San Francisco.

Læs mere

Dag 3 - 4

Napa Valley

Californiens førende vindistrikt er Napa Valley. Mellem bølgende bakker og frodige vinmarker ligger den ene vingård efter den anden. Kør ad de små veje gennem dalen med de omkringliggende bjerge og nyd det pragtfulde sceneri af enestående arkitektur og grønne vinstokke. Her er også rig mulighed for at besøge en eller flere vingårde, og deltage i en af de mange vinsmagninger.

Der overnattes på Meritage Resort and Spa, et dejligt 4-stjernet hotel med alle moderne faciliteter.

Læs mere

Dag 5 - 6

Yosemite National Park

I Yosemite National Park er aktivitetsmulighederne nærmest uendelige, og lige meget hvordan du vælger at udforske parken, venter dig uforglemmelige naturoplevelser. Husk endelig at slå vejen forbi Mirror Lake og få et helt særligt perspektiv på Yosemite Valley med et kig ind i Wawona Tunnel. Mere end fire millioner besøger hvert år den store dal, der udgør størstedelen af Yosemite National Park. Her er et blændende smukt landskab med kæmpe træer, vandfald, gletsjere, søer, stejle klipper og dybe kløfter. 

Der overnattes på det 4-stjernede The Majestic Yosemite Hotel, som er beliggende inde i nationalparken.

Læs mere

Dag 7 - 8

Monterey

I forlader Yosemite National Park til fordel for Stillehavets dragende kyst. Monterey, en lille by ved havet, bliver jeres base de kommende 2 dage. Her må I ikke gå glip af hverken Monterey Bay Aquarium, som er et imponerende akvarium, der giver et unikt indblik i dyrelivet langs Stillehavskysten, Cannery Row, Fisherman’s Wharf, Pebble Beach eller 17-Mile Drive. Pfeiffer Big Sur State Park er absolut også et "must see" og beskrives bedst som et "mini-Yosemite". Er du interesseret i golf, er det uden tvivl besøget værd at kigge forbi Pebble Beach Golf Club, der er en af verdens mest besøgte golfklubber (husk at bestille i god tid, hvis du ønsker at spille en runde golf).Monterey levede tidligere godt af fiskeri og det kan tydeligt ses på de mange gamle industribygninger, som ligger langs havnefronten. I dag er bygningerne fyldt med lækre fiskerestauranter, gallerier og butikker. 

Der overnattes på Hotel Pacific, et rigtig godt 3-stjernet hotel med en super god beliggenhed og egen parkeringskælder.

Læs mere

Dag 9 - 10

Santa Barbara

En malerisk køretur langs Stillehavskysten fører dig til Santa Barbara. På vejen passerer du masser af naturparker med gode vandremuligheder, og du kan desuden gøre holdt ved det legendariske Hearst Castle, der er smukt beliggende i Santa Lucia-bjergene. Santa Barbara markerer starten på det sydlige Californien, og byder på elegant, spansk koloniarkitektur, masser af butikker og restauranter og har desuden en dejlig strand. Benyt også muligheden for at opleve Santa Barbaras berømte vinlandet, og hos byens mange vinudskænkninger er der rig mulighed for at smage de lokale dråber.
Her overnattes 2 nætter på det 4-stjernede Hyatt Centric beliggende tæt ved havet, med rig mulighed for at nyde strandlivet.


Læs mere

Dag 11 - 12

Santa Monica

De sidste to dage skal nydes i Santa Monica med den berømte og ikoniske træmole, Santa Monica Pier fra 1916, med både tivoli og restauranter. Santa Monica er beliggende ud til havet, og har en fantastisk strand, rigtig gode muligheder for shopping og mange muligheder for aktiviteter som cykling, rulleskøjteløb, og besøg i Los Angeles berømte attraktioner som Universal Studios, Disney Land og Hollywood Walk of Fame.

Bilen afleveres i lufthavnen, og der flyves retur til Danmark fra Los Angeles lufthavn.

Der overnattes på Le Meridien Delfina, 4-stjernet hotel beliggende i centrum af Santa Monica og 10 minutters gang fra stranden.




Læs mere

Afrejsedatoer, priser og forespørgsel

Klik på knappen herunder for at gå videre til afrejsekalenderen og priserne. Mange af vores rejseforslag kan du tilpasse, som du ønsker, med valg mellem flere forskellige hoteller, spændende udflugter og andre tilvalg.

Priser og forespørgsel

Kontakt os på

ferie@profilrejser.dk
/
77 33 55 00

Karina, Kasper, Marianne

Rejsekonsulenter, Profil Rejser

Vi kan hjælpe dig

Har du spørgsmål til rejsen eller ønsker du en specialdesignet rejse, kan vi selvfølgelig hjælpe dig - vi skræddersyr også rejser fra bunden af! Kontakt en af vores rejsespecialister og find frem til din drømmerejse.