Der er fart på den første uge i solskinsstaten Florida, men efter de første dage med forlystelser i Orlando kan I slappe af på skønne strande ved Den Mexicanske Golf
Tag på en oplevelsesrig ferie rundt i Florida sammen med børnene. Fem dage pakket med forlystelser og action i Orlando med Disney World og Sea World. Og herefter nogle afslappede dage på Fort Myers’ strande ved Den Mexicanske Golf, inden turen slutter i Fort Lauderdale.
Denne herlige tur til solskinsstaten Florida starter med fem actionfyldte dage i Orlando – verdens største og bedste legeplads! Forlystelsesparadiset byder på uovertrufne oplevelser for hele familien, og det hele starter i parkerne Walt Disney World, Universal Studios, SeaWorld, Wet ’n Wild og Discovery Cove. Der er så meget at opleve i Orlando så giv jer godt tid, hvis I gerne vil se lidt af det hele. Denne tur inkluderet fem nætter på et dejligt hotel tæt på SeaWorld, så er I også sikret tid til at dase ved poolen - et herligt sted at samle kræfter til de efterfølgende dags aktiviteter.
Herefter går turen til Fort Myers, som byder jer velkommen med et helt andet og meget mere afslappet tempo. Her handler det om at nyde de helt eminente kridhvide og brede sandstrande, som er meget børnevenlige. Solnedgangen over Den Mexicanske Golf er et syn som kan tage pusten fra de fleste, og med lidt held byder den på delfiner i horisonten. Har I lyst til at bruge lidt tid på at samle konkylier – lokalt kaldes dette ”shelling” - anbefaler vi at I kører ud til Sanibal Island.
Efter fem afslappende stranddage venter Fort Lauderdale, som er kendt for sine fantastiske strande, smukke kanaler, gode restauranter eller gå amok i Floridas største outlet shopping mall, Sawgrass Mills. Everglades, Airboat Rides og den amerikanske krokodille venter en lille times kørsel fra Fort Lauderdale.
Din rejse - vores ansvar
Orlando, Fort Myers, Fort Lauderdale
Dette er et rejseforslag, som du kan skræddersy efter dine ønsker.
Prisen er baseret ud fra kombinationen af billigste afrejsedato ved to personer, der rejser sammen.
Klik på knappen herunder for at gå videre til afrejsekalenderen og priserne. Mange af vores rejseforslag kan du tilpasse, som du ønsker, med valg mellem flere forskellige hoteller, spændende udflugter og andre tilvalg.
Vi kan hjælpe dig
Har du spørgsmål til rejsen eller ønsker du en specialdesignet rejse, kan vi selvfølgelig hjælpe dig - vi skræddersyr også rejser fra bunden af! Kontakt en af vores rejsespecialister og find frem til din drømmerejse.