På denne eksotiske rundrejse lægger du blidt ud med et stop i den smukke, californiske kystby San Francisco med sporvogne, stejle bakker, spændende bykultur og dejligt klima. Herefter flyver du videre til det fjerne paradis i Stillehavet - Aloha, Hawaii!
Først nyder du tre dages storbyferie i San Francisco – kendt som USA’s mest frigjorte og afslappede by. Besøg det hyggelige Fishermans Wharf og nyd alt godt fra havet og synet af de dovne søløver på dokken. Tag en tur ud til den lille ø i bugten, hvor det gamle fængsel Alcatraz kan opleves på en guidet udflugt. Prøv også en tur med en af de smukke sporvogne og nyd udsigten fra bakkerne i byen.
Efter nogle skønne dage ved den californiske kyst i San Francisco venter den enestående ø - Kauai.
Nu venter seks dage på Hawaiis fjerdestørste ø, Kauai. Her er landskabet i sig selv en unik seværdighed med betagende strande mod øst og den tårnhøje Nã Pali-kyst mod vest. Udover dramatiske naturscenerier byder Kauai på spændende aktiviteter såsom kajaksejlads på Wailua-floden, snorkling ved Poipu Beach og vandreture på stierne i Kokee State Park. Eller du kan vælge at krydse Kauais frodige dale med en zipline. Det er også her, du kan opleve dybderne i det utroligt smukke Waimea Canyon, også kaldet Stillehavets Grand Canyon. Vi anbefaler en tur hertil - lej en bil, det er nemmest (vi hjælper gerne).
Sidste stop på din eventyrlige rundrejse er Maui, hvor du vil opleve forkælelse for alle sanser. Her er både sol og bølger blå - og kraften 'Mana' fra Haleakala-vulkanen. Slap af ved Kaanapalis smukke strande og nyd en gåtur gennem den hyggelige by Lahaina. Landskabet prydes af røde og sorte sandstrande, vandfald og en frodig vegetation med farverige blomster. Maui byder på både afslapning og aktiviteter – eksempelvis finder du flere gode golfbaner på øen, og på en køretur langs den berømte "Road to Hana" vil du blive betaget af udsigten langs den kurvede kyst.
Efter fem dage i Maui's frodige paradis er rejsen slut og tiden inde til at pakke kufferten med minder om din uforglemmelige rejse.
Rejsen kan selvfølgelig forlænges og ændres efter jeres ønsker og behov.
San Francisco, Kauai, Maui
Dette er et rejseforslag, som du kan skræddersy efter dine ønsker.
Prisen er baseret ud fra kombinationen af billigste afrejsedato ved to personer, der rejser sammen.
Klik på knappen herunder for at gå videre til afrejsekalenderen og priserne. Mange af vores rejseforslag kan du tilpasse, som du ønsker, med valg mellem flere forskellige hoteller, spændende udflugter og andre tilvalg.
Vi kan hjælpe dig
Har du spørgsmål til rejsen eller ønsker du en specialdesignet rejse, kan vi selvfølgelig hjælpe dig - vi skræddersyr også rejser fra bunden af! Kontakt en af vores rejsespecialister og find frem til din drømmerejse.