Rejser til Clearwater

  • Rejsetid

  • Bedste årstid

    Hele året

  • Tidsforskel

    7

Clearwater Beach på Floridas vestkyst er hjemsted for uberørte hvide sandstrande, klart vand, strålende solskin og masser af gæstfrihed. Du kan nyde solnedgangene på ”Pier 60 Festival”, hvor musik, magi og sjov vil skabe minder. Og gå ikke glip af den internationalt anerkendte Clearwater Jazz Festival. Der foregår altid noget på Clearwater Beach.

Clearwater Beach omfatter et resort- og boligområde ved den Mexicanske Golf på den vestlige, centrale kyst af Florida. Den gennemsnitlige lokale temperatur i dette subtropiske ferieparadis er 23 ºC, hvor efterår og forår er de mest komfortable sæsoner. I 2013 blev Clearwater Beach tildelt betegnelsen ”Floridas Bedste Strandby” ved en læsermeningsmåling foretaget af ”USA Today”. Karakteristisk for Clearwater Beach er de hvide sandstrande, der strækker sig over 4 kilometer langs Den Mexicanske Golf og befinder sig på en barriere ø. Den har en komplet marina på den indre kystvej og er forbundet mod syd af en kort bro til en anden barriere ø, der hedder Sand Key, hvor Sand Key Park befinder sig.

Aktiviteter ved Clearwater Beach

Clearwater Beach ligger omkring 30 km fra Tampa International Airport og 25 km fra Downtown Tampa. Byen tilbyder shopping, restauranter og aktiviteter såsom parasailing, jet ski, bådture (med observation af delfiner i Golfens farvande), minigolf, fisketure, og ”piratskibskrydstogter”. 

Tampa står lidt i skyggen af Miami og Orlando. Området "Indian Rocks Beach" ligger dog op ad USA's bedste badestrande. I Busch Gardens er der en stor forlystelsespark med dyr og forskellige attraktioner. Her er seværdigheder som Florida Akvarium, Lowry Park Zoo, Busch Gardens. Andre seværdigheder er Museum of Science and Industry og Adventure Island, et stort vandland med rutsjebaner, hvor både store og små kan boltre sig.

Nabobyen St. Petersburg har et fantastisk Salvador Dali Museum med verdens største samling af den spanske surrealists værker. St. Petersburg Beach, kaldt St. Pete, har nogle brede hvide sandstrande, og især Madeira Beach og Indian Shores er værd at besøge.

”Pier 60” aktiviteter

”Pier 60” (eller Mole 60), opkaldt efter Florida State Road 60, der afslutter her, er et centralt sted for badegæster og har en legeplads, en snackbar-souvenirbutik og en lang fiskemole. Det er stedet for en daglig begivenhed, kaldet ”Solnedgange på Pier 60”, som omfatter gadekunstnere og musikalske ’events’. På molen finder du om aftenen et marked, hvor der sælges smykker, stearinlys og andre gaveartikler af lokale kunsthåndværkere. 
Jolley Trolley bussen transporterer folk op og ned langs stranden. Mandalay Avenue er den vigtigste hovedåre i den nordlige ende af stranden, mens Gulfview Boulevard er i den sydlige. Begge områder har en bred vifte af forretninger.

Andre oplevelser i solskinsstaten Florida

På din rejse til Florida kan du også opleve Fort Lauderdale, Palm Beach, Key West, Miami, Everglades National Park, Orlando og Tampa. Du kan f.eks.i Key West besøge den villa, hvor Ernest Hemingway skrev sine store værker. I nationalparken Everglades kan du opleve et rigt dyre- og fugleliv og en storslået natur. På de flotte kyststrækninger mod Atlanterhavet og Den Mexicanske Golf kan du trække i badetøjet og nyde kilometer af badestrande, svømme med delfiner og spille på naturskønne golfbaner. Tager du forbi Orlando, kan du besøge nogle af byens mange temaparker så som Disneyland, Harry Potter og Universal Studios og få lidt stjernestøv med hjem.

Læs mere
Rejseforslag til Clearwater

Florida – kør selv-oplevelser fra Miami til Clearwater Beach

USA - Miami, Key West, Fort Myers, Clearwater

    • Bo i metropolen Miami og unikke Key West
    • Sejl til Fort Myers og bo ved eminente strande
    • Bo i Clearwater ved Den Mexicanske Golf
    • Mulighed for at forlænge med et krydstogt
  • AUG
  • SEP
  • OKT
  • NOV
  • DEC
  • 2020
  • JAN
  • FEB
  • MAR
  • APR
  • MAJ
  • JUN
  • JUL

11 dage fra kr. 17.095

Vil du til Clearwater?

Klik på knappen herunder for at gå videre til afrejsekalenderen og priserne. Mange af vores rejseforslag kan du tilpasse, som du ønsker, med valg mellem flere forskellige hoteller, spændende udflugter og andre tilvalg.

Send en rejseforespørgsel

Kontakt os på

ferie@profilrejser.dk
/
77 33 55 00

Karina, Marianne

Rejsekonsulenter, Profil Rejser

Vi kan hjælpe dig

Har du spørgsmål til rejsen eller ønsker du en specialdesignet rejse, kan vi selvfølgelig hjælpe dig - vi skræddersyr også rejser fra bunden af! Kontakt en af vores rejsespecialister og find frem til din drømmerejse.