Costa Rica Classic

Costa Rica - Naranjo, Monteverde Cloud Forest Reserve, Arenal Volcano, Sarapiqui, Turrialba Valley

  • Naranjo: Kaffeplantager og møde med lokalbefolkning
  • Monteverde Cloud Forest Reserve: Hængebroer og svævebaner
  • Arenal Voncano: En kegleformet vulkan
  • Sarapiquí: Eco-turisme ved ”krydset” af to floder
  • Turrialba Valley: Vulkankrater, kaffe- og sukkerplantager

Costa Rica Classic er den perfekte tur til dig, der besøger landet for første gang. Du oplever den enestående natur - så karakteristisk for Costa Rica - med regnskove, floder og vulkaner. 

Du kommer helt tæt på det rige og ofte endemiske dyreliv og ikke mindst den utrolige kegleformede vulkan, Arenal Volcano. Undervejs får du et indblik i landets enorme kaffeproduktion og kaffens historie fra bønne til kop. Du møder den lokale befolkning og kulturen med besøg på marked, kunstnerværksted og i privat hjem. 

Et af rejsens højdepunkter bliver helt sikkert turen til Monteverde Cloud Forest Reserve, den helt unikke tågeregnskov, hvor du vandrer via hængebroer og kommer helt til tops i træerne med svævebane. Forbered dig på en udsigt du aldrig glemmer.

I det nordlige lavland sejler du over Costa Ricas største sø Arenal Lake for at nå frem til Arenal Volcano. Det er en meget smuk tur, hvor du får mulighed for at tage gode billeder. Du kommer med på en guidet tur langs vulkanen og besøger de varme kilder ved Tabacón Hot Springs. I mindre pools kan du nyde det varme, mineralholdige vand.

I den nordlige del af Costa Rica får du også mulighed for at boltre dig på floden Rio Sarapiqui med rafting, når du besøger byen af samme navn på den smukke beliggenhed mellem grønne bjerge og ananasplantager ved “krydset” af de to floder Rio Puerto Viejo og Rio Sarapiqui. Stedet, der er indgangen til Braulio Carrillo Nationalpark, er blevet et mekka for eco-turisme og et godt sted at spotte spændende fugle. 

Sidst, men ikke mindst besøger du den charmerende lille by, Turrialba, smukt beliggende ved Turrialba Volcano National Park. Byen er populær på grund af sine kaffe- og sukkerplantager, rafting samt det dragende vulkankrater, som du får muligheden for at kigge ned i. 

Denne rejse indeholder flytransport og busrejse gennem landet med andre gæster. Turen kan også skræddersyes som kør-selv, hvor bilen venter dig i lufthavnen eller som en rejse med privat chauffør, der samtidigt fungerer som din guide.

Læs mere

Rejseoverblik

  • 2018
  • JAN
  • FEB
  • MAR
  • APR
  • MAJ
  • JUN
  • JUL
  • AUG
  • SEP
  • OKT
  • NOV
  • DEC

Costa Rica

Naranjo, Monteverde Cloud Forest Reserve, Arenal Volcano, Sarapiqui, Turrialba Valley

9 nætter / 10 dage

fra kr. 18.985

Dette er et rejseforslag, som du kan skræddersy efter dine ønsker.
Prisen er baseret ud fra kombinationen af billigste afrejsedato ved to personer, der rejser sammen.

Priser og forespørgsel

Rejsens Indhold

Rejsemål

Naranjo Monteverde

Rejser til Naranjo

Ikke langt fra hovedstaden San José findes den frodige og højtbeliggende dal Central Valley med byen Naranjo, der er kendt for sine mange kaffeplantager.

Læs mere
Naranjo Monteverde Sarapiqui

Rejser til Monteverde Cloud Forest Reserve

Oplev Monteverde, Costa Ricas berømte, frodige regnskov, med den ekstremt høje biodiversitet af eksotiske dyr og fugle, de storslåede vulkaner og kaffeplantagerne, der leverer kvalitetskaffe til hele verden.

