Klima

Rejsevejret på Hawaii

Den bedste årstid at rejse til Hawaii er i sommerperioden fra maj til oktober. Her får du op til 31 °C og det dejligste badevand. Hawaii kan dog sagtens besøges året rundt.

Hawaii har et behageligt klima, der kan opdeles i to sæsoner, nemlig vinter og sommer. Vinteren varer fra midten af oktober til april og har i dagtimerne temperaturer, der svinger fra 18 til 31 °C. Dette er også årstiden med mest regn, især i december og januar. Men man oplever ofte store lokale forskelle i vejret på Hawaii, og derfor kan man sagtens finde sol og slippe for regn i vinterperioden.

Sommerperioden strækker sig fra maj til midten af oktober, og i dagtimerne ligger temperaturen på omkring 31 °C. Dette er den bedste tid for aktiviteter på og i havet, såsom surfing, snorkling og dykning. Hawaiis position i forhold til ækvator gør, at der stort set altid er en svalende brise ved kysterne. Det gør varmen absolut tålelig og øerne et meget attraktivt feriemål. Badevandstemperaturen ligger mellem 23-27 °C året rundt.

Klimatabellen her på siden viser den gennemsnitlige temperatur for hver af de pågældende måneder. Den er baseret på middelværdier, målt over 30 år, fra officielle meteorologiske vejrstationer. Disse data er indsamlet af meteorologisk institut i Sverige, der indgår i WMO (World Meteorological Organization). For yderligere oplysninger henvises også til Udenrigsministeriets rejsevejledninger.

#wob_wc