Rejser til Joshua Tree

  • Rejsetid

    18 timer

  • Bedste årstid

    Hele året

  • Tidsforskel

    9

I det vestlige USA finder du Joshua Tree National Park, et barsk ørkenlandskab, som har taget navn efter et lille palmetræ, der har tilpasset sig leveforholdene i Mojave-ørkenens golde, forblæste landskab i det sydlige Californien

Joshua-træet ligner en krydsning af en palme med en kaktus. Træerne vokser under den bagende sol i Mojave-ørkenen blandt klipper, der ligger stablet som legetøjsklodser. Tag på vandretur blandt klippeblokke og kaktusser, og oplev en lille oase med californiske palmer. Nationalparken er også hjemsted for klapperslanger og ufarlige øgler af forskellige arter, så du bør bevæbne dig med gode vandrestøvler.

Mojave-ørkenen

Den vestlige halvdel af parken beliggende i højder over 3000 fod er Mojave-ørkenens habitat. Midt blandt klippebunkerne vokser Pinyon fyrretræer, enebærbuske, krat-eg, Mojave yuccas og Mojave kaktusser. Nogle kratbuske ser måske døde ud, men er i høj grad levende – de kaster blot deres blade i de varmeste måneder for at bevare fugt.
Det, der virkelig fortæller dig, at du er i Mojave-ørkenen, er Joshua-træet med de skarpe, sylespidse blade. Det er egentlig ikke et træ, men tilhører yucca-arten. Ligesom andre ørkenplanter har dets voksagtige blade kun et begrænset overfladeareal for at bevare fugten effektivt. Joshua træer kan vokse sig over 12 meter høje - med en forrygende fart af en tomme om året.

Hvem stablede klipperne i bunker?

Veje og stier fører dig gennem et virvar af stablede sten, og du kan med en smule fantasi se de mest usandsynlige former. Stenbunkerne begyndte underjordisk, for æoner siden, som følge af vulkansk aktivitet. Magma - i dette tilfælde en smeltet form af klippen kaldet monzogranit - steg op fra dybt inde i jorden. Da den steg op, trængte den ind i den overliggende klippe, Pinto gneiss-formationen.
Da granitten blev afkølet og krystalliseret under jorden, dannedes der revner vandret og lodret. Granitten fortsatte med at hæve sig, og den kom i kontakt med grundvandet. Grundvandets kemiske sammensætning arbejdede på de kantede granitblokke, udvidede revnerne og afrundede kanterne. Tidens erodering af overfladejorden efterlod bunker af monzogranit spredt over landskabet som tilfældige bunker af legetøjsklodser.

Ørkenens tilpassede dyrearter

Ørkenen kan lære os meget om tilpasningens forunderlighed. En nådesløs sol, meget lidt vand og sommertemperaturer over 40°C kan gøre ørkenen til en verden forbudt for ikke-ørkenbeboere. Alligevel formår hundredvis af dyre- og plantearter at slå varmen på fascinerende vis.

Klapperslanger, firben og harer

Skjult i klippernes sprækker gemmer der sig måske en rød diamant klapperslange med øjnene stift rettet mod et ørkenfirben, som for sit vedkommende søger blandt klipperne efter insekter. Den endemiske stinkbille, totalt tilpasset ørkenen, drikker aldrig vand. Den får væde fra måltider med svamp og visnende vegetation.
I de tidlige morgentimer eller sent på eftermiddagen er det ikke ualmindeligt at se en sort-halet hare spæne over landskabet. Gigantiske ører hjælper med at regulere kropstemperaturen: i varmt vejr udvides blodkarrene for at frigive varme. Når det er koldt, snævrer blodkarrene sig modsat sammen for at holde på varmen.

Mojave-ørkenens palmeoaser

Når du er ved en af parkens palmeoaser, er du på toppen af en revne i jordskorpen. Geologiske revner findes på kryds og tværs af hele parkområdet. Når grundvandet rammer en revne i jordskorpen, stiger det op til overfladen og skaber ideelle forhold for en oase.
Dette pålidelige overfladevand nærer frodig vegetation og er et velkomment tilflugtssted fra ørkenens ekstremer. Ud over de majestætiske, californiske fan palmer, er der bomuldstræer og mesquite træer, som er et af de mest almindelige træer i det sydvestlige USA og dele af Mexico. Se nøje efter, og måske opdager du arter som orkideer i oasen.

Praktisk info

Joshua Tree Visitor Center er åben fra oktober til maj. Der er vandrestier for alle, fra brolagte med adgang for kørestolsbrugere til meget anstrengende ruter. Det er muligt at booke en guidet vandretur med en ranger fra parken året rundt. Hvis du ønsker at campere i parken skal du registreres. Campingområdet har picnicpladser med borde, bålringe og toiletter. De fleste campingpladser har ikke rindende vand. Der findes information om klatring på klipperne ved indgangsstationen og besøgscentret.

Vigtigt: Størstedelen af Joshua Tree National Park har ingen dækning for mobil telefoni. Der findes nødtelefoner et par steder i parken. Hold øje med børn særligt nær klipper, der kan klatres på og omkring kaktusser. Hold jer væk fra gamle miner. Medbring mindst 3-4 liter vand pr. person pr. dag.

Din rejse - vores ansvar

Læs mere
Rejseforslag til Joshua Tree

Sydcalifornien - fra West Hollywood til ørken og strand

USA - Los Angeles, Joshua Tree, San Diego

    • West Hollywood - oplev kendissernes nabolag
    • Nationalparken Joshua Tree
    • San Diego's hippe laid back stil
    • Westernkulisser og rockmusik 'live' i Pioneertown
  • APR
  • MAJ
  • JUN
  • JUL
  • AUG
  • SEP
  • OKT
  • NOV
  • DEC
  • 2021
  • JAN
  • FEB
  • MAR

12 dage fra kr. 15.250

Vil du til Joshua Tree?

Klik på knappen herunder for at gå videre til afrejsekalenderen og priserne. Mange af vores rejseforslag kan du tilpasse, som du ønsker, med valg mellem flere forskellige hoteller, spændende udflugter og andre tilvalg.

Send en rejseforespørgsel

Kontakt os på

ferie@profilrejser.dk
/
77 33 55 00

Karina, Mark

Rejsekonsulenter, Profil Rejser

Vi kan hjælpe dig

Har du spørgsmål til rejsen eller ønsker du en specialdesignet rejse, kan vi selvfølgelig hjælpe dig - vi skræddersyr også rejser fra bunden af! Kontakt en af vores rejsespecialister og find frem til din drømmerejse.