Rejser til Everglades National Park

  • Rejsetid

  • Bedste årstid

    Hele året

  • Tidsforskel

    7

Går din ferie til den østlige del af USA, er Everglades National Park i den sydlige del af staten Florida en oplagt seværdighed. I parkens sump og sivgræs er der et fantastisk dyre- og planteliv og tusindvis af alligatorer. 

I nationalparken finder du 250 km ruter til lands, og til vands kan du komme rundt i båd, kajak eller kano. Det er oplagt at fiske eller deltage i en udflugt med de lokale "rangers", hvor du lærer området bedre at kende. Ud over alligatorer finder du sjældne og truede dyrearter så som Florida-panteren, den vestindiske søko og den amerikanske krokodille. Områdets enestående natur har givet Everglades en plads på UNESCO’s kulturarvsliste. 

The River of Grass - den mægtige flod

Everglades National Park kaldes også "The River of Grass" og er næst efter Yellowstone den største nationalpark i USA. Denne del af det sydlige Florida har været hjemsted for de oprindelige amerikanere og deres efterkommere i århundreder. Dyrelivet er noget helt specielt. Mest kendt er vel alligatorerne, men også krokodiller findes her – det eneste sted i verden, hvor de to arter lever side om side. Desuden er her blandt andet skildpadder, slanger, vaskebjørn, rådyr og et kolossalt fugleliv. Everglades er mere end blot et vådområde – det er faktisk en meget langsomt flydende flod, der dækker et areal på ikke mindre end 6.500 km2. I Boggy Creek kan du sejle med en luftbåd gennem Everglades National Parks subtropiske ødemark, kendt for sine mange eksotiske dyrearter.

Her er hjertet af Everglades National Park. I Visitors Center kan I se det centrale af denne mægtige flod, der flyder fra Lake Okeechobee til Gulf of Mexico. Her starter endvidere en 2 timers guidet tur rundt i nationalparken. Vi anbefaler, at I forhåndsreserverer. 
Langs hovedvej 41 / Tamiami Trail findes mange steder, hvor I kan komme på tur med airboat – det er en fantastisk fornemmelse at suse gennem vildnisset, gøre stop, nyde stilheden og kigge efter nogle af de mange dyr, der lever her. Bådføreren fortæller levende om livet i The Everglades.

Læs mere

Top oplevelser

Everglades, FL

  1. 1

    Everglades Nationalpark

    Everglades er det største subtropiske vildnis i USA, hvor du bl.a. kan opleve alligatorer, vilde skildpadder og oddere.

Vil du til Everglades Nationalpark?

Klik på knappen herunder for at gå videre til afrejsekalenderen og priserne. Mange af vores rejseforslag kan du tilpasse, som du ønsker, med valg mellem flere forskellige hoteller, spændende udflugter og andre tilvalg.

Send en rejseforespørgsel

Kontakt os på

ferie@profilrejser.dk
/
77 33 55 00

Kim, Kasper, Marianne

Rejsekonsulenter, Profil Rejser

Vi kan hjælpe dig

Har du spørgsmål til rejsen eller ønsker du en specialdesignet rejse, kan vi selvfølgelig hjælpe dig - vi skræddersyr også rejser fra bunden af! Kontakt en af vores rejsespecialister og find frem til din drømmerejse.