Læs mere
Monteverde Sarapiqui

Rejser til Sarapiqui

Sarapiqui er et naturskønt flodlandskab beliggende inde i landet i det nordøstlige hjørne af Costa Rica, omkring 30 km syd for grænsen til Nicaragua.

Læs mere

Dagsprogram

Dag 1
San José - Naranjo
Dag 2
Naranjo
Dag 3
Naranjo – Monteverde Cloud Forest Reserve
Dag 4
Monteverde Cloud Forest Reserve
Dag 5
Monteverde Cloud Forest Reserve – Arenal Volcano
Dag 6
Arenal Volcano
Dag 7
Arenal Volcano – Sarapiqui
Dag 8
Sarapiqui – Turrialba Valley
Dag 9
Turrialba Valley
Dag 10
Turrialba Valley – San José lufthavn

Dag 1

San José - Naranjo

Ankomst til lufthavnen, hvor I bliver mødt af vores lokale repræsentant. Her modtager I alle de dokumenter, som I skal bruge på den videre rejse.

Herfra bliver I kørt til Naranjo, hvor I skal bo de næste to nætter. Naranjo er kendt som kaffens højborg.

Der overnattes på Chayote Lodge eller lignende.
Afstand: 50 km 

Læs mere

Dag 2

Naranjo

Med de store kaffeplantager og et smukt view fra hotellet over den centrale dal er I nu klar til at opleve dette smukke område. Første stop på dagens tur er Espiritu Santo Coffee Tour, hvor der fortælles om kaffens historie og om, hvorledes vejen fra bønne til nydelsen i koppen foregår.  

Herfra går turen til det lokale marked, hvor der sælges grønsager, kød og frugt til områdets indbyggere. Her spises der også frokost. Herefter besøges den lokale kirke, Basilica of the lady of Piedades. På tilbageturen til hotellet besøges både en lokal kunstener med speciale i religiøse kunstværker samt et privat hjem, hvor der bliver mulighed for at se den smukke have fyldt med orkidéer. Sidste stop bliver hos Don Carlos’ Farm, hvor der nydes endnu en kop kaffe i hans private hjem.

Måltider inkluderet: Morgenmad og frokost

 
Læs mere

Dag 3

Naranjo – Monteverde Cloud Forest Reserve

På denne dags første del kører I på Pan-American Highway, som strækker sig fra grænsen mod Nigaracua i syd til grænsen mod Panama i nord.
Nyd turen og det tropiske, varme klima. Vejen op gennem skyerne til parken foregår af smalle grusveje, og udsigten er helt unik. Monteverde Cloud Forest Reserve er kendt for sin tågeregnskov og rige dyreliv med mange muligheder for at studere naturen, hike og zip-line.

Den sidste del af turen går op og gennem Tilarán-bjergkæden på grusveje, og der bliver god mulighed for at nyde de smukke bjergtoppe og grønne skove, og man kan mærke temperaturen falde. 

Der overnattes på Trapp Family Lodge eller lignende, hvor I bor to nætter 

Måltider inkluderer: Morgenmad
Afstand: 115 km
 
Læs mere

Dag 4

Monteverde Cloud Forest Reserve

Det kølige klima kombineret med den høje luftfugtighed bevirker, at skoven nærmest damper, og dermed dannes tågen og den helt særlige stemning. Mange planter udgør en helt ny leveform ved at bosætte sig på regnskovens træer, og i stedet for at slå rødder, nu suger fugt fra luften. Det skaber dermed et vildnis, som huser et rigt dyreliv.  

Brug en del af dagen på den guidede tur for at opleve den betagende og unikke tågeregnskov i Monteverde Cloud Forest Reserve.
Parken er et sandt fristed med over 2000 træ- og plantearter, 100 arter af pattedyr, over 400 forskellige fuglearter – inklusive den farvestrålende Quetzal, og ca. 1200 arter af padder og reptiler. Sidst men ikke mindst udgør parken en åbenbaring af mos, bregner og blomster, som gror på og omkring de mange træer. 

Dette kan opleves oppefra, så en tur på de 6 hængende broer er et must. Og efter vandreturen kan I fortsætte med svævebane endnu højere op, hvor udsigten er om muligt endnu mere fantastisk. Billetter til disse to ture kan eventuelt købes hjemmefra.

Der overnattes på Trapp Family Lodge eller lignende. 
Måltider inkluderet: Morgenmad

 
Læs mere

Dag 5

Monteverde Cloud Forest Reserve – Arenal Volcano

Nu går turen videre med bus til lavlandet mod nord, nemlig til Arenal Volcano, hvor den store og perfekt kegleformede vulkan byder velkommen. Anden del af transporten til området foregår i båd, og der sejles ca. ½ time over Costa Ricas største sø, Arenal Lake. Turen er en smuk oplevelse med gode muligheder for at tage fine billeder.

Der overnattes på Casa Luna Hotel & Spa eller lignende i to nætter.

Måltider inkluderet: Morgenmad
Afstand: 115 km
Læs mere

Dag 6

Arenal Volcano

Begynd dagen med en guidet halvdags hikingtur langs vulkanen gennem vulkansk sten og det ødelagte område, som blev ramt ved udbruddet i 1968. Herefter fortsætter I til det skønne og grønne område med varme kilder ved Tabacón Hot Springs. Dette område har en varm ”flod” skabt af regnvand, som opvarmes af magma fra jordens indre. ”Floden” skaber mindre pools, hvor det er muligt at nyde varmen og det mineralholdige vand. Efter at have nydt dette naturfænomen, spiser I middagen på Tabacón Hot Springs, og returnerer efterfølgende til hotellet.

Der overnattes på Casa Luna Hotel & Spa eller lignende i to nætter.
Måltider inkluderet: Morgenmad og aftensmåltid

Læs mere

Dag 7

Arenal Volcano – Sarapiqui

I dag går turen videre til Sarapiqui i den nordlige del af Costa Rica. Byen er, med sin smukke beliggenhed mellem grønne bjerge, banan- og annanasplantager ved ”krydset” af de to floder Rio Puerto Viejo og Rio Sarapiqui, blevet et mekka for eco-turisme. Det er et godt udgangspunkt for at se fugle og samtidigt indgangen til Braulio Carrillo National Park. I området er der også mange aktivitetsmuligheder som for eksempel rafting, ridning, rappelling.

Der overnattes en nat på La Quinta de Sarapiqui eller lignende.
Måltider inkluderet: Morgenmad
Afstand: 80 km

Læs mere

Dag 8

Sarapiqui – Turrialba Valley

Fra Sarapiqui kører I mod Turrialba, og undervejs passerer I småbyer. Turrialba er smukt beliggende omgivet af bjerge og skov. Byen er blevet populær på grund af sine kaffe- og sukkerplantager, rafting samt vulkanens krater i Turrialba Volcano National Park.

Der overnattes to nætter på Villa Florencia eller lignende.
Måltider inkluderet: Morgenmad
Afstand: 150 km

 
Læs mere

Dag 9

Turrialba Valley

Nyd dagen i denne lille charmerende by og i området omkring den. Det er muligt at bestille aktiviteter hjemmefra til for eksempel cykelture og rafting.

Der overnattes på Villa Florencia eller lignende.
Måltider inkluderet: Morgenmad

 
Læs mere

Dag 10

Turrialba Valley – San José lufthavn

Turen slutter og I kører retur til Juan Santamaria Airport ved San José.

Måltider inkluderet: Morgenmad
Afstand: 85 km

 
Læs mere

Afrejsedatoer, priser og forespørgsel

Klik på knappen herunder for at gå videre til afrejsekalenderen og priserne. Mange af vores rejseforslag kan du tilpasse, som du ønsker, med valg mellem flere forskellige hoteller, spændende udflugter og andre tilvalg.

Priser og forespørgsel

Kontakt os på

ferie@profilrejser.dk
/
77 33 55 00

Birgitte, Mark

Rejsekonsulenter, Profil Rejser

Vi kan hjælpe dig

Har du spørgsmål til rejsen eller ønsker du en specialdesignet rejse, kan vi selvfølgelig hjælpe dig - vi skræddersyr også rejser fra bunden af! Kontakt en af vores rejsespecialister og find frem til din drømmerejse